Tatar med stenbiderrogn (2 pers.) DET SKAL DU BRUGE 2 skiver rugbrød,½-1 spsk. rapsolie, salt, 200 g tatar-oksekød, 3 %, 100 g renset stenbiderrogn, 1 dl cremefraiche 38 %, 1-2 spsk. rygeost , evt. krydderurter Sådan laver du tatar med stenbiderrogn Smuldr rugbrødet fint og vend det med rapsolie og lidt salt. Rist det gyldent på en pande og lad det køle af på bagepapir. Anret rugbrødsknaset på to tallerkener og fordel tatarkød og stenbiderrogn ovenpå. Rør cremefraiche med rygeost og anret det på tallerkenerne. Pynt evt. med brøndkarse og surkløver.
Velbekomme! |