| Superligaen i fodbold har ligget stille i halvanden måned og spillerne i de 12 klubber er så småt begyndt at forberede sig til starten på forårssæsonen, der indledes 16. februar. | |
| Men bare fordi bolden ikke ruller, betyder det ikke, at der ikke er dramatik i den bedste danske fodboldrække. | |
| Se bare på de opsigtsvækkende begivenheder i Vejle Boldklub, som for et par uger siden var lige ved at blive solgt til en tysk-tyrkisk fantast. | |
| Salget blev kun afværget, fordi to klubfolk med bankende hjerte havde på fornemmelsen, at der var noget uldent ved Cagdas Senyürek, der ellers havde landet en aftale med Vejle Boldklubs ejere om at overtage de rødblusede og ville skyde op til 375 millioner kroner i traditionsklubben. | |
| Politiken har talt med flere personer, der har været tæt på det groteske forløb. Sammen med opslag på sociale medier, en fanpodcast og artikler fra Vejle Amts Folkeblad, B.T., Bold og Tipsbladet udgør det grundlaget for denne fortælling. | |
| I de tyske håndboldhaller har den danske EM-målmand Emil Nielsen gang i sin helt egen fortælling. Sprællemanden, der til dagligt spiller for FC Barcelona, har kontinuerligt leveret på højeste niveau ved EM-slutrunden, hvor han med det danske hold er klar til at spille semifinale på fredag mod enten de tyske værter, Ungarn eller Østrig. | |
| I løbet af karrieren har den 26-årige overvundet alvorlig sygdom, skideballer fra landstræneren og andre folks fordomme om, hvordan en topatlet skal se ud. Og været ligeglad med måden han udfører sin metier på. | |
| »Jeg kan da huske, at der i mine unge dage, var nogle talenttrænere, som kløede sig lidt i skægget over den måde, jeg stod på. De syntes, det var lidt forkert, fordi prototypen på en målmand i Danmark er jo den måde, Niklas (Landin, red.) har stået på altid«, forklarer Emil Nielsen, som du kan læse et stort portræt af her. | |
| »Der kommer danske tilskuere, der har købt billet, og som skal have en ordentlig oplevelse. Jeg kommer til at forlange det samme af spillerne som i de foregående seks kampe. Spillerne vil komme ind med samme indstilling. Vi spiller for at vinde, men det bliver i en opstilling, vi ikke har brugt så meget«. | |
| Håndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen forud for den afsluttende kamp i EM-mellemrunden mod Slovenien. | |
| Tennis, Australian Open (til søndag på Eurosport og Discovery+) | |
Foto: David Gray/Ritzau Scanpix |
| Ved årets første grand slam-turnering har damesinglerækken udmærket sig ved flere store overraskelser. Fire useedede spillere er således blandt de sidste otte. Hos mændene er det derimod udelukkende de absolutte topspillere, der kommer til at kæmpe om trofæet. Novak Djokovic er den store favorit og bookede som første spiller plads i semifinalerne ved at slå Taylor Fritz fra USA tirsdag formiddag. | |
| Fodbold, Africa Cup of Nations (til 11. februar på Tv3 Sport, 3 Max og Viaplay) | |
Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix |
| Er magtbalancen i afrikansk fodbold så småt begyndt at rykke sig? Noget tyder på det. Store nationer som værterne fra Elfenbenskysten, Cameroun, Algeriet, Tunesien og Ghana har været store skuffelser, og det var kun på et hængende hår, at Egypten med det tredje uafgjorte resultat på stribe sikrede sig adgang til 1/8-finalerne, som begynder lørdag. | |
| Fodbold, engelsk FA Cup (fredag-mandag på 6’eren, Discovery+, Tv3 Sport, 3 Max og Viaplay) | |
Foto: Scott Heppell/Ritzau Scanpix |
| 4. runde af verdens ældste fodboldturnering, der afvikles for 143. gang, byder fredag aften på to direkte Premier League-dueller – Chelsea-Aston Villa og Tottenham-Manchester City. Runden byder også på seks møder mellem klubber udenfor Premier League, hvorfor der maksimalt vil være ti klubber fra den bedste række med i 5. runde af turneringen. | |
| Øvrige udvalgte begivenheder | |
| | | Badminton: Indonesia Masters (tirsdag-søndag) | | | Fodbold: Asian Cup (til 11. februar) | | | Skisport: Alpin og nordisk World Cup (tirsdag-søndag) |
| |
| Tak fordi du læste med. Vi er tilbage med endnu et nyhedsbrev næste tirsdag. | |
|