| GREAT NORTHERN FOOD HALL IS OPEN! | |
I går mandag 27. juni, åbnede Claus og co. den store food hall i Grand Central Terminal i New York. Nu skal newyorkerne lære at sige kanelsnurre, ymer, smørrebrød og ølandshvedebrød. Hver dag passerer 750.000 rejsende gennem terminalen og de kan i fremtiden møde vores seks pavilloner:
GRAIN BAR – serverer havregrød, øllebrød, risotto, müsli m.m. OPEN RYE – serverer dansk smørrebrød MEYERS BAGERI – bager brød og kager på klingende dansk BROWNSVILLE ROASTERS – skænker kaffe fra eget risteri ALMANAK – hvor du kan få små nordiske serveringer, salater og smoothies THE BAR – mixer og shaker nordiske cocktails
Ikke alle pavilloner er åbne endnu, men der går kun få dage før hele madhallen kører for fuldt drøn.
Men lad os give ordet til Claus selv, der HER giver en video-rundvisning og fortæller om madhallen Great Northern Food Hall.
Hvis du har lyst, kan du også læse nogle af de mange gode artikler, der er skrevet om åbningen i Grand Central Terminal (klik på titlen for at læse artiklen): – ”Jeg ved ærlig talt ikke, om jeg har gabt over for meget” (Kristian Mouritzen, 28. maj 2016, Berlingske Tidende) – ”Velsmagens entreprenør” (Ole Nyeng, 3. juni, Weekendavisen) – ”18 øjeblikke fra Claus Meyers umulige, hæsblæsende, magiske jagt på kærligheden” (Isabella Alonso de Vera Hindkjær, 19. juni 2016, Jyllands Posten – kun med abonnement) | | | |
| |
|
MEYERS PÅ ROSKILDE FESTIVAL FOR 7. ÅR I TRÆK | |
286 Meyer-kokke, bagere og frivillige er med garanti i topform, når vi åbner vores store bod. Vi tager fem ton økologisk svin med, så ingen kommer til at gå forgæves efter vores flæskestegssandwich, som vi sidste år langede 20.000 af over disken. Igen i år kan du finde os i Urban Zone mellem Avalon og indgang 19, hvor du allerede fra kl. 10 kan få liv i kroppen igen med vores morgenmad; f.eks. økologisk yoghurt med granola, friskbagte økologiske ølandshvedeboller, blødkogte æg, havregrød og smørbagt wienerbrød. Vi brygger god kaffe dertil og har masser af dejlig most.
Resten af dagen kan du fylde maven op med flæskestegssandwich, butter chicken, vegansk flækærte-falafel, laksesandwich samt søde sager som chokolademousse, kanelsnurre, hindbærsnitte og brownie. Vi har masser af lækre drikkevarer du kan nyde til maden. Kom og nyd en Tuborg Rå øl, jordbærsmoothie, kefir eller som noget nyt i år; vores cocktail med øko vodka, æblemost fra Lilleø, mynte og økologisk ingefær sirup.
Se videoen fra boden på Roskilde Festival sidste år her | | | |
| |
|
| |
|
| | | | VÆR MED TIL INSEKT-BAGEWORKSHOP PÅ ROSKILDE FESTIVAL – FØRST TIL MØLLE | | Vi har stadig 9 gratis pladser tilbage på vores bageworkshop på torsdag kl. 15.30-16.15, hvor vi bager med spiselige insekter foran Meyers bod ml. indgang 19 og Avalon.
Har du lyst til at være med – vi udtrækker 9 deltagere tilfældigt på onsdag 29. juni 2016 kl. 12? Skriv dit navn i kommentarfeltet på Facebook – først til mølle.
Det er Meyers Madhus og Bugging Denmark, som inviterer til ’crickies’ Bageworkshop (cookies med fårekyllingemel), hvor vi, udover de klassiske ingredienser til bagning, bager med fårekyllingemel. I løbet af en lille time vil kok og udviklingschef i Meyers Madhus, Martin Marko Hansen og Jakob Rukov, der er biolog, forsker og manden bag Danmarks første farm med spiselige fårekyllinger; Bugging Denmark, guider deltagerne igennem workshoppen. Udover at bage med den noget alternative type mel, får du indblik i, hvorfor insekter i fremtiden kan blive en vigtig fødevare også i den vestlige verden, og der vil også være smagsprøver på saltbagte fårekyllinger. Læs mere om Bugging Denmark på Facebook her
| | | |
| |
| |
|
MEYERS DELI SOMMERMENU | |
Sommeren har for alvor lagt sig blødt ind over os og indbyder til lette og sprøde måltider i godt selskab.
Glæd dig til vores nye veganske ret af grønne salater, hyldeblomstdressing og flækærtefrikadeller, eller kast dig ud i en gammel kending, stegt fiskefilet, som vi serverer med tomater, syltet fennikel og grøn remoulade. Eller nyd skønne danske jordbær i en iskold smoothie med vaniljesirup og ymer.
Som noget helt nyt hos Deli på Gl. Kongevej, tænder vi op i grillen på lørdage når vejret er til det fra kl. 17-21. Vi lægger lakseørred fra Færøerne, frilandskylling og krogmodnet oksefilet fra Himmerland på gløderne og serverer med marinerede sommersalater, nye kartofler og tartarsauce. Tag både de store og små i hånden, nyd grill-lækkerierne udendørs på vores terrasse med noget godt i glasset og top det hele med vores rødgrød med fløde som dessert.
Husk, du også kan tage vores sommermad med ud i det gode vejr og nyde dem under åben himmel, på altanen eller hjemme i haven.
Se hele menukortet for Meyers Deli på Gl. Kongevej og Meyers Deli i Magasin her | | | |
| |
|
| | | | |
| | | | SÆSONENS NYE PIZZAER I MEYERS BAGERIER | | Sommeren har også gjort sit indtog på vores pizzamenuer i bagerierne på Gl. Kongevej og Amagerbrogade, hvor vi har bragt sæsonens bedste råvarer ind på vores koldhævede ølandshvedebunde. Vi har både kombineret lufttørret svinekæbe, blomkål, kørvel og trøffelolie, og også kreeret en pizza, vi kalder NAKKE & NATUR og toppet den med Vesterhavsost, lufttørret svinenakke, broccoli og krondild. Er du mere til en vegetarisk version, så kan du glæde dig til grillede, syltede løg sammen med sommersvampe, røget ost og masser af grønne urter.
Kig forbi Meyers Bageri på Gl. Kongevej eller Amagerbrogade og tag en bid af sommeren i pizzaform og husk, at vi hver mandag giver dig to pizzaer med for DKK 145.
Se hele pizza-menukortet for Gl. Kongevej og for Amagerbrogade her. | | | |
| |
| |
|
| |
| VIL DU MED I MARKEN GÅ? | | Hvordan ser purpurhvede egentlig ud, og hvorfor hedder det mon perlebyg? Hvilken mel laver man croissanter af, og hvad gør kornsorten for bageevnen af dit brød? Kom ind bag kulisserne af korndyrkning og melproduktion, når vi inviterer til markvandring over tre weekender i august i Esbjerg, Nyborg og Lynge. Tre økologiske landmænd, Per Grupe, Bjarne Larsen og Jens Jørgensen får følgeskab af to af vores brødpassionerede bagere fra Meyers Bageri, og sammen vil de forklare, hvorfor det gode korn og det velsmagende brød er uløseligt forbundet.
Der bliver delt rigeligt ud af gode tips til bagning, vi smager på dejligt brød og får lidt at drikke dertil. Endelig får du en pose mel, en surdej samt en god opskrift med hjem, så du selv kan bage godt brød. Vil du selv prøve kræfter med det gode mel fra Grupe&Meyer, så husk, at du kan finde mel fra Grupe&Meyer i Coops butikker rundt om i hele landet.
SÆRPRIS TIL COOPS MEDLEMMER Markvandringen er blevet til i samarbejde med Coop. Indtaster du koden "coopmarkvandring" ved køb af billet, får du billetten til DKK 50 mod normalpris DKK 100. HUSK dit Coop medlemskort til markvandringen.
Læs mere og book billet her | |
|
| | |
|
| |
|
NYUDLÆRT BAGER I MEYERS BAGERI | |
| | | | | | 30. juni slutter Signe Vad Pedersen sin læretid som bagerelev i vores Bageri på St. Kongensgade, med en forrygende svendeprøve i ryggen. Signe elsker at bage kager derhjemme, men kærligheden til brød træder tydeligt frem i bageriet; for blandt andet sine to nyudviklede brød “Rugbrød med hampfrø og sennepsfrø”, samt “Linsebrød med røgsalt” høstede Signe et flot 12-tal til prøven på Zealand Business College 26. april.
Fra i dag tirsdag 28. juni, og sommeren over, kan du finde Signes særlige brød ”Hamp & Linser” i Meyers Bageri i St. Kongensgade til DKK 40.
Efter sommeren, starter Signe som underviser i Meyers Madhus, på sidelinjen af sit fortsatte job i bagerierne. Hun glæder sig til at få lov at fortælle og forklare på nørdeniveau om brød - vi glæder os til at smage det. Stort tillykke til Signe.
Se hele udvalget af brød og kager i Meyers Bageri St. Kongensgade her | | | |
| |
| Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrev fra MEYERS – klik her |
|
|