INDISK LAMMEGRYDE (4 personer) 800 g lammekød 2 fed hvidløg 3-4 cm frisk ingefær 2 dl græsk yoghurt 10% 1 løg 1 rød peberfrugt 2 spsk. solsikkeolie 1½ spsk. karry 4 nelliker ¼ tsk. chiliflager 1 tsk. spidskommen 1 kanelstang 1 ds. hakkede tomater Tilbehør: Ris eller brød Skær lammekødet i grove tern og vend det i en skål med presset hvidløg og revet ingefær. Tilsæt yoghurt, rør sammen og sæt det i køleskabet i 1-2 timer. Pil løget og hak det fint. Rens den røde peberfrugt og skær den i tern. Varm olien op på en pande, kom løg og rød peber på og steg det i 1 min. Tilsæt karry, nelliker, chiliflager, spidskommen og kanelstang og lad det simre i 1 min. Vend lam og yoghurt i krydderblandingen og lad det simre under låg i 15 min. Tilsæt tomater og 2 dl vand og lad det simre yderligere 30 min. Fjern kanelstangen og smag til med salt og evt. ekstra krydderier. Server med ris eller giv brød til. Velbekomme! |