TAG DINE ELEVER MED IND I KUNSTEN VERDEN |
|
---|
| | Tegn på ARKEN! At tegne er en sanselig måde at være til stede i verden på. Metoderne til at fordybe sig i tegning kan varieres på uendelige måder, ligesom tegnestreger kan varieres og være tykke, tynde, skæve, lige, krøllede, energiske, forsigtige, vilde, hoppende… I tegneforløbet bruger vi ARKENS rum og udvalgte kunstværker i aktuelle udstillinger som udgangspunkt for at afprøve forskellige legende tegnemetoder. Vi undersøger, hvordan tegnestreger kan blive forskellige, når vi tegner fælles eller hver for sig, med åbne eller lukkede øjne, eller når vi bliver udfordret af skiftende benspænd. Øvelserne tilpasses klassens forudsætninger og respons på dagen. Fag: Billedkunst Book dit tegneforløb her. |
|
---|
| | Fremtidens fællesskaber Hvad nu hvis elefanterne var blevet den dominerende art på Jorden? Eller hvis fremtidigt liv ikke længere udfolder sig ved Jordens overflade, men i stedet i dens atmosfære? Med sine organiske, skulpturelle kunstværker fabulerer den franske kunstner Marguerite Humeau over spørgsmål om livets opståen og udvikling og om forskellige livsformers potentielle fremtidige sameksistens. I undervisningsforløbet fordyber eleverne sig i udvalgte værker og gennem sanselige, kreative og performative øvelser inviteres de til at fabulere og spekulere videre over spørgsmål og potentielle fortællinger, som værkerne kalder frem, samt til frit at trække på såvel tværfaglig viden som erfaringer fra egen livsverden. Forløbet tilpasses elevernes alder og forudsætninger. Fag: Billedkunst, Dansk, Naturfag Book dit forløb her. |
|
---|
| | Mod, fart, frihed! Der er humor, spontanitet, vildskab og store armbevægelser i Frederik Næblerøds kunst. At lave kunst - og at se på kunst - kan være impulsivtog lige ud af posen, når man tør. I undervisningsforløb kaster vi os frygtløse ind i udstillingens univers af absurde, sjove og grænsebrydende malerier, skulpturer og installationer. Vi arbejder øvelsesbaseret og eksperimenterer med, hvordan vi kan blive del af kunstnerens leg, som en slags deltagere i hans kunstværker. Vi svarer på billeder med billeder, skruer farten op og ned, sætter impulsive, skæve ord på kunst, tager beslutninger med kroppen og kobler ting på nye måder. Hvor svært kan det være? Fag: Billedkunst, Dansk Book dit forløb her. |
|
---|
| | Kommer til efteråret... Kenneth Rasmussen - For helvede mand Til september kan du opleve den danske kunstner Kenneth Rasmussens kæmpemæssige strikkede skulpturer, linoleumstryk og keramik.Udstillingens titel For helvede mand stammer fra et af hans mest benyttede udtryk. For Rasmussen er kunsten en måde at komme i balance og slippe tankemylderet fri - ofte lige ud af posen! Han formulerer gennem sine værker en personlig og reflekteret samfundskritik. Udstillingen åbner 19.09.2025. Læs mere her.
Monira Al Qadiri Olien er alle vegne: i din mobiltelefon og din kosmetik, i charterflyets tank, i plastikbøtten, som du pakker børnenes madkasse i, i dine nye sneakers, i dit tyggegummi. Petrokemiske stoffer – omdannet fra olie – er overalt i den globale verdens industri, transport og opvarmning. Men hvad er konsekvenserne af vores forhold til olie for vores klima, samfundsøkonomier og kultur? Oplev den kuwaitiske kunstner Monira Al Qadiris kæmpemæssige skulpturer med form som petrokemiske molekyler, perlemorsglinsende, roterende borehoveder og et videoværk, der lader os flyve som droner igennem et olieborefelt. Udstillingen åbner 13.11.2025. Læs mere her. |
|
---|
| | | Fotos: Foto: Fridag Gregersen Marguerite Humeau, ‘Torches’ at ARKEN Museum, 2025 © Marguerite Humeau. Photography by Mathilde Agius. Courtesy of the artist Frederik Næblerød. Foto: Frederik Clement Monira Al Qadiri, Benzene Float, 2023. Foto: Markus Tretter / Kenneth Rasmussen, installationsfoto. Foto: Mark Dyer og Randers Kunstmuseum Frederik Næblerød, The Diver, 2021 |
|
---|
|
|
|