| | JORDEN KALDER DANMARK: DET ER NU DER SKAL HANDLES |
|
I dag kan Danmark 'fejre' Overshoot Day. Det betyder, at vi allerede har købt alle de byggematerialer, tøj, ting, mad og brændstof, som vi retmæssigt har adgang til i år. Hvis altså verdens ressourcer var fordelt lige mellem mennesker.
Man kan også sige det sådan her: Hvis alle i hele verden levede på samme måde som danskerne, så skulle vi bruge mere end fire jordkloder.
Men vi har kun én.
Danmark er det 15. land i verden, der på den måde overskrider den planetære grænse før tid i år. Kun overgået af lande som Qatar og USA. Se udvalgte landes overshoot days her. Verdens samlede Overshoot Day er i år den 27. juli. Vi har råd til at redde klimaet, hvis vi gør det nu Samtidig er klimaet truet mere end nogensinde. I sidste uge landede den seneste rapport fra FN's klimapanel, IPCC, om verdens klima. Den er klar i spyttet. Vi mærker allerede klimaforandringer, men vi kan nå at begrænse skaden, hvis vi handler nu. Vi har også råd til det - endnu. Hvis vi venter, bliver det bare dyrere, og de næste syv år er afgørende for Jordens og vores fælles fremtid.
Klimarådet dumpede tidligere på måneden den danske regerings indsats for at nå de internationale klimamål i den såkaldte statusrapport 2023. Også det kaldte på hurtige indsatser med den teknologi og viden, vi allerede har.
Ingen kan være i tvivl:Vi SKAL handle nu!
Mange skal gøre meget. Det kommer vi ikke nærmere ind på her, men vi har et bud på, hvad virksomheder kan gøre rigtigt... |
|
CRADLE TO CRADLE CERTIFIED ER EN VEJ TIL CIRKULÆR ØKONOMI |
|
Cradle to Cradle Certified® er et godt værktøj til at implementere de anerkendte R-strategier for cirkulær økonomi. Og det er der brug for. |
|
Ifølge Ellen MacArthur Foundation vil energieffektivtet og vedvarende energi kun reducere vores udledning af drivhusgasser med 55 procent. Kun ved også at skifte til en cirkulær økonomi, kan vi blive klimaneutrale. Og det går ikke for godt pt.
Verden anvender 100 milliarder tons nye materialer hvert år. Men kun 7,2 procent bliver brugt igen. Det viser den seneste ’Circularity Gap Report 2023’ fra det hollandske konsulenthus, Circle Economy. Udviklingen er gået støt tilbage siden 2018, hvor 9,1 procent af den globale økonomi var cirkulær.
Mindst 30 procent af vores ressourceforbrug skal stamme fra genanvendelse, hvis vi skal holde os inden for den planetære grænse. Her er R-strategier og Cradle to Cradle Certified® gode værktøjer, der kan hjælpe virksomheder til at øge genanvendelsen og bevare værdifulde ressourcer i cirkulære kredsløb.
Cradle to Cradle Certified har kriterier til både materialevalg, produktdesign og planlægning af systemer for at opnå for eksempel lang levetid, mulighed for reparation og til sidst genanvendelse. |
|
| Beosound Level er en højttaler fra Bang & Olufsen, der fra starten er designet til lang levetid og adskillelse, så det er nemt reparere den. Det gør det også lettere til sidst at genudvinde de værdifulde materialer hver for sig. Højttaleren har opnået Cradle to Cradle Certified® Bronze i 2021. |
|
Læs mere om rapporten, og hvordan R-strategier og Cradle to Cradle Certified kan medvirke til at lukke gabet i den cirkulære økonomi i vores artikel. Her kan du også læse mere om Bang & Olufsens ambitioner. |
|
DANMARK HALTER EFTER I EU |
|
Verdensbanken har lavet en analyse i 2022, Squaring the Circle, der ser på, hvordan det går med den cirkulære økonomi i EU. Her er andelen af det samlede forbrug af materialer fra genanvendelse steget fra 8,3 procent i 2004 til 12,8 procent i 2020. Men det er altså stadig 87 procent af vores forbrug, der stammer fra jomfruelige materialer.
Holland er i spidsen med et cirkulært materialeforbrug på over 30 procent, mens Danmark kun svinger sig op på 7,7 procent. En plads som nummer 16 ud af 27.
Rapporten peger også på løsninger og veje til bedre udnyttelse af vores ressourcer. Den konkluderer, at ambitiøse politikker for cirkulær økonomi kan reducere Europas samlede materialeforbrug med op til 11 procent inden for et årti. |
|
NYE PULJER HJÆLPER DIG PÅ VEJ TIL C2C CERTIFICERING |
|
Virksomheder, der vil tage ansvar og gå i gang med at handle nu for eksempel via Cradle to Cradle Certified, kan få hjælp til hele og dele af det via to nye støtteprogrammer.
En Cradle to Cradle certificering af jeres produkter kan styrke konkurrenceevnen og bidrage til den cirkulære økonomi og reducere mængden af klimagasser.
Der er også hjælp at hente, hvis I allerede er i gang og skal til at rykke fra Cradle to Cradle Certified® version 3.1 til den nye og mere krævende version 4.0.
To nye puljer under erhvervshusene støtter virksomheder, der skal i gang med at indsamle og dokumentere relevante data og certificere produkter. Op til halvdelen af udgifterne kan blive dækket. CO2Puljen CO2Puljen giver op til 75.000 kroner til at dokumentere og verificere virksomhedens CO2 aftryk, udvikle kompetencer til at varetage opgaven in-house og eventuelt få en miljøvaredeklaration (EPD).
Programmet er åbent for ansøgninger to gange om året frem til og med 2025. SMV:Grøn 2.0 SMV:Grøn 2.0 giver mulighed for støtte op til 150.000 kroner til rådgivning og 150.000 kroner til investeringer. Du kan få støtte til blandt andet at kortlægge miljø- og klimapåvirkning og indsamle data til en certificering med en rådgiver-voucher. En investeringsvoucher kan bruges til at betale selve certificeringen. De to typer vouchers kan kombineres på forskellig vis.
Programmet åbner for ansøgninger to gange om året. Første gang fra 26. april til 10. maj. Støtten bliver tildelt efter en faglig vurdering med fokus på cirkulær økonomi og konkret handling, der giver resultater. Man kan ikke forvente, at projekterne kan sættes i gang før efter sommerferien. Støtten dækker højst 50 procent af den samlede udgift, og virksomheder kan kun medfinansiere med kontant betaling. Få støtte fra begge puljer Det er muligt at opnå støtte fra både CO2Puljen og SMV:Grøn 2.0 på samme tid. Læs mere om de to puljer og andre relevante støtteordninger på vores opdaterede side om funding. |
|
NU KAN DU KØBE TRYKSAGER PÅ GULD-NIVEAU |
|
KLS PurePrint er et godt eksempel på en virksomhed, der handler og skaber resultater ved hjælp af Cradle to Cradle.
Virksomheden kan nu tilbyde tryksager, der er Cradle to Cradle Certified® Guld.
Det er otte år siden, KLS PurePrint lancerede de første danske Cradle to Cradle certificerede tryksager. |
|
|
Dengang på Bronze. Efter et år rykkede de op på Sølv, og nu er en del af porteføljen rykket op på Guld. Som man kan se i scorecardet ovenfor, så har KLS Pureprint endda opnået platin i to kategorier, nemlig Renewable Energy og Water Stewardship. Påvirker hele tiden leverandørerne ”Vi har fra starten committed os til at arbejde mod Platin, så det er en vigtig milepæl for os. Nu går vi efter at få resten af vores produkter løftet med op. Det kræver, at vi arbejder videre med nogle af vores papir- og kartonkvaliteter, og der er vi selvfølgelig afhængige af vores leverandører,” siger kommerciel direktør Kasper Larsen.
KLS PurePrint er hele tiden i dialog med leverandørerne for at sikre sig, at materialerne lever op til kravene på det aktuelle Cradle to Cradle niveau, og at de udvikler dem til kravene på næste niveau. ”Det at vi hele tiden arbejder bagud i kæden, er det, der giver Cradle to Cradle substans. Det gør, at vi flytter os, og at vi påvirker. Det giver troværdighed, og det vinder vi opgaver på,” siger Kasper Larsen.
Læs mere i KLS PurePrints egen artikel.
Samtidig har også det østriske trykkeri, Gugler GmbH, der er en af KLS PurePrints samarbejdspartnere, fået recertificeret deres Sølv og Guld certifikater med hjælp fra Vugge til Vugge. |
|
FLERE NYHEDER OM CERTIFICERING |
|
Burnblock ApS har recertificeret deres BURNBLOCK® Fire Retardant Powder på Cradle to Cradle Certified Guld. I den forbindelse har virksomheden opnået et Material Health Certificate Guld efter version 4.0. Dermed er Burnblock en relevant leverandør af brandhæmmere for både version 4.0 og version 3.1 certificerede produkter. |
|
Nordexia AB har for nylig udvidet deres certificerede Nordex Green produktserie, så den nu også omfatter en række rengøringsmidler til almindelige forbrugere. Nordexia er en af Vugge til Vugges faste svenske kunder. |
|
|
NYT FRA DEN CIRKULÆRE VERDEN |
|
|
| HVAD SKABER CIRKULÆR ØKONOMI? - Det forsøger denne rapport 'Circular Economy policy innovation and good practice in Member States' at besvare. Det er European Environment Agency, der står bag rapporten, der giver et overblik over de forskellige EU-staters politikker, handleplaner og strategier, der understøtter den cirkulære økonomi. Der er også forslag til forbedringer. Læs rapporten |
|
BUILDING GREEN er tilbage i Aarhus den 3. og 4. maj. Tre scener bliver fyldt med viden og inspiration om urban transformation og undertemaerne byudvikling for det gode liv og materialer på planetens præmisser. (Øh det er vistnok noget med cirkulær økonomi). Eventen i Aarhus er særlig kendt for at have fokus på både lokal og international inspiration, og det netop lancerede program er ingen undtagelse. Se programmet |
|
ELLEN MACARTHUR FOUNDATION har lige lanceret en ny adaptiv strategi for cirkulært design. Strategien er delt op i seks trin, der starter med at undersøge den eksisterende forretningsmodel. For at realisere en ny vision om cirkulær økonomi er det blandt andet nødvendigt at finde samarbejdspartnere og nedbryde barrierer i den eksisterende model. Læs strategien her |
|
|
| EN NY RAPPORT fra Nordisk Råd undersøger potentialet for at øge samarbejdet om cirkulær økonomi. De nordiske lande har et højt forbrug, og vi er generelt dårligere til cirkulær økonomi end verden i gennemsnit. Alene i Danmark brugte vi 23 tons materialer per indbygger i 2018 mod 15 tons per indbygger i EU. De nordiske landes samlede adgang til naturlige ressourcer giver os til gengæld et stort potentiale for at styrke den cirkulære økonomi gennem bedre politikker og samarbejder på tværs af grænserne. Læs 'Circular Business Models |
|
MODTAG NYHEDSBREVET - Kender du nogen, der vil have interesse i at læse vores nyhedsbrev, så send dem det her, så kan de selv skrive sig op her. |
|
SE TIDLIGERE NYHEDSBREVE - Har du misset et af vores seneste nyhedsbreve, så kan du altid finde en oversigt over vores nyhedsbreve på vores hjemmeside. Se dette link. |
|
|
|
| |
|