Spil på alle dine strenge

Hæder, ære og en kæmpe priskoncert

I denne uge bliver Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens hæderslegat for første gang uddelt uden for København til et brag af en festkoncert. 

Fondens hæderspriser er Danmarks største enkeltstående kulturpris uddelt til danske kunstnere. Til koncerten kan man opleve værker og optrædener af fire komponister og musikere, som hver modtager en pris på 750.000 kr. Mød prismodtagerne nedenfor!

Derudover er der stadig åbent for repertoire-ønsker til næste års ønskekoncert, så husk at sende os din uforbeholdne stemme!

Prisoverrækkelse og hæderskoncert

Carl Nielsen Legatet

Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat uddeles for første gang uden for København til festkoncert med Aarhus Symfoniorkester.

Dirigent
Magnus Larsson

Medvirkende/legatmodtagere
Marianna Shirinyan
pianist

Henrik Goldschmidt
oboist

SØS Gunver Ryberg
komponist

Allan Gravgaard Madsen
komponist

Værker
Musik af Carl Nielsen samt værker af de vindende komponister

22. november kl. 19.30
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus
Gratis adgang.
Pladsbestilling nødvendig

Hent billet til hæderskoncerten
Download koncertprogrammet

Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat

Mød de fire prismodtagere

Den første prismodtager er komponist Allan Gravgaard Madsen, som er en kendt skikkelse i Aarhus og i orkestret, da han jo er vores huskomponist. Vi har allerede haft fornøjelsen af to de i alt fire værker, han skal komponere for os, i koncertsalen: ‘Ouvert’; et kort værk, der blev uropført i 2020 og 'Concerto Grosso', for strygekvartet og orkester, som blev uropført i maj 2022. Hans værker bliver ofte beskrevet som ”poetisk insisterende” i deres udforskning af spændingen mellem stilstand og bevægelse. Til koncerten kan du (gen)opleve 'Ouvert'.
Den anden prismodtager til Carl Nielsen Legatet er komponist SØS Gunver Ryberg, som gennem de seneste 10 år har markeret sig som en af de stærkeste stemmer indenfor den elektroniske musik på den danske musikscene. Hun har engageret sig i en lang række samarbejder indenfor teater og performancekunst, lydinstallation, computerspil og film og har tidligere arbejdet sammen med os - senest til SPOT Festival 2022.
Den tredje prismodtager til Carl Nielsen Legatet er Marianna Shirinyan, som har etableret sig som en af tidens mest spændende og efterspurgte pianister både som solist og kammermusiker. Ikke bare i Danmark men i hele Europa er hun kendt og elsket for sin passionerede spillestil. I april 2023 kan man i øvrigt opleve Shirinyan som solist i forbindelse med vores stort anlagte Rachmaninovfestival. Til koncerten på tirsdag kan du høre Marianna Shirinyan spille 1. sats fra Griegs 'Koncert for klaver og orkester' sammen med os.
Den fjerde prismodtager til Carl Nielsen Legatet er nærmest en institution i dansk musikliv. Oboist Henrik Goldschmidt har gennem årene vist stor idealisme og en tro på musikkens stærke kræfter, gennem grundlæggelsen af The Middle East Peace Orchestra, et ensemble med palæstinensiske og jødiske musikere, der arbejder for forståelse og fred imellem de to folkeslag. Ligeledes har han skabt musikskolen Goldschmidts Musikakademi, der har fokus på styrke både sammenhold og egenværd hos børn, der ikke ellers ville få mulighed for at spille musik. Til koncerten på tirsdag kan du høre Henrik Goldschmidt opføre sit nykomponerede værk "Mein Auge fotografiert".

Men vi er ikke færdige.... For der optræder faktisk en femte prismodtager til Carl Nielsen Legatet på tirsdag. Han kaldes dog ikke op på scenen i løbet af koncerten, for han står der allerede.

Dirigent Magnus Larsson er modtager af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen Legatets Talentpris 2022, og det er derfor også ham, der skal lede os alle sikkert gennem koncerten. Han har dirigeret Aarhus Symfoniorkester ved flere lejligheder til stor glæde for os - og for publikum.

Hør dine favoritter

Ønsk en koncert!

Hvad du ønsker skal du få! Når du blot tør stole på… at indvier du os i, hvad du drømmer om at høre os spille til Ønskekoncerten 2. juni 2023.

Vi har åbnet for stemmeurnerne, så du på vores hjemmeside nu kan fortælle os, hvilke værker, dit hjerte banker for - og ikke mindst hvorfor!
 
Indsend dit ønske her

KOMMENDE KONCERTER

Kammerkoncert

Fløjtetrio og klavertrio

Aarhus Symfoniorkester og Århus Sinfonietta præsenterer et år med koncerter, der hylder komponisterne Kaija Saariaho, Hans Abrahamsen og Per Nørgård, som alle fylder rundt i 2022. De tre står som ikoner for den moderne musikscene i det 20. og 21. århundrede og har spillet en afgørende rolle for, hvordan ny kompositionsmusik har udviklet sig i deres sam- og levetid.

Sæsonen kammerkoncerter er således programsat, så de hver især give publikum mulighed for at opleve de tre komponisters værker i deres forskellige udformninger og klange. 

Kammerkoncerterne er desuden en unik mulighed for at opleve den klassiske musiks mest intime øjeblikke og komme tættere på symfoniorkestrets medlemmer. 

Program
H. Abrahamsen: Flowersongs
K. Saariaho: ”Dolce Tormento” for piccolofløjte
K. Saariaho: ”Couleurs du Vent” for altfløjte
K. Saariaho: ”Noa Noa” for fløjte og elektronik

H. Abrahamsen: Horn Trio
F. Mendelssohn: Klavertrio nr. 1, d-mol

Medvirkende
Lena Kildahl Larsen, fløjte
Toril Vik Kjøller, fløjte
Judith Wehrle, fløjte
Morten Elkjær, elektronik 

Cristian Chivu Ivan, violin
Eugene Hye-Knudsen, cello
Kristoffer Hyldig, klaver

4. december kl. 15.00
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus
120-190 kr.

Køb billet til kammerkoncerten

Duruflé og Fauré

Livets sidste toner

To dødsmesser i én koncert – og to mageløse eksempler på, hvordan jordelivets endelige, afklarende musik bliver en guddommelig hyldest til livet selv.

Dirigent
Marc Soustrot

Solister
Johanna Nylund
sopran

Hanne Fischer
alt

Teit Kanstrup
baryton

Kor
Vokalensemblet GAIA

Concert Clemens

Værker
M. Duruflé
Requiem

G. Fauré
Requiem


8. december kl. 19.30
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus
180-380 kr. 

Køb billet til Duruflé og Fauré
Facebook
Instagram
YouTube
Hjemmeside
Copyright © 2022 Aarhus Symfoniorkester, All rights reserved.
Du modtager denne email fordi du tidligere har tilmeldt dig nyhedsbrevet via vores hjemmeside, i forbindelse med en koncert eller en konkurrence.

Vores adresse er:
Aarhus Symfoniorkester
Skovgaardsgade 2C
Aarhus C 8000
Denmark

Føj os til din adressebog


Vil du ændre hvordan du modtager disse mails?
Du kan opdatere dine personlige profil eller afmelde dig nyhedsbrevet.