| Jeg håber at du har haft en dejlig jul, og er kommet godt ind det nye år. | |
| I slutningen af sidste år skrev min kollega, Lars Igum, og jeg en større artikelserie om ultraforarbejdet mad og de skadelige virkninger, det menes at have. | |
| Vi har meget mere på vej, men kogt ned til en maggi-terning handler det om, at vi skal spise flest mulige råvarer og færrest mulige industrielt forarbejede produkter, hvis vi vil holde os selv på toppen. | |
| Det er egentlig ikke ny viden, at vi skal lade grøntsager, bælgfrugter, bær, nødder og grove kornprodukter fylde mest på tallerkenen. Det nye er, at vi langsomt er ved at forstå den skadelige effekt den industrielle mad kan have. | |
| Derfor bliver jeg ved med at tale om, hvor vigtigt det er, at vi laver vores egen mad, hvor det grønne spiller hovedrollen. | |
| Årets første madplan fra mig er derfor sammensat, så der er masser af grønt, der giver dig energi til at stå imod den stadig mørke tid. | |
| Den bedste måde jeg tanker energi på lige nu er ved at lave en af de her citrussalater. Det ser så smukt ud, når du piller appelsiner, skærer dem ud i skiver og lægger dem på et fad. Herefter kan du tilføre andre citrusfrugter, ost, nødder eller andet grønt. | |
| Hvis julen har resulteret i at bukserne strammer lidt for meget, hiver jeg altid den her suppe op af hatten. Jeg laver en stor portion og spiser den et par dage. Den er utroligt velsmagende og meget mættende, men er hvor utroligt det end lyder helt grøntsagsbaseret. | |
| En fyldig, men stadig let vinterret er også Marissa Lipperts dahl, der er lavet på gule ærter, græskar, kokosmælk og varme krydderier. Marissa Lippert spiser den selv hvert år oven på en tung december, og jeg har tænkt mig at følge efter. | |
| Sidste år blev et stort hit i mit januar-køkken denne chokoladecreme, der er lavet på tofu i stedet for æg. Det er en sjov måde at bruge tofu på og tit overraskende at servere for gæster, da kun de færreste gætter ingrediensen bag. | |
| I januar kan der også være plads til pizza og lasagne. Især når du laver det i det her version med masser af kål i. | |
| Det var mine bud på, hvordan du kommer godt i gang i det nye år. | |
| Med ønsket om en god start på det nye år. | |
|