Green Network styrket på ESG området Gennem efteråret har vores rådgiver, Kasper Schmidt, gennemført forløbet om grundlæggende ansvarlig investering hos PRI Academy, som han bestod i mandags. Principles for Responsible Investment (PRI) er FN's retningslinjer for ansvarlige investeringer. Med Kaspers certifikat i hånden styrkes Green Networks viden og indsigt på ESG området endnu mere. Vi ønsker Kasper stort tillykke med det beståede kursus! Hvis du vil vide mere om fremtidens målepunkter og ESG faktorers betydning, kan du kontakte os uforpligtende her.
GN
CSR-træning med mening "Man kan læse sig til rigtigt meget, men der er noget i at sætte sig ned og lave nogle øvelser" sagde Martine fra Pankas efter at have været på vores CSR-træningsforløb. Hun og de andre deltagere er i gang med sidste del af forløbet inden de kan kalde sig 'Sustainable Business Partner'. Deltagerne har fået fyldt rygsækken godt op og fået en træning med mening. Læs mere om hvad de har fået ud af forløbet her
GN
Diplomer til partnere for miljøindsats Christian har haft travlt de sidste par uger med at overrække Green Networks Miljødiplom til vores to partnervirksomheder; Baettr i Lem og P. Fournaise i Fredericia. Begge har gjort en stor indsats på miljøområdet, med rapportering som lever op til forventningerne for dokumentation og de bliver derfor anerkendt for deres indsats. Baettr får diplomet for første gang, hvor P. Fournaise får tildelt diplomet for 8. gang. Som partnervirksomhed har man gratis adgang til vores rapportskabeloner for miljø og arbejdsmiljø, som læner sig op af ISO og kan bruges ved udbud. Kontakt os om skabelonerne her
GN
Udskydelse af arbejdsmiljøkursus Vi udskyder vores længeventede kursus 'psykisk arbejdsmiljø og stresshåndtering' til d. 27. januar 2021. Dette skyldes at vi desværre, under nuværende restriktioner, ikke kan sikre et udbytterigt kursus.
GN
Arrangementer
Kommende arrangement i 2021
GN
Netværksmøde: Bæredygtighed i værdikæden 4. februar 2021 I en stadig mere kompleks verden bliver virksomheder nødt til at være opmærksomme på deres leverandører i forhold til deres arbejde med CSR og bæredygtighed. På dette netværksmøde kigger vi ind i virksomheders værdikæder, og hvordan de kan optimeres på en bæredygtig måde. Meld dig til og få inspiration til, hvordan jeres værdikæde kan understøtte jeres bæredygtighedsarbejde.
GN
CSR-træning modul 1: Basis 16.-17. marts 2021, kl. 9.00-15.30 Der er stor interesse i CSR-træningen til foråret - meld dig til inden det er for sent! Du vil få en grundig introduktion til bæredygtighed, ESG. CSR i en dansk og international kontekst og FN’s Verdensmål. Læs mere om kurset og tilmeld dig her
Forudsætning for deltagelse: modul 1 er gratis for partnervirksomheder.
GN
Velkommen til
Ny partner i Green Network
GN
Mediegruppen A/S Vi byder Mediegruppen velkommen som partner hos Green Network og i netværket! Mediegruppen har siden 1997 arbejdet med at fortælle virksomheders samfundsansvar gennem ord, billeder og grafik. Herunder Naturli'. Vi glæder os meget til samarbejdet med Mediegruppen og udviklingen i fremtiden.