‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
21. JUNI 2024
 
Marcus Rubin
Kronikredaktør
 
  Nu må man naturligvis ikke joke med klimakrisen, og det er generelt røvsygt at tale om vejret. Men altså, i dette lukkede forum har jeg i smug og al hemmelighed fanget mig selv i at være lidt misundelig på hedebølgen rundt om i verden.  
  Jeg ved godt, at det i virkeligheden er rædsomt, når det er for varmt. Jeg var for et par somre siden med mine døtre på Akropolis i stegende hede kl. 12 uden medbragt vand, en lidet velplanlagt kulturoplevelse. Men herhjemme har det altså været i øv-enden. Jeg så en, der cyklede med handsker forleden. Siger det bare.  
   
  Nogen, der trods vejret aldrig rigtig ser ud til at fryse, er Vladimir Putin og Nordkoreas enehersker Kim Jong Un.  
  De to diktatorer mødtes forleden og blev enige om en ny strategisk pagt. Hvad den nærmere indeholder, og hvad de ellers talte om, vides ikke. Måske udvekslede de tips til at myrde deres fjender. Det kan fx være, at Putin delte viden om at forgifte sin modstanders underbukser, mens Kim underholdt med historien om dengang, han henrettede sin onkel og nogle andre forrædere med et antiluftskyts.  
  Jeg ved godt, at det hele er meget alvorligt og faretruende, men alligevel er der altså også noget sært patetisk over de to. Det skrev jeg en leder om, hvor jeg også påpegede, at det trods alle Vestens problemer og kriser er os, ikke Nordkorea og Moskva, migranter fra hele verden søger til.  
   
  Men måske har jeg bare fået Rusland på hjernen. Det mente seniorforsker Hans Mouritzen fra DIIS i en kronik, at hele landet, ja, hele den vestlige verden, har fået.  
  »Rusland har hverken militær magt eller motivation til at angribe lande ud over Ukraine. I øvrigt er det en besynderlig forestilling, at Putin efter 24 år ved magten pludselig skulle få lyst til at angribe Nato – i øvrigt midt i en besværlig operation i Ukraine«, lød det fra forskeren, få dage før myndighederne kom med sin anbefaling om, at vi alle sammen skal til at være småpreppere.  
  Prepping synes vi sådan set er ok her på avisen, selvom mange af os sikkert endnu ikke har fået tanket helt op på konserves og gammeldags FM-radioer.  
  Selv føler jeg mig lidt forberedt ved at have set en masse katastrofefilm og zombieserier og tænkt længe og dybt over min plan, hvis eller når zombieapokalypsen rammer. Jeg ville stjæle en båd og sejle til Hven.  
  Tjikkerlikker tjikkerlikker tjaw tjaw, vær beredt, som spejderne ville sige. Mouritzens kronik fik i øvrigt også Uffe Gardel til tasterne med argumenter for, at Putin faktisk er farlig for Danmark.  
   
  Og herhjemme fortsætter regeringen på smukkeste vis med at efterleve Matthæus-evangeliet 13:12, denne uge ved at sænke arveafgiften på virksomheder.  
  At det primært vil gavne de i forvejen mest velstillede og øge uligheden erklærede Jeppe Bruus (S) på forbilledlig vis åbent og ærligt. Men det er alligevel en sær politik at føre for en Socialdemokratisk ledet regering, synes vi her på matriklen, hvor vi har fuld forståelse for, hvis nogle gamle sossere efterhånden føler sig lidt svigtet af deres gamle parti.  
   
  Og sådan drejer verden videre på sin egen skæve måde - at jorden hælder er jo faktisk også årsagen til, at der findes årstider.  
  I denne uge sagde vi farvel til en af mine personlige yndlingsskuespillere, den canadiske Donald Sutherland. En mageløse skuespiller, som jeg har elsket og frygtet, siden jeg som stor knægt var ved at dø af skræk over ham i Nålens øje. Jeg følte med ham i mesterværket Rødt Chok (se den straks, hvis du ikke har gjort det; den ligger lige her ganske gratis takket være velfærdsstaten) og har også nydt ham kaste glans over filmserier som Hunger Games.  
  Og med de ord, god weekend, nyd hvad den måtte bringe, og may the odds be ever in your favor.  
  Marcus  
 
     
 
MERE FRA DEBATREDAKTIONEN
 
 
Vi er to unge kvinder og 15 mænd i den partybus. Lige så langsomt går det op for os, hvad det er, der skal til at ske
Ung kvinde: Vi er to unge kvinder og 15 mænd i den partybus. Lige så langsomt går det op for os, hvad det er, der skal til at ske Vi er to unge kvinder og 15 mænd i den partybus. Lige så langsomt går det op for os, hvad det er, der skal til at ske
 
 
Vi er ikke interesserede i fællesskabet. Det er ikke et problem. Lad os nu bare være i fred
Introvert skolelærer: Vi er ikke interesserede i fællesskabet. Det er ikke et problem. Lad os nu bare være i fred Vi er ikke interesserede i fællesskabet. Det er ikke et problem. Lad os nu bare være i fred
 
Socialdemokratiet har mistet ejerskabet til virkeligheden
Noa Redington: Socialdemokratiet har mistet ejerskabet til virkeligheden Socialdemokratiet har mistet ejerskabet til virkeligheden
 
Oprah, Adele og alle i bekendtskabskredsen er nu mistænkeligt slanke. Kan man tillade sig at være tyk?
Ditte Giese: Oprah, Adele og alle i bekendtskabskredsen er nu mistænkeligt slanke. Kan man tillade sig at være tyk? Oprah, Adele og alle i bekendtskabskredsen er nu mistænkeligt slanke. Kan man tillade sig at være tyk?
 
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Kom med ind i det ikoniske billede: Det var den smukkeste, vildeste dag – her er alt det, du ikke vidste
 
 
 
2 Det Brune Punktum har ringet og vil have sin humor tilbage
 
 
 
3 Skuespiller Donald Sutherland er død
 
 
 
4 38 grader om natten på populær ferieø. Nu kommer turen til Italien
 
 
 
5 Trine Bramsen svarer på kritik: Det har intet med ytringsfrihed at gøre. Det er kriminalitet
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Prorektor
 
Frist:­ 01/09/2024   IT-Universitetet Læs mere
 
  Uddannelseschef
 
Frist:­ 01/09/2024   IT-Universitetet Læs mere
 
  Forskningschef
 
Frist:­ 01/09/2024   IT-Universitetet Læs mere
 
  Pædagoger til Specialfritidsinstitutionen ved Øresundsskolen
 
Frist:­ 27/06/2024   Københavns Kommune Læs mere
 
  Dekan for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet Engineering
 
Frist:­ 19/08/2024   Aalborg Universitet Læs mere