I Meyers glæder vi os hvert år til julen, som på mange måder er en af årets vigtigste højtider. Vi finder kanel og nelliker frem fra gemmerne, inviterer, dækker bord og samles til julesammenkomster i hele landet. Men det er ikke alle, der har mulighed for at skabe de rammer, som de ønsker at give deres familier i julen.
I 2023 satte Mødrehjælpens julehjælp rekord med mere end 24.000 ansøgninger, og i år forventer den socialhumanitære organisation et tilsvarende niveau:
Derfor støtter vi igen i år Mødrehjælpens Julehjælp gennem en række aktiviteter: Fra at sælge en lågekalender i Mødrehjælpens butikker i hele Danmark, til salg af den smuttede mandel til risalamanden.
Julekalenderen koster 100 kr. og kan købes i Mødrehjælpens butikker i hele Danmark og i vores bagerier, udvalgte kantiner og restauranter fra i dag 1. november og så længe lager haves.
Kalenderen er en klassisk lågekalender, der gemmer på en række, velsmagende præmier bl.a. årets nytårsmenu, madkurser, kogebøger m.m. Alt overskud fra salget af julekalenderen går til den lokalforening, som sælger kalenderen og den nationale julehjælp.
Du kan også støtte ved at købe en økologisk mandel som tilkøb, når du køber vores julefrokost eller mad til juleaften.
Læs mere om samarbejdet nedenfor.