Her er Gert. Han har været i alle husene...
                                                             
Vis i browser
logo
Esmark Nyhedsbrev | TORSDAG DEN 20. APRIL 2017

Her er Gert:

Gert er vores servicemand. Han har været i ALLE sommerhusene. Det lyder vanvittigt, men det har han. 

Og så kan han reparere alt. Vandhaner, internet, tv, spa, sauna. Der er næsten ikke den reparation i et sommerhus, han ikke har været ude for. 

Er der ikke reparationer, han skal stå for, så kører han ud og laver service på pools og spabade. 

Vi håber egentlig ikke, at du kommer til at møde Gert - selvom han er flink. Men du kan godt drage nytte af Gert uden at have noget, der er i stykker. 

For han ved vanvittigt meget om husene. Så derfor bad vi Gert komme med sine 3 favoritter.

Nu skal du høre, hvad han svarede:

"Man kan jo ikke bare sige 'det er det bedste hus'. Det kommer an på, hvem man er og hvad man er efter. Jeg kan rigtigt godt lide hus H5029, fordi der er en fantastisk sydvendt og læfyldt terrasse. 

Hvis man lige skal derud og lave noget en forårsdag og solen står højt over Klegod, så sætter jeg mig lige der en 10 minutter med slukket telefon og en kop kaffe fra termokanden og nyder den friske Vesterhavsluft.

Det er svært at finde et fredeligere sted end lige dér."

Den mest fredfyldte terrasse, ifølge Gert.

"Kommer man med en ordentlig bunke børn, så er det næsten for dumt ikke at vælge et poolhus. Dels fordi børnene elsker det og dels fordi man som voksen får meget mere afslapning, hvis der er en pool, hvor børnene kan slå sig løs. 

Det er svært at fremhæve ét poolhus frem for de andre (en pool er jo en pool), men jeg kan rigtigt godt lide J6361, fordi der er en stor hems til ungerne og fordi man kan sidde i en god lænestol foran fjernsynet og samtidig have et øje på vandhundene inde i poolrummet."

Det poolhus, Gert ville vælge til en ferie med børn.

"Kommer man uden for sæsonen, så sætter jeg selv pris på, at der er både fladskærm, internet og brændeovn, da man jo ikke er så meget ude dér.

Personligt kan jeg ret godt lide B2743, fordi man kan sidde i lænestolen og have udsigt til både tv og klitterne ude foran panoramavinduerne samtidigt. På den måde kan man sidde inde, men føle, at man er midt i naturen.

Udsigt til både tv og klitter fra lænestolen!

Vi må give Gert ret. Det kommer selvfølgelig an på, hvornår man kommer og hvem man er med. Men her fik du i hvert fald 3 huse, som rigtig mange vil få en dejlig ferie i...

Har du spørgsmål til et bestemt hus, så ring eller skriv endelig. Vi kan garanteret finde en servicemand, der kan besvare dit spørgsmål ;o) 

PS: Så er der selvfølgelig også Gerts eget hus, B2850. Det er virkeligt lækkert, men næsten lejet ud hele tiden. Så det kan du nok ikke få fingre i (du skal i hvert fald være tidligt ude).

bottomimage
bottomimage
Esmark Feriehusudlejning
Bjerregård – tlf. 97 31 50 40 – bjerregaard@esmark.dk
Søndervig – tlf. 97 31 55 40 – sondervig@esmark.dk
Besøg os på esmark.dk
Respekt er noget af det vigtigste vi har.
Derfor respekterer vi selvfølgelig også, hvis du ikke ønsker at modtage vores nyhedsbrev.
Klik her, hvis du ønsker at afmelde dig nyhedsbrevet.
(Du er tilmeldt med e-mail-adressen newsletter@newslettercollector.com)