Glædelig jul og godt nytår fra Renosyd

1 year ago


Text only:

 

Glædelig jul og godt nytår fra Renosyd


Mens 2016 går på held er det på tide at kigge tilbage på året der gik.
Først og fremmest en stor tak til jer kunder for et godt samarbejde i året der gik.
Tak fordi I medvirker til at genbrugsprocenten fortsat stiger i Renosyds område, så vi sammen kan nå de mål, der bliver stillet til os og vores affald.
I foråret gennemførte vi sammen med vores Renovatør en stor ruteomlægning. Det betød ændringer af tømmedage og dermed vaner for stort set alle kunder. Tak for den forståelse og tålmodighed, som vi mødte i den forbindelse.
I 2016 tog Renosyd sammen med en række samarbejdspartnere en tidsrejse 35 år tilbage i tiden. Vi gravede ud påi vores deponi i Skårup, der i mange år var ”losseplads”, for at undersøge, om der ligger nedgravede værdier fra en tid, hvor man slet ikke sorterede i samme grad som i dag. Projektet gav et spændende indblik i, hvad Landfill Mining, som det hedder, giver af muligheder.
Vi fik lejlighed til at møde rigtig mange af jer til de 2 bagagerumsmarkeder, som vores genbrugsbutik Værdicentralen afholdt i 2016. Tak for gode snakke om affald, genbrug, sortering og meget andet. Vi glæder til at møde jer til lignende arrangementer i 2017.
Vores kundeservice modtager hver dag spørgsmål, kommentarer, ris og ros fra jer og andre kunder. Tak fordi I henvender jer og udfordrer os, så vi kan blive endnu bedre, og give jer gode løsninger og oplevelser.
Til slut skal lyde et glædelig jul og et godt nytår til alle!
Med venlig hilsen
Annemette Fuglsang, direktør.
 

Deel deze nieuwsbrief op

© 2018