 | | Marcus Rubin | | Kronikredaktør | | |
|
|
| | Så gik den ikke længere. Julefreden er forbi, nyhedsbrevet er tilbage, og jeg skal da ellers lige love for at 2025 er startet med et brag. Knap var de sidste nytårsraketter blevet fyret af og konfettien fejet sammen før USA’s forrige og kommende præsident Donald Trump sprang hele den regelbaserede verdensorden i luften. | |
| | Som man skal have levet under en meget stor sten for ikke at vide, drømmer Trump hede drømme om Grønland - og Panamakanalen og endda også Canada - og ville på et rablende pressemøde i Mar-a-Lago ikke afvise at bruge militær magt mod Danmark for at få vristet Grønland fra rigsfællesskabet. »At være konge i kraft af sit dårlige humør, det er de store dyrs privilegium«, skriver Albert Camus i Faldet om bartenderen i baren Mexico-City i Amsterdam, men det betyder jo trods alt ikke, at vi alle sammen bare skal bøje nakken. | |
| | Det er selvsagt absurd og forstemmende at blive truet på den måde af vores egen allierede, og selve ideen om at købe et beboet område er mildt sagt noget, der hører hjemme i en anden tid. Som vi skriver i denne leder, står det naturligvis Grønland frit for at løsrive sig, men det skal ske efter et oplyst valg om fordele og ulemper ved rigsfællesskabet, og processen skal køres efter de spilleregler, som Grønland og Danmark allerede gensidigt har forpligtet hinanden på. Og hvad med Færøerne - måske får Trump også snart øje på dem, selv om de fylder lidt mindre på verdenskortet. Færinger har også oplevet – og oplever fortsat – kulturelle overgreb og manglende dansk interesse, lyder det i dette debatindlæg fra en færing. | |
| | Hvordan det hele ender, kan man grue for. Trump er trods alt ikke engang blevet indsat, og allerede nu er det hele ved at brænde sammen. Personligt skrev jeg en lille klumme om, hvad man selv kan gøre for at blive en bedre medborger, små ting, men stadig for ikke helt at miste modet. | |
| | En god ting er også, at byggematadoren fra Queens ikke kan genvælges - medmindre den amerikanske forfatning laves om inden 2028, og det er trods alt stadig svært at forestille sig. Værre er det på den måde næsten med verdens rigeste mand, Elon Musk, der på forunderlig vis har forvandlet sig selv til internettets største trold. | |
| | Ved at fifle med algoritmerne på sit X er han blevet nærmest umulig at undgå, og han bruger nu sine par hundrede millioner følgere til at undergrave demokratierne i Storbritannien og Tyskland og har også fået øje på Danmark. Det er vildt at følge. Min tidligere kollega Jakob Nielsen har skrevet en glimrende analyse af det på Altinget. En anden tidligere kollega - både på kontoret i København og som USA-korrespondent - Kristian Madsen har også skrevet en tankevækkende tekst om krisen. | |
| | Vi lever virkelig i oligarkiernes tid, og er man i tvivl om hvor ekstrem rigdom typer som Musk, Bezos og Zuckerberg har fået sig, kan man kaste et blik på denne herlige grafik. I det hele taget er Politikens serie om de ultrarige og deres ekstreme forbrug værd at læse - her historien om Indiens rigeste mand, Mukesh Ambani, der i sommer holdt et bryllup for sin søn og svigerdatter, der inklusive forfester løb over flere måneder og kostede 4 milliarder kroner. | |
| | Vil man forarges og fascineres mere, kan denne lidt ældre artikel fra New Yorker om superyachts også varmt anbefales. Der er tydeligvis slet ingen øvre grænse for forbrug, kun fantasien sætter grænser, når det er muligt at få airliftet 3D-printede restauranter ud på fjerne atoller og få genopført slaget ved Midway i fuld skala. | |
| | Og mens Musk troller løs, har Mark Zuckerberg fra Facebook også kastet håndklædet i ringen. Han har ikke bare doneret til Trump, han har også erklæret, at de fjerner faktatjekkere, skruer ned for indholdsmoderation og med åbne øjne accepterer mere skadeligt indhold på Facebook, Instagram og Threads. | |
| | Rystende, vanvittigt og chokerende uansvarligt kalder digitaliseringsminister Caroline Stage (M) det i denne artikel til Politiken, og det er jo så sandt, som det er sagt. Hun tager rustning på og bekræfter dermed min gode kollega Lucia Odooms pointe om, at rustninger har gjort comeback for kvinder. For egen regning vil jeg tilføje, at de jo også dukkede op i stor stil i DR’s julekalender. Er man mere interesseret i den slags løjer, er Krigsmuseet leveringsdygtigt – og vil man til Frankrig, kan jeg anbefale min egen families yndlingslandsby Castelnaud i Dordogne-regionen, hvor der er mageløst middelaldermuseum (og forrygende mad, ikke mindst hvis man er til and). | |
| | Nå, det var lidt et sidespring, og mens ytringsfriheden får helt frie tøjler i USA, bliver den mere og mere indskrænket i Danmark. | |
| | Sidste uge var det de tre demonstranter, som Højesteret idømte 40 dages fængsel for at hænge en dukke forsynet med et foto af statsministeren og teksten »Hun må og skal aflives« op i en lygtepæl ved en demonstration under coronakrisen i 2021. Denne uge var det debattøren Asmaa Abdol-Hamid, der i Københavns Byret blev dømt for ærekrænkelser og skal betale små 85.000 kr. i dagbøder, sagsomkostninger og erstatning for blandt andet at have skrevet at mellemøstkorrespondenten Jotam Confino »bruger israelske retstermer«. | |
| | Begge domme er efter Politikens mening for hårde, så meget at vi - jeg - skrev leder om dem begge. Læs selv med og skriv endelig til mig, hvis du er uenig. Den om dukken er her, den om Confino-dommen er her. Som det fremgår af den sidste leder, er vi her på matriklen tilhængere af den frie debat, også når det går ud over os selv. | |
| | Nu nærmer weekenden sig heldigvis, og ilden i Los Angeles er ved at komme under kontrol. Leder du efter en artikel til at drømme dig væk og gentænke dit liv, kan jeg - nu vi taler om Hollywood - anbefale denne om manden, der tilbragte næsten 42 år ved poolen i Beverly Hills Hotel - uden at kunne svømme. Hvordan det gik til, og hvorfor det sluttede, må du selv læse dig til. Andre gode inspirationer til læsning kan findes hos New York Times-kommentatoren David Brooks, der årligt kommer med gode tips i denne klumme. | |
| | Stay safe, vi høres ved næste uge, og i mellemtiden så kom endelig med ris, ros og tanker til mig på marcus.rubin@pol.dk - og spred ordet om nyhedsbrevet til venner og bekendte, der mangler læsestof. | |
|
