headspace
Headspace gør en stor forskel - også under Corona

Hele Danmark blev lammet, da Covid-19 ramte os.

Det betød færre henvendelser i centrene og flere alvorlige henvendelser om selvmord og selvskade via headspace-chatten.

Med headspaces nyeste tilbud om en Corona-sikker videosamtaleform er unge igen gode til at kontakte headspace – og vi er nogen at tale med om ogsÃ¥ de mildere problematikker, som unge tumler med. Heldigvis.

---

Headspace blev som mange andre hjælpetilbud for unge ramt af et lavere besøgstal i centrene end normalt før sommeren. Det er ikke mærkeligt i og med at centrene var lukkede, men at ogsÃ¥ antallet af henvendelser via vores telefonrÃ¥dgivning gik ned, var mere overraskende.

Siden da er kontakten til og samtalerne med unge dog nærmest vendt tilbage til normalen, dog i andre former. De unge vendte først tilbage til chatten, hvor trafikken i løbet af et par uger blev fordoblet, og på det seneste er også den nye videochat blevet ret populær.

Tallene tyder på, at mens unge, som så mange andre, var i en art choktilstand op mod sommeren, så er hverdagen lige så langsomt begyndt at indfinde sig igen, og de vænner sig lynhurtigt til de nye måder at kontakte headspace på.

Heldigvis lader det også til at unges mentale helbred er blevet bedre end i forsommeren. I de første måneder af lockdown henvendte flere unge end normalt sig til headspace med tanker om selvskade og selvmordstanker. Andelen af de meget alvorlige henvendelser er heldigvis faldet.

At vi nu igen taler om lidt ”mildere” problematikker i headspace er virkeligt positivt, og det hænger formentlig sammen med, at headspace-centrene og de frivillige er langt mere tilgængelige end det var muligt under lockdown. Den nationale chat er f.eks. fuldt bemandet igen i Gentofte og indførslen af den tidligere nævnte videochat tilbyder unge det næstbedste alternativ til at sidde face-to-face med rådgivere i et center. De unge nævner selv videochat som et godt alternativ til den personlige samtale i en undersøgelse headspace har gennemført i samarbejde med Epinion.

Bedre trivsel end forventet

Trivselsproblemerne for børn og unge under coronakrisen er faktisk ikke så store, som mange tror. I en gennemgang af en række undersøgelser på området finder vi, at unges trivsel generelt kom sig ret hurtigt ovenpå det første chok.

Vi ser ændringer i trivsel hos unge, men både i positiv og negativ retning – nogle børn og unge har f.eks. oplevet, at pausen fra sociale krav har hjulpet dem. Flere rapporter viser dog, at krisen rammer dem, der allerede er udsatte og/eller har problemer hårdest. De bliver frataget nogle rammer, de har brug for at have.

Den tendens, der viste sig i forsommeren, er dog fortsat i mindre grad. I headspace-centrene ser vi, at de tre mest hyppige henvendelsesårsager er Håndtering af hverdagen, Konflikter med venner og/eller familie og venner og Identitet og selvværd. Fra chatten ser vi, at temaer omkring depressive tanker og selvmordstanker er de mest hyppige – men dog er der færre kritiske chat-samtaler end tidligere.

Vigtigst af alt er det dog, at langt, langt de fleste unge fortsat er glade for deres oplevelse og den hjælp, de modtager i headspace, og vi får generelt rigtig god feedback. Desuden har de unge bedre livstilfredshed og trivsel og føler sig mindre ensomme ved deres sidste samtale ift. deres første samtale.

Vi gør altså en forskel stadigvæk!

headspace åbner tre nye centre i starten af 2021

Unge mellem 12-25 år i Guldborgsund, Lolland og Kalundborg Kommuner får nu også et åbent rådgivningstilbud, når det Det Sociale Netværk/headspace Danmark til foråret åbner til tre nye centre.

Mange unge tumler med alt fra ensomhed og angst til kærestesorger og bekymringer om uddannelse, og nu kan de få anonym hjælp, når headspace til foråret åbner nye centre i tre kommuner. headspace er som civilsamfundstilbud allerede til stede i mere end 20 kommuner rundt om i Danmark og er baseret på fagpersoner og frivillige kræfter, der alle arbejder ud fra et fælles fagligt fundament.

Det betyder, at børn og unge i centrene altid mødes af kompetente ungerådgivere, der kan hjælpe de unge videre. headspace kan også hjælpe med at brobygge til øvrige tilbud i kommunen, regionen eller hos lægen.

Det er med stor glæde, at vi kan åbne centre både på Lolland og Falster, og at vi også kan rådgive børn og unge i endnu et center i Sydsjælland.

Centrene i Lolland og Guldborgsund Kommuner bliver åbnet med støtte fra Hempel Fonden, hvilket vi er dybt taknemmelige over.

Læs mere om Ã¥bningen af alle tre centre her 

Lagkagehuset støtter headspace

Skal du også bage til jul? Køb fine forme fra udvalgte Lagkagehuset og støt headspace. På den måde er du med til at give en ung nogen at tale med.

Find dit lokale Lagkagehus, der støtter headspace her:

Lagkagehuset i Hjørring, Horsens, Roskilde. Lagkagehuset i København pÃ¥ Dampfærgevej, Nordre Frihavnsgade, Østre Fælled Torv, Nordhavn MENY, Islandsbrygge, Torvegade, Vermlandsgade, Amager Strandpark, Amagerbrogade og Ørestad.  

Se de flotte kageforme og kom i julestemning lige her 

Facebook Twitter LinkedIn Youtube Instagram
Se dine indstillinger for nyhedsbrevet her    |    Læs nyhedsbrevet online
headspace
Østergade 5, 3 sal 1100 København K