Få inspiration til jeres næste cirkulære indsats Næsten halvdelen af verdens klimabelastning stammer fra vores produktion og forbrug af materialer og produkter. Vi er nødt til at handle nu, og cirkulær økonomi er løsningen. Advisory Board for Cirkulære Kommuner og Regioner har samlet 37 forslag til handlinger, der skal sætte skub i den cirkulære omstilling. Kommuner og regioner spiller en stor rolle i den cirkulære omstilling, fordi de står bag ressourcekrævende bygge- og byudviklingsprojekter, køber ind for mere end 100 milliarder kroner årligt og har en tæt kontakt til både virksomheder og borgere. Advisory Boardets handlingsforslag knytter sig til fire temaer: byggeri; udbud og indkøb; genbrug og reparation og erhvervssamarbejde, og skal inspirere kommuner og regioner til nye cirkulære indsatser. Der er mange forskellige greb og indsatser, der kan bane vej for det affaldsfrie samfund. Nogle af handlingsforslagene har stort potentiale på grund af volumen, andre er borgernære eller rettet mod at skabe gode rammer for erhvervslivet. Nogle kan sættes i værk her og nu, mens andre er mere langsigtede. Fælles for mange handlingsforslag er, at kommunen og regionen som egen virksomhed spiller en central rolle, ligesom der et stort fokus på partnerskaber, både på tværs af kommunegrænser og sektorer. Dyk ned cases og handlingsforslag her. |
|
Byggeri og byudvikling Byggeri kræver mange ressourcer og genererer store mængder affald. I Danmark bliver der hvert år produceret op mod fem millioner tons byggeaffald, og det udgør over en tredjedel af landets samlede affaldsmængde. |
|
Det kan vi gøre Der er et enormt potentiale i at genbruge mere i byggeriet og genanvende byggeaffaldet bedre og til en højere værdi. Det handler om at stille krav om cirkularitet, planlægge og koordinere internt, indtænke hele værdikæden og bruge digitale løsninger. Se handlingsforslag her |
|
Udbud og indkøb Den samlede offentlige sektor indkøber hvert år varer og tjenesteydelser for mere end 380 milliarder kroner. Indkøbene udgør den største del af miljø- og klimabelastningen fra den offentlige sektor. |
|
Det kan vi gøre Det er oplagt at bruge indkøbsmusklen til at reducere den negative miljø- og klimapåvirkning. En grønnere offentlig efterspørgsel kan desuden bidrage til modning af markedet, mere innovation og i nogle tilfælde også besparelser – særligt i et livscyklusperspektiv. Det handler om at stille de rigtige krav i udbud, samarbejde på tværs i egen organisation, være innovative og samarbejde om fælles markedsdialog og udbud. Se handlingsforslag her |
|
Genbrug og reparation Danmark er et af de lande i Europa, der producerer mest husholdningslignende affald per indbygger. Affaldsindsatserne hos de danske kommuner har fokus på genanvendelse og i mindre grad på direkte genbrug eller affaldsforebyggelse. |
|
Det kan vi gøre For at nå i mål med den grønne omstilling, skal vi højere op i affaldshierarkiet. Vi skal undgå at producere affald ved at genbruge og reparere, i stedet for at købe nyt. Det kan kommuner og regioner bidrage til ved at facilitere lokale samarbejder, genbruge og reparere i egne organisationer, indtænke genbrug og reparation i sine indkøb og lave borgerettede indsatser. Se handlingsforslag her |
|
Erhvervs-samarbejde Erhvervsaffald udgør omkring 75 procent af Danmarks samlede affaldsmængder. Halvdelen af danske virksomheder udsorterer til genanvendelse i én eller flere fraktioner. Men der er ikke et stærkt økonomisk incitament for virksomhederne ved udsortering. |
|
Det kan vi gøre Det er en kompleks opgave at reducere mængderne af erhvervsaffald og øge værdien af det affald, der genanvendes. En opgave, der ikke løses ved det traditionelle affaldstilsyn alene, men som kræver en koordineret indsats og partnerskaber mellem virksomheder, transportører, genbrugs- og genanvendelsesvirksomheder, affaldsselskaber, kommuner og brancheforeninger. Se handlingsforslag her |
|
Følg den cirkulære omstilling på LinkedIn Vi deler nyheder, arrangementer og viden om kommunerne og regionernes cirkulære omstilling på LinkedIn . Følg med her. |
|
Advisory Board for Cirkulære Kommuner og Regioner er støttet af Region Hovedstaden og Region Sjælland. |
|
|
|