Glædelig jul og godt nytår fra Renosyd

2 years ago


Text only:

 

Glædelig jul og godt nytår fra Renosyd


Tak! Vi vil hos Renosyd gerne slutte året af med at takke vores kunder for et godt samarbejde i 2015.
Det er jer som kunder, der i sandhed er med til at sikre Renosyds vision om at gå fra affald til værdi, og I er gode til det. Et eksempel på det er batteriindsamling, hvor Renosyds kunder er med helt i top og sørger for, at langt flere batterier sendes til korrekt behandling til stor glæde for miljøet.
I år har Renosyd åbnet genbrugsbutikken Værdicentralen. Et spændende nyt initiativ hvor det, der er affald for nogle, bliver til værdi for andre. Værdicentralen er blevet taget rigtig godt i mod og er en unik mulighed for at møde jer ansigt til ansigt og få en god snak om genbrug. Vi oplever stor interesse for initiativet og de rammer vi har bygget butikken op omkring. Det er vi glade og taknemmelige for.
Vi har I 2015 forsøgt at komme i lommen på jer kunder ved at introducere en App til jeres smartphones. I App’en kan bl.a. en række selvbetjeningsopgaver løses, og vi ser, at de ca. 4000, der har hentet den, flittigt benytter den som deres indgang til Renosyd.
Til slut vil vi gerne takke for alle jeres spørgsmål, underen og input gennem året. Det har høj værdi at vide, hvad I som kunder oplever af udfordringer og ser som gode løsninger.
Rigtig god jul og et glædeligt nytår til alle!
Med venlig hilsen
Annemette Fuglsang, direktør.
 

Deel deze nieuwsbrief op

© 2018