View this email in your browser
Fuld opbakning fra alle partier om stop for social dumping i busbranchen
S, DF, EL, Å og SF fremsatte 1. marts et beslutningsforslag, der skal forsøge at gøre op med social dumping i busbranchen. Forslaget har netop været til 1. behandling i Folketinget, hvor transportminister Ole Birk Olesen (LA) støttede initiativet sammen med RV, V og K.  
DPT glæder sig over bestemmelse om kædeansvar i Mobilitetspakke 1
Mobilitetspakke 1 blev i sidste uge stemt igennem i EU-Parlamentet. Hvis Europarådet, EU-Parlamentet og EU-Kommissionen bliver enige i de kommende forhandlinger, vil dette betyde, at udenlandske busvirksomheder fremover skal leve op til de danske løn- og arbejdsvilkår fra første dag, hvor der bliver udført cabotagekørsel i landet. Tilmed indeholder Mobilitetspakke 1 også en bestemmelse om kædeansvar, hvilket f.eks. betyder, at incomingbureauer også kan holdes ansvarlige i tilfælde af, at de var vidende omkring lovovertrædelserne.
DPT, 3F og Movia enige om at forbedre samarbejdet for køreplaner
I slutningen af 2018 nedsatte DPT, 3F og Movia en arbejdsgruppe med henblik på at løse de udfordringer, som buschauffører oplever omkring deres arbejdsvilkår. De tre parter mødtes 10. april til et frugtbart møde, der afføder stor optimisme hele vejen rundt. Efter mødet løftede Movia i en pressemeddelelse sløret for 3 tiltag, der skal forbedre den nuværende køreplanproces.
Taxierne tilbage på Fanø
Efter længerevarende uro er taxierne tilbage på Fanø, hvor Esbjerg Taxa og vognmand Ole Thomassen kommer til at stå for kørslen.
Godkendt ansvarlig leder
Med den nye taxilov følger nye måder at drive taxiforretning på. Dansk PersonTransport har lavet en guide om, hvad man skal være opmærksom på, hvis man vil drive taxiforretning i selskabsform samt hvordan man håndterer et ejerskifte.

DPT politianmelder udenlandske busvirksomheder
Dansk PersonTransport har nu politianmeldt fire udenlandske busvirksomheder for manglende betaling af moms ved kørsel i mere end 350 tilfælde i sommeren 2018. Dette er blot den første politianmeldelse i kampen for at få fair konkurrence på buskørsel i Danmark.
 
 
 

For medlemmer

 
ForSea: Tak til de fremmødte på PersonTransport 2019
ForSea takker alle som besøgte os på vores stand i Herning i forbindelse med PersonTransport 2019. Fik I ikke snakket med os om vores gode messetilbud, kan I via linket læse mere om disse og hente dem som pdf-filer.

Igangværende udbud

Der er i øjeblikket igangværende udbud af personbefordring. Du kan læse mere via nedenstående link, hvor vi har lavet en oversigt over udbudene.
Copyright © 2019 Dansk PersonTransport, All rights reserved.
Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du er tilmeldt listen hos Dansk PersonTransport (tidligere Danske Busvognmænd og Dansk Taxi Råd)

Our mailing address is:
Dansk PersonTransport
Nørre Farimagsgade 11
København K 1364
Denmark

Add us to your address book


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.