Learning Agency Awards 2017 Hent inspiration fra årets bedste e-learning projekter
Igen i år samlede vi mennesker fra Danmarks største virksomheder og organisationer til en faglig eftermiddag, hvor årets bedste e-learning projekter blev fremvist og fejret. Årets vindere var:Københavns Kommune:Bedste StrategiPsykiatrifonden: Bedste Sociale E-learning & PublikumsprisenColoplast: Bedste Koncept
I de kommende nyhedsbreve vil vi sætte fokus på vinderprojekterne. Dette nyhedsbrev er dedikeret til Københavns Kommunes vinderprojekt Kodeks for embedsværkets rådgivning og bistand, som du kan læse mere om nedenfor.
Efter Learning Agency Awards blev grillen tændt, cocktails mixet og Charity Baren startede. 260 gæster var med til at indsamle i alt 82.000 kr. Pengene går til at give børn og unge i nød fra 2 børnehjem og 3 væresteder i Danmark oplevelser i sommerferien, så de kan få en sjov ferie, og noget af glæde sig til at fortælle om, når de starter i skole igen.
Tak til alle jer, der var med til at gøre Learning Agency Awards og Charity Baren til en fantastisk oplevelse Der kommer en masse skønne billeder fra arrangementet på Learning Agencys Facebook-side. Så husk at 'synes godt om' vores side på nedenstående link.
Vindercase: Københavns Kommune Kodeks for embedsværkets rådgivning og bistand
Projektet vandt prisen Bedste Strategi, da løsningen formår at skabe en bro mellem en strategisk udfordring og en god læringsmæssig oplevelse.
I E-learning forløbet Kodeks for embedsværkets rådgivning og bistand lærer alle ledere i Københavns Kommune de 7 forpligtelser, der indgår i kodeks. De 7 forpligtelser retter sig til alle ansatte i Københavns Kommune. Det er lederens job at sikre, at alle ansatte arbejder indenfor rammerne af forpligtelserne. Dvs. at de er lydhøre overfor politiske beslutninger, at de overholder loven, og at de arbejder inden for et fagligt grundlag.
Til venstre ses de 7 forpligtelser. I forløbet skal brugeren i gennem øvelser, løse dilemmaer og give eksempler på hvordan de 7 forpligtelser kommer i spil i brugerens hver dag. Dette gør brugerne skarpe på, hvordan forpligtelserne omsættes i praksis, og gør det nemmere for dem at navigere, når de står overfor et dilemma. Resultater er en større sikkerhed for de ansatte i Københavns Kommune, men også for borgerne, politikerne og resten af organisationen.
Her kan du se introvideoen for læringsforløbet
Med e-learning forløbet formår Københavns Kommune at gøre abstrakte compliance regler vedkommende og genkendelige for ledere og medarbejder. På den måde sikres det, at embedsmanden er klædt tilstrækkeligt på til at kunne vurdere, hvad der er korrekt at gøre for at god embedsmandsadfærd overholdes.