Danmark er muligvis et lille land, men når det kommer til søde sager, har vi ikke været blege for at sætte dagsordenen internationalt. Der er trods alt en grund til at det, vi kalder 'wienerbrød', hedder 'Danish' i resten af verden, og at turister fra fjerne afkroge ikke kan forlade kongeriget uden en bøtte 'Butter Cookies' i bagagen. Men her til lands kan vi også tage æren for tilblivelsen af endnu en slags kagekunst. Et konditorhåndværk, som endda desværre lidt er ved at gå i glemmebogen: Flødeskumskagerne. Mødet mellem sirligt pisket, silkeblød fløde og sprøde, bagte elementer gjorde sit indtog i starten af 1900-tallet, og fik borgerskabet til at flokkes mod konditorierne. Der blev affødt kager som gåsebryst, napoleonskage, medalje og kartoffelkage – vidunderlige kager, hvis omdrejningspunkt er piskefløde. Senere er flødeskumskagen blevet fast inventar på kaffebordet i de danske hjem, og lur os, om ikke også nogle af dine bedste flødekageminder trækker tråde til barndommens besøg hos bedsteforældrene. Vi har også taget flødekagen til os og introduceret Flødekagefredag, hvor vi hver måned sætter vi en ny flødekage på programmet. Læs med nedenfor, hvor vi deler årets flødekagekalender for Meyers Bagerier, opskrifter på de flødefyldte klassikere og tips til at mestre de teknikkerne bag flødekager. |
|
|
Flødekage-familien består af bagt kage lagt sammen med piskefløde eller flødebaseret creme og ofte frisk eller syltet frugt. Det bagte element kan være vandbakkelse, mørdej, butterdej, lagkagebunde, marengsbunde eller sågar kiksebaserede bunde. Mellem kagerne vil der være et cremet indre af flødeskum, vaniljecreme eller konditor creme eller fromage. |
|
|
Kartoffelkagen har floreret på de københavnske konditorier fra starten af 1900-tallet og er et stykke vaskeægte københavnerkultur. Beder man den dag i dag en konditor eller bager i provinsen om en kartoffelkage, er det ikke sikkert, man får sit ønske opfyldt – netop den flødekage er nemlig ikke lige så udbredt uden for hovedstaden som sine artsfæller! Kagen består af vandbakkelse (nogle bruger sukkerbrødsbunde), crème – i vores version tilsmagt med appelsin – og marcipanovertræk. En kage der, trods navnet, ikke indeholder skyggen af kartoffel, men i stedet leder tankerne hen på den jordede grøntsag ved sin runde form og den kakaodryssede overflade. |
|
|
Flødekager består ofte af et sprødt element i form af mørdej. Dejen kan være noget drilsk at arbejde med og kræver, at man er lidt hurtig. Alle kan dog lære at mestre den, hvis blot man er nøjagtig med fremgangsmåden og husker ikke at arbejde for meget med dejen. Dette vil gå ud over konsistens og sprødhed. Du kan bruge denne mørdej til både flødekageelementer, tærter, snitter og småkager. |
|
|
Rugbrødslagkage stammer fra en tid, hvor pengene var anderledes knappe, og vi var langt bedre til at udnytte rester som tørt brød. Der er nu intet tørt over denne kage - bundene er skønne, bløde og tætte med en dyb smag af rugbrød, farin og kakao, der går fantastisk med den syrlige solbær. Selvfølgelig ville det aldrig været gået helt så godt uden kagecreme og flødeskum som samlende elementer. |
|
|
Når man pisker flødeskum, skal man stoppe, inden det bliver til smør, men det skal alligevel også piskes så tilstrækkeligt, at det kan stå lidt at sig selv. Her deler vi et par tips til piskningen af flødeskum: Få bløde toppe Pisk til, at toppene falder let til siden, når du trækker piskeriset op. Stive toppe Pisk til, at toppene står lige op, uden at falde til siden, når du trækker piskeriset op. |
|
|
FLØDEKAGEFREDAG ER TILBAGE |
Tiden er igen inde til at hylde og hive alt fra Tivolikager og medaljer til gåsebryst og kartoffelkager frem fra deres gemmer. Vi glæder os til igen at invitere dig til et vaskeægte flødeskumseventyr. Den første fredag hver måned sætter vi en ny flødekage på programmet, som kun kan fås hver fredag måneden ud. Kagerne henter næring i Danmarks stolte flødekagetraditioner, men vil også stikke en smule af i forskellige retninger. |
|
|
Marts måneds fredagsflødekage er medaljen. Én af de helt klassiske flødekager og efter vores mening et evigt skønt møde mellem sprød mørdej, marmeladens frugtsødme, den tætte vaniljecreme og det luftige flødeskum. Du finder den hver fredag fra kl. 12 i Meyers Bageri. Har du mod på selv at begive dig ud i bagningen af den flotte kage, deler vi herunder vores opskrift. |
|
|
Årets flødekager Her finder du oversigten over årets flødekager. Se frem til sæsonprægede flødekager som jordbærkage, pavlova med sæsonens friske bær og til efteråret vores helt egen flødekage. April: Kartoffelkage med sveske Maj: Tivolikage med rabarber Juni: Gåsebryst med solbær Juli: Jordbærkage August: Pavlova med sæsonens friske bær September: Mariebolle Oktober: 'Meyers egen flødekage' |
|
|
Wienerboller med sveskekompot og vaniljecreme |
| Vandbakkelse med geraniumcreme |
|
|
Igen i år har sangeren Isam B, Claus Meyer og vores konditorer i Meyers Bageri skabt en kage i anledningen af muslimernes fastemåned. Sidste år blev det til den såkaldte ramadanroulade bagt med mandler, kanel, dadler og appelsin. 2023's udgave har fået et nyt tvist og består af en fragilité-bund af marcipan og sesam og er fyldt med mælkechokolade-tahini-smørcreme, daddelpuré tilsmagt med granatæblesirup og karamelliserede valnødder. Ramadanrouladen kan købes i bagerierne fra mandag d. 13. marts. |
|
|
Mandag d. 3. april kl. 16.00-18.30 og 19.30-22 |
På kurset dykker vi ned i nogle af de klassiske retter fra det mexicanske gadekøkken. Du lærer at lave bløde majstortillas med det særlige fint malede majsmel 'masa harina', som vi presser helt flade ved hjælp af tortillapressere af støbejern. Vores underviser giver tips og tricks til, hvordan du kan sammensætte smage fra det mexicanske køkken og fylde din tortilla med den krydrede bønnemos frijoles negro refritos, salsa pico de gallo og guacamole. Vi slutter kurset af i det søde street food køkken og laver sprøde churros til dessert. |
|
|
Ons. d. 22. mar. kl. 16-18.30 og 19.30-22 |
|
|
Tors. d. 30. mar. kl. 17-22 |
|
|
Tirs. d. 11. apr. kl. 17-22 |
|
|
Onsdag d. 22. marts kl. 16-18.30 og 19.30-22 |
| |
|
Torsdag d. 30. marts kl. 17-22 |
| |
|
Tirsdag d. 11. april kl. 17-22 |
| |
|
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger
Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. |
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø |
|
|
|