''Det er sjældent at se børn have det så sjovt på et museum'' sagde en garvet gæst i Dansk Arkitektur Center (DAC) efter at have oplevet Kids' City. Og der ER høj aktivitet og mange små gæster i DAC i øjeblikket. I udstillingen kan du opleve arkitektur med hele kroppen. Både fysisk men også digitalt i Virtual Reality og i Minecraft. Kom og oplev en by skabt for både små og store. Bliv klogere på skala i byggeriet, byens funktioner og hvordan byens formsprog påvirker vores hverdag og liv. Men skynd dig, for udstillingen lukker allerede 10. maj. Vi ses!
Den Lille Kulturnat
13. marts kl. 16.00 - 20.00
Gratis adgang med Kulturnatsarmbånd (85 kr. for alle o.12 år) Sælges i DAC.
Dansk Arkitektur Center deltager i Den Lille Kulturnat. I DAC kan du opleve udstillingen Kids' City, lege med LEGO®robotter og løbe med i et særligt orienteringsløb for børn. I caféen serverer vi aftensmad med byens bedste udsigt. Børneretter fra 55. kr.
MorgenDAC med Jan Gehl: Fest eller hverdagsliv mellem husene?
10. marts kl. 8.15 - 9
Gratis, men du skal reservere en plads.
København er blevet populær. Det kan man se på boligpriser, den internationale hæder og antallet af turister. Men hvor god er byen for dens borgere? Og har vi i jagten på liveability fortrængt hverdagsbyen? Kom til MorgenDAC og bliv tanket op.
I et industrikvarter i Søborg ligger en lille perle. Kom med og oplev en udstilling af historiske vinduer, der fortæller om vinduets samfundsmæssige og kunstneriske betydning fra 1600tallet og frem til i dag.
Hvor er det rart at opholde sig i byen, når det er koldt og blæsende? Følg Jan Gehls guide rundt i byen til de steder du gerne vil opholde dig, og de steder du skal undgå i den kolde tid.
I det seneste år har Kirsten arbejdet som frivillig i Dansk Arkitektur Center (DAC). Hun kontaktede os uopfordret og det er både vi i DAC og mange gæster glade for: ''Jeg holder af visuelt smukke bygninger, men også bygninger, som er med til at få mennesker til at trives. Jeg tænkte, at DAC kunne give mig mulighed for at få mere viden og også være en del af et arbejdende miljø, hvor nye tendenser i arkitektur kommer frem. Hvad der måske er endnu vigtigere er, at DAC giver mig en mulighed for at gøre en positiv forskel for gæsterne og være med til at gøre oplevelsen af besøget endnu bedre.''