| | | Niels Holst | | Journalist, digital forsideredaktør | | |
|
|
| | Nyhedsoverblikket handler i dag om | |
| | | | | at undervisningsministeren vil have en ny litteraturkanon | | | | at EU-landene kan møde modstand mod unionens oprustningsplaner | | | | at virksomhederne reagerer på lempede krav til ESG-bureaukrati | | | | at lykken – også – hænger sammen med bl.a. lønindtægten |
| |
| | Tesfaye vil have en ny kanon med flere kvinder og flere udefra | |
| | Landets gymnasier skal have en ny og moderniseret litteraturkanon, der indbefatter flere kvindelige forfattere og forfattere fra andre lande, meddeler børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i et interview i Politiken. Han vil have, at litteraturkanonen skal ændres og udvides, og derfor har ministeren nedsat et nyt kanonudvalg til opgaven. | |
| | Det er obligatorisk for elever i gymnasiet at stifte bekendtskab med forfatterne i litteraturkanonen i danskundervisningen. Den gældende kanon er fra 2004 og har en enkelt kvindelig forfatter, Karen Blixen, blandt de i alt 14 forfattere på listen. Der er heller ingen forfattere fra andre lande, men det vil Mattias Tesfaye ændre på: »13-1 i mændenes favør er ikke godt nok« | |
| | Allerede kort efter offentliggørelsen skrev litteraturforsker Pil Dahlerup, daværende direktør i Kvinfo Elisabeth Møller Jensen og professor Anne-Marie Mai et brev til Folketingets Uddannelsesudvalg, hvori de protesterede mod den ulige kønsfordeling og gav bud på, hvilke kvindelige forfattere der som minimum burde tilføjes (Leonora Christina, Tove Ditlevsen og Inger Christensen). Nu er netop Anne-Marie Mai, der er professor i nordisk litteratur, blevet udnævnt som leder af det 10 personer (6 kvinder, 4 mænd) store udvalg, der skal revidere den omdiskuterede kanon. | |
| | EU’s store oprustningsplaner kan møde stor modstand i medlemslandene | |
| | EU-landene skal opruste. Sådan lyder advarslerne fra alle sider. Men ude i medlemslandene er politikerne ikke alle med på dén opgave. For eksempel kræver den spanske ministerpræsident Pedro Sanchez, at pengene også skal gå til for eksempel klimasikring. Han har tidligere vakt opsigt ved at sige, at han ikke forventer at se Putins kampvogne køre over Pyrenæerne, skriver Jyllands-Posten. | |
| | Spanien står ikke alene med politikere, hvis bagland har helt andre prioriteter end det at sikre en fælleseuropæisk sikkerhed. Italienernes store oppositionsparti Partito Demokratico mener således ikke, at Italien skal stifte gæld for at købe våben. Polens Lov og Ordenparti PiS ser forsvarskravene som et af EU’s forsøg på at centralisere mere magt i Bruxelles. Samme holdning ses hos den franske højrefløjspolitiker Marine Le Pen. | |
| | Oven i det kan genoprustningen bremses af de Putin-venlige regeringer i Ungarn og Slovakiet. Og sidst, men ikke mindst, kan EU-Parlamentet slå sig i tøjret over Kommissionens planer, for de indebærer, at parlamentet ikke får medbestemmelse over den 150 mia. euro store forsvarsfond, EU-landene kan låne fra. | |
| | Blækket er knap nok tørt på nyt forslag, før danske virksomheder flytter medarbejdere | |
| | Egentlig skulle i år have budt på helt nye krav til, hvilke oplysninger europæiske virksomheder deler med omverdenen. Fremover skulle alle på ensartet, sammenlignelig vis fortælle, hvordan de arbejder med at begrænse udledning af drivhusgasser og minimere vandforbruget ved fremstillingen af et produkt. Eller med ansattes rettigheder og diversitet i bestyrelsen. Op til 1.144 forskellige emner under de såkaldte ESG-områder skulle virksomhederne kunne redegøre for. | |
| | I februar indså EU-Kommissionen, at det voldsomme bureaukratiske krav var alt for stor en byrde for erhvervslivet. Så det blev foreslået, at kravet blev fjernet for virksomheder med under 1.000 ansatte. Gennemføres det omfattende forslag, vil 40.000 europæiske virksomheder og 2.000 danske blive påvirket, og danske virksomheder vil kunne spare 5 milliarder kroner om året. | |
| | EU-Kommissionens forventede kursskifte har man allerede taget til følge ude i virksomhederne, så som i en virksomhed med 600 ansatte, der nu kan spare en ansat, der var sat til at tage sig af politikernes ESG-krav: »Medlemmer, der arbejder med ESG-rapportering, begynder at få andre opgaver også. Vi ser også eksempler på, at grønne afdelinger bliver lagt ind under andre afdelinger«, siger Anne Waagstein, der er formand for Djøf Privat. | |
| Foto: Finn Frandsen, Andreas Haubjerg, Thomas Wilmann, Emil Agerskov, Maria Fonfara, Thomas Borberg, Pixels |
| | Kortlægning af lykke: Penge er ikke alt. Men det er tæt på | |
| | Tænk, hvis du vandt i Lotto? Du kan sikkert høre reklamesloganet for dit indre øre, mens du i tankerne sejler i retning af en bekymringsfri tilværelse. Men hvordan påvirker penge og forbrug egentlig vores livskvalitet? Er vi lykkeligere, når vi har højere indkomst, råd til at købe mere, bo større og oftere rejse på ferie? | |
| | Det forsøger bogen ’Vores livskvalitet’ at give svar på. Det fremgår, at penge betyder noget, for penge giver tryghed og frihed til at træffe personlige valg, der øger livskvaliteten. Man skal helt op på at have en disponibel indkomst på cirka 700.000 kroner, før ’flere penge’ mister sin betydning: »Men det er ingen naturlov, at rigdom giver høj livskvalitet«, siger Henrik Mahncke, analysechef i den filantropiske forening Realdania, som udgiver bogen i forbindelsen med sit 25-års jubilæum. | |
| | Bøvler man med at få enderne til at nå sammen, går det altså markant ud over livskvaliteten. »Det er cirka 10 gange vigtigere, at man kan få pengene til at slå til, end hvad man tjener i kroner og øre. Evnen afhænger ikke af, om man er rig eller fattig. Der findes ødsle og mådeholdne mennesker i alle samfundslag«, forklarer analysechefen. | |
| | Her er 20 af de bedste budgetvenlige måltider i København lige nu | |
| | Selv om hovedstaden er dyr at både bo og leve i, bliver der ved med at poppe nye anbefalelsesværdige serveringer op, hvor du får særlig meget valuta for pengene. | |
| | Med alt fra håndholdte onigiri, arancini og empanadas til frokostbakker, fællesspisning og klassikere som burger, slices og smørrebrød byder årets Cheap Eats-liste på lidt af det hele. Den billigste servering herunder står i 28 kroner, mens den dyreste løber op i 125 kroner. | |
| | Tonny Korsgaard og konen elsker USA og deres seks dollargrin | |
| | Jeg har altid været imponeret af USA. Jeg tror, det startede med Mickey Mouse og Anders And, da jeg var knægt, så rumfart, jeg var meget fascineret af Apollo-missionerne, og så faldt jeg ind i amerikanerbilerne, efter at jeg så en Corvette i en film. ’Sådan en skal jeg have, før jeg dør’, tænkte jeg. | |
| | Jeg har været formand for klubben American Street Runners, en forening for folk, der går op i amerikanske biler, siden 1985. Vi mødes hver fredag til socialt samvær, hvor vi fortæller røverhistorier. | |
| | Jeg går ikke op i politik, men det er lidt irriterende, at ham tossen derovre er ved at ødelægge det hele. Jeg synes, Biden var alt for gammel til at være præsident, og jeg kan godt forstå, at nogle syntes, at Trump skulle ryste lidt op i tingene, men nu går det jo helt skævt. | |
| | Læs Tonny Korsgaards historie fortalt til Sarah Skarum her. | |
| Foto: Drew Angerer, Gavriil Grigorov/Ritzau Scanpix |
| | Putin er tilbage ... i røret | |
| | I en knap to timer lang telefonsamtale tirsdag ordner Trump og Putin verdenssituationen. Bogstaveligt talt. | |
| | Donald Trump og Vladimir Putin lægger planer for en våbenhvile i Ukraine, men det er ikke lige den, Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og hans krigsramte land drømmer om. | |
| | Samtidig eksisterer der to vidt forskellige referater af, hvad der blev sagt under samtalen. For russerne lægger vægt på, at hele udgangspunktet for at tale om våbenhvile er, at Ukraine ikke længere skal have militær hjælp udefra. Mens Trump siger, at det var slet ikke var på bordet. | |
| | Så hvad fortæller telefonmødet om magtbalancen mellem USA og Rusland? Og hvad kommer det til at betyde for os i Europa? | |
| | | | | Københavns Byret ventes at afsige dom i en sag, hvor en svensk kvinde og mand samt en dansk mand er tiltalt for at have bragt en håndgranat til sprængning i en kiosk på Østerbro i august 2024 | | | | Kommunalpolitisk topmøde finder sted i Aalborg 20.-21. marts. Topmødets tema i år er ’På sporet mod en bæredygtig velfærd’. | | | | Retsudvalget i Folketinget har kaldt justitsminister Peter Hummelgaard (S) i samråd om ’vask’ af politisager. Ministeren skal blandt andet redegøre for sin holdning til at politiet tilsyneladende bevidst undlader at tage de skridt, der skal til for at undersøge og efterforske kriminalitet. | | | | Færøsk folketingsmedlem Sjúrður Skaale (JF) og hjælpeorganisationen Mission10forty holder konference på Christiansborg, hvor der bliver sat fokus på Armeniens sikkerhedssituation i dag, Nagorno-Karabakh-konflikten og på forfølgelsen af armenierne i 1915. |
| |
| | Tirsdag forhandlede Trump og Putin om en våbenhvile i Ukraine. | |
|
