| | Filmen 'Past Lives' er en af de 34 film og serier, der siden årsskiftet har fået 5+ hjerter i Dagbladet Politiken. | |
 | | Kristoffer Hegnsvad | | Film- og tv-redaktør på Politiken | | |
|
|
| | Så er sommeren over os. Og dette nyhedsbrev går på ferie. Med et ben ude af døren har jeg samlet de seneste seks måneders bedste film- og tv-anmeldelser, forstået som de 34 film og serier, som Politikens anmeldere har givet 5 eller flere hjerter. Nogle af filmene går stadig i biograferne. Andre har bevæget sig over på streamingtjenesterne eller er på vej derhen. Det har været et markant halvår, især blandt filmene. Gå på opdagelse i titlerne nedenfor, og find dem over sommeren, så burde du være up to date, når jeg skriver dette nyhedsbrev igen midt i august. | |
| | Instruktør: Jessica Hausner. Biografpremiere: 27. juni. | |
| | »Skuespillerne taler med varierende engelske accenter. Det giver den internationale skole et alibi for, men det understreger stadig den geografiske usikkerhed. Kostumerne er nogle gange 1980’er-inspireret, andre gange spritnye 2020’er-skarpe. Vi er altså på usikker grund, selv om alting ser glatpoleret ud. Sådan er det på mange måder i ’Club Zero’«. | |
| | Instruktør: Kelsey Mann. Biografpremiere: 13. juni. | |
| | »’Inderst Inde 2’ er knap så sprudlende som den geniale første film, men er heldigvis langt bedre end den flade kopi ’Elementært’, der i fjor gav mig lige så mange panderynker på vegne af Pixars fremtid, som ’Inderst Inde 2’ nu gengiver mig forhåbninger«. | |
| | Instruktør: Mika Gustafson. Biografpremiere: 13. juni. | |
| | »’Paradiset brænder’ handler om at blive set og at finde fodfæste i den andens blik. Da Laura vender sin interesse mere og mere mod Hannah (som har spottet Laura i supermarkedet), og da hun og oftere og oftere bjæffer ordren »Kig efter Steffi!« ud til den mellemste søster, Mira, begynder grunden at slå sprækker og ryste under søstrenes treenighed«. | |
| | Instruktør: George Miller. Biografpremiere: 22. maj. | |
| | »Med sin femte ’Mad Max’-film understreger George Miller, at middelaldervold på motorcykler i en postapokalyptisk ørken er det bedste action, der findes på film. ’Furiosa’ viser filmkunsten, at man skal turde smide tøjlerne og gå bersærk med et bredt grin«. | |
| | Instruktør: Nuri Bilge Ceylan. Biografpremiere: 8. maj. | |
| | »Man skal heeelt ned i tempo for at sætte pris på den tyrkiske auteur Nuri Bilge Ceylan, der nødigt laver film, som ikke varer i omegnen af 3 timer og 15 minutter. Det gør ’About Dry Grasses’ også, men er man opmærksom, er der ikke et dødt sekund i en politisk ladet film om en tvær landsbylærers frustrationer og fristelser«. | |
| | Instruktør: Marie Amachoukeli-Barsacq. Biografpremiere: 2. maj. | |
| | »’Min Gloria’ er den største lille film i år, men den er kun ’lille’, fordi den ikke har kostet alverden at producere, og fordi den handler om små almindelige skæbner. Dens hjerte er stort, og dens instruktør, Marie Amachoukeli-Barsacq, formår at fortælle de helt store historier i det lille format«. | |
| | Instruktør: Michael Showalter. Premiere på Amazon Prime Video. | |
| | »Der er noget særligt ved, at usikkerhed altid er tryllestøvet i fanfiction. I Solènes tilfælde bunder usikkerheden i at være en nyskilt mor på 40, der ikke ved, hvad de unge går op i længere, og som ikke er ung nok til at være trofækone, men heller ikke gammel nok til at være kattedame. Men netop alt det gør hende særlig i denne unge mands øjne«. | |
| | Instruktør: Kaouther Ben Hania.Biografpremiere: 25. april. | |
| | »Oscar-nomineret tunesisk dokumentar er noget af det bedste, jeg har set om radikalisering. Handler i høj grad om social skam og selvundertrykkelse blandt kvinder i et muslimsk patriarkat. Filmens brug af dramatisering er voldsom, men velbegrundet«. | |
| | Instruktør: Roja Pakari. Premiere på TV2 Play. | |
| | »Filmen får formidlet, at jo flere der er til at løfte, jo mindre skal den enkelte tynges. Hvis nu man kan bruge sådanne semifloskler til noget, når man står midt i en eksistentiel grundkrise. Selv om filmen benytter sig af en poetisk voice over indtalt af Roja Pakari selv, er filmen strippet for enhver kliché, enhver patostung, men letkøbt refleksion over livet og døden.«. | |
| | Biografpremiere: 18. april. Instruktør:Hayao Miyazaki. | |
| | »I kølvandet på Miyazakis sidste mesterlige film ’Drengen og hejren’ er der biografpremiere på hans første rigtige spillefilm fra 1979. ’Cagliostros borg’ er fra før, Miyazaki blev grebet af alvor. Udknaldet manga, men fra øverste skuffe«. | |
| | Biografpremiere: 11. april. Instruktør: Christian Petzold. | |
| | »Det er modigt at præsentere os for en på mange måder usympatisk hovedperson. Men i Thomas Schuberts nærgeniale gestaltning bliver Leon et fascinerende bekendtskab. Schubert kan rulle med øjnene, sukke opgivende og udstråle mere irritation end en islandsk gejser uden bare at nærme sig parodien på en selvforelsket intellektuel«. | |
| | Instruktør: Wim Wenders. Biografpremiere: 27. marts. | |
| | »Filmens lokumsrenser bliver spillet med stilfærdigt trylleri af Koji Yakusho, der vandt den mandlige skuespillerpris i Cannes. Det er ikke det nemmeste i verden at spille en næsten ordløs hovedperson, men Koji Yakusho får med små midler og subtilt underspillede chaplinske gebærder skabt en dybt bevægende menneskelighed. Som et billede skvulpende blidt i fremkaldervæsken toner figurens nuancer stadig tydeligere frem«. | |
| | Instruktør: Denis Villeneuve. Biografpremiere: 28. februar. | |
| | »Villeneuve behøver ingen computereffekter her. Bare en sminkør, en sikker karaktertegning og en dramaturgi med rødder i forlæggets vidt forskellige verdener. Første del mindede mere om en vidvinkels panoramiske intro til et helt univers. Nu zoomer han ind og bruger tid på artefakter, militære taktikker, sociale gnidninger, hverdagsrutiner, materier og redskaber. Derfor er den første halvanden time i ørkenen så fremragende. Jeg kunne være blevet der i sandbakkerne hos fremenerne en halv time mere og have kaldt det en fed film«. | |
| | Instruktør: Celine Song. Biografpremiere: 21. marts 2024. | |
| | »’Past Lives’ er en nutidig film, der er sig sine forbilleder bevidst. Der er ekko af den stilskabende Hongkong-instruktør Wong Kar-wais meget sigende blikke og tavshed. Nora og Hae Sung placeres, så man genkalder sig Woody Allens hovedværk ’Manhattan’ fra 1979, mens Songs beskrivelser af asiatiske immigrantfølelser har resonans fra den dobbelte oscarvinder Ang Lees tidlige film ’Tre, der ’elsker’ hinanden’ og ’Spis drik mand kvinde’«. | |
| | Instruktør: Anna Hints. Biografpremiere: 7. marts 2024. | |
| | »I ’Smoke Sauna Sisterhood’ tager instruktøren Anna Hints os med ind i det intime og usentimentale fællesskab, der opstår, når en gruppe estiske kvinder går i røgsauna. En praksis, der faktisk er kommet på Unesco’s liste over immateriel kulturarv. Her er nærbilleder af nøgne kroppe, røde af birkeris, svedende og beskidte af træet, de har siddet på; her ser vi blikke og smil slå smut mellem kvinderne, når de deler historier om skam og glæde, om dickpics og selvhad, om sorg og fremtidsforventninger«. | |
| | Instruktør: Hayao Miyazaki. Biografpremiere: 8. februar. | |
| | »Jo, for fanden, man kan da blive forvirret undervejs. Og selv da trådene samles til sidst, stritter de stadig i mange retninger. Men det er netop det, der er kunsten. Det er en god historie, der er god, fordi den ikke er til at gengive, men alligevel er til at genkende. ’Drengen og hejren’ er ikke en gammel mands forvildelse i en mosaik af selvreferencer. Den er et bevidst ufuldendt kunstnerisk testamente«. | |
| | Instruktør: Andrew Haigh. Biografpremiere: 22. februar. | |
| | »Romanen ’Skyggelandet’, som ’All of Us Strangers’ er baseret på, er tidligere blevet lavet som japansk horrorfilm: ’The Discarnates’ (1988). Andrew Haighs film er på ingen måde en gyser – det skulle da i så fald være en eksistentiel en af slagsen. Mest er det en følsom fysisk manifestation af erindringer og drømme og håb om kærlighed«. | |
| | Instruktør: Cord Jefferson. Premiere på Amazon Prime Video.
»Der bliver uddelt verbale tæv til Hollywood, hvide forlæggere og forfattere såvel som sorte, der mæsker sig i stereotyper, og hvis pengepunge bliver fede af deres romaners kliche-orgier. Det er et skarpt portræt af den konformitet, der har sneget sig ind i bevægelsen for diversitet, som oprindelig var rundet af ønsket om netop det modsatte«. | |
| | Instruktør: Juan Palacios. Biografpremiere: 22. februar. | |
| | »Mandø kalder sig Vadehavets Perle, men den flade ø mod vest står i forreste geled, når det vilde vejr tager til. Dokumentarfilm skildrer lavmælt og indfølt hverdagen for øboerne i et samfund, hvor selve livsgrundlaget er ved at blive skyllet væk«. | |
| | Instruktør: Kristoffer Borgli. Biografpremiere: 8. februar. | |
| | »’Dream Scenario’ er en syret kommentar til den moderne verdens celebritykultur, der kan nærme sig det psykotiske til tider. Hvor de mennesker, vi dyrker som noget særligt og ekstraordinært, mister magten over deres eget image, deres offentlige persona, fordi vi har så travlt med at fylde vores egne drømme og fantasier over i det, der blot bliver en kropslig beholder for vores følelser. Det er noget Nicolas Cage selv har oplevet, og måske derfor har han et særligt blødt punkt for sin karakter i ’Dream Scenario’« | |
| | Instruktør: Yorgos Lanthimos. Biografpremiere: 18. januar. | |
| | »’Poor Things’ er en forlystelsestur og et strittende liderligt eventyr; ligesom sin hovedaktør, Bella, er den mere frivol og livslysten end Lanthimos’ tidligere film. Emma Stone leverer en fysisk kraftpræstation som først spædbarn, liderlig teenager og siden oprørsk kvinde, hele tiden spillet, som var det moderne dans, der løber direkte ind i de strukturer, hun vokser op i«. | |
| | Instruktør: Alexander Payne. Biografpremiere: 18. januar. | |
| | »Payne genforenes med sin ’Sideways’-stjerne Paul Giamatti i en film, der meget vel kan gå hen og blive et fast indslag i min fremtidige juletradition. Giamatti spiller amerikansk films svar på lektor Blomme. Men i en juleferie skal den ildelugtende og forhadte Hunham og den utilpassede og indebrændte elev Angus finde ud af at julehygge sig sammen«. | |
| | Instruktør: Jonathan Glazer. Biografpremiere: 11. januar. | |
| | »’The Zone of Interest’ er holocaust som realityshow med en bedøvende dramaturgi, hvor man genkender sig selv i de værste nazisters havesysler klos op ad murene til Auschwitz. Det er foruroligende beroligende, lige indtil de sidste minutter, hvor man forstår, hvilken storslået film man lige har set«. | |
| | Instruktør: Todd Haynes. Biografpremiere: 4. januar. | |
| | »En skuespiller (Natalie Portman) flytter ind hos en kvinde (Julianne Moore), som hun skal portrættere i en ny film, og som 24 år tidligere sad i fængsel for sit seksuelle forhold til en 13-årig dreng. De to blev gift og fik flere børn, men i hvilket omfang var det et overgreb, der fandt sted dengang. Instruktør Todd Haynes er i sit es med to dragende og karismatiske skuespillere helt i front«. | |
| | Og her de serier, der har fået 5+ hjerter i Politiken de første seks måneder: | |
| | Premiere på Apple TV+ 12. juni. | |
| | »I sin første store tv-rolle fortjener Jake Gyllenhaal superlativer, når han samler Rusty i én ustabil karakter, der er både slumrende og sprudlende vulkansk. Det er svimlende at holde med en mand, der flakser og sitrer så meget mellem Jekyll og Hyde«. | |
| | Premiere på Viaplay 25. maj. | |
| | »Bedst er serien, når den går tæt på Eva og hendes ambivalens over for sit ståsted som singlekvinde. Serien viser, hvor svært det er at opfinde meningen med tilværelsen, når man sidder midt i alle andres forventninger og bliver knusende bevidst om, at man ikke lever op til dem. Der er den nerve, der gør serien både følsom og morsom«. | |
| | Premiere på TV2 Play 28. maj. | |
| | »Tilrettelæggelsen er – hvad man så end måtte mene om foretagendets etiske integritet – mesterlig. Kortene spilles nonchalant et efter et, som når en bridgemester præsenterer sin slem uden at smække med esserne. Og der viser sig at være et par jokere, man ikke havde set komme«. | |
| | Premiere på TV 2 Play 3. marts. | |
| | »Det delvist grimasserende skuespil har hele tiden været kontroversielt. I de første sæsoner forekom det gammelmodigt, kitschet og sært utidssvarende, men langsomt blev det acceptabelt som det stilvalg, det – formentlig – var til at begynde med. Dog med visse modifikationer. For ligesom i ’Matador’ var visse karakterer undtaget fra overspillet, først og fremmest Amalie Dollerups Amanda, der betegner den mest udprægede udviklingshistorie i universet«. | |
| | Premiere på DRTV 12. april. | |
| | »Spørgsmålet »er mænd okay?« blafrer kraftigt i vinden i anden sæson af ’Orkestret’, for hvad skal mændene stille op uden omsorgen fra mødre og koner, og hvad skal de stille op med de kvindelige chefer? De kvindelige chefer fylder meget som symbolet på den nye verden, hvor reglerne har ændret sig, og man skal træde varsomt i glasloftbutikken med sine mammutfødder«. | |
| | Premiere på Netflix 4. april. | |
| | »Andrew Scotts Tom Ripley er kynismens posterboy, og så man ham i vore dages virkelighed figurere som model for den seneste duft fra Boss eller Armani på et billboard, ville man ikke løfte et bryn. Han er mand til alle tider, akkurat som Tom Ripley er slyngel uden for tid og rum«. | |
| | Premiere på DRTV 4. marts. | |
| | »I et af seriens følelsesmæssige højdepunkter spiller de unge et intenst rollespil, som handler om at forsvare barndommen mod voksenlivet. Læreren, en kvinde, som ligesom resten af det intenst investerende og integritetsemmende pædagogiske personale fortjener en krukke med elverguld i lønposen, debriefer efter spillet. Alle græder, Luca især«. | |
| | Premiere på Netflix 15. februar. | |
| | »Serien, der består af fem afsnit på lidt under en halv time hver, handler om en halvsuccesrig rapper i Long Beach, Californien, ved navn Vince Staples. Vi er langt fra det smarte L.A. Der er ikke noget plot som sådan, men bølger af stemninger og fornemmelser. Serien ligner Donald Glovers stilskabende serie ’Atlanta’ om en halvsuccesrig rapper, Paper Boi, og hans entourage i Sydstaterne«. | |
| | Premiere på Netflix 25. januar. | |
| | »Forførelsen er seriens helt store force, alle skuespillere er castet med stor umage, der er tænkt over, hvem der ser tillidvækkende ud, og hvem der ser suspekt ud. Man bliver derfor interesseret i selv de mindste roller, fordi alles udseende har en følelsesmæssig indvirkning, i forhold til hvor sikre vi føler os på deres overlevelse«. | |
| | Premiere på DRTV 5. januar. | |
| | »Det går sine steder ganske hårdt for sig. Serien er bestemt ikke for de sarte maver. I visse konfrontationer mellem lokalbefolkning og politi presses man meget langt frem i sofaen, fordi det er så pokkers realistisk og desuden ubehageligt at blive konfronteret med disse zoner af magtesløshed, som vi ikke skal længere end til Malmø for at finde«. | |
| | Premiere på SkyShowtime via TV 2 Play 5. januar. | |
| | »Det, der fungerer så godt i ’The Curse’, ud over den relationelle mystik og perlerækken af sjove og intenst akavede scener, er den reality-tv-agtige måde, serien er filmet på. Den giver os en følelse af at være inviteret venligt indenfor i frontstage af Whitney og Ashers bizarre selvforståelse og dynamik, men samtidig – via noget, der virker som voyeuristiske fraklip – at lure på dem fra skjulte vinkler«. | |
| | God fornøjelse, god sommer. På gensyn i august. | |
|
