Så er der ikke mange dage tilbage af 2023. Skal du overføre penge, der skal være fremme hos modtager inden jul eller på denne side af årsskiftet, skal du være opmærksom på, hvornår der er sidste frist for at overføre.
I nyhedsbrevet kan du også læse om:
Åbningstider og frister omkring jul og nytårHøj rente på børneopsparingHusk pensionen inden årsskiftetVi har uddelt 1,5 millioner kroner til lokale ildsjæleAktiesparekonto - indskud i 2024Webinar: Nye regler for ejendomsskatter på erhvervsejendommeMusical: GirlwillSå er der åbent for tilmelding til Eventyrløbet 2024
Martin Nørholm Baltser
Adm. direktør
Åbningstider og frister omkring jul og nytår
Skal du overføre penge på denne side af årsskiftet, fx til din pension eller en børneopsparing, kan du se på vores hjemmeside, hvornår der er sidste frist for at overføre.
Du kan også se vores åbningstider i afdelingerne og i vores support til netbank og mobilbank henover juledagene.
Vi har netop hævet renten på børneopsparing og børnebørnsopsparing til 3%, som lige nu er en af landets bedste – hvis ikke den bedste – rente på børneopsparing og børnebørnsopsparing.
Børneopsparingen er en nem mulighed for at give dit barn eller barnebarn en økonomisk hjælp med indbyggede skattefordele – du betaler nemlig ikke skat af renter eller afkast.
Hvis du har overførsler eller betalinger til din pensionsopsparing, der skal gå ind på kontoen inden 2023 løber ud, så vær opmærksom på fristerne for at overføre.
Hvis du vil være sikker på, at beløbet står rettidigt på din pensionskonto i Middelfart Sparekasse, anbefaler vi, at du overfører beløbet senest torsdag 28. december 2023.
Vi har uddelt 1,5 millioner kroner til lokale ildsjæle
Pengene er tænkt som en påskønnelse af og opbakning til det arbejde, ildsjæle og foreninger laver hver eneste dag til glæde for både ung og gammel.
Sparekassens cirka 23.000 garanter indstillede tidligere i år emner til Fællesskabspuljen, og efterfølgende har vores repræsentantskab udvalgt de endelige modtagere – en liste som endte med at rumme 128 foreninger og projekter.
Har du overvejet at investere i aktier, men ikke nået længere? Så er en Aktiesparekonto måske noget for dig. Aktiesparekontoen består af en indlånskonto og et værdipapirdepot, og i 2024 kan du indsætte op til 107.750 kroner på din Aktiesparekonto.
Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at indsætte penge på din Aktiesparekonto den første uge af januar 2024 – der er åbent for at kunne indsætte penge igen 8. januar 2024.
Middelfart Sparekasse er hovedsponsor for western musicalen GIRLWILL, som opføres af eleverne fra Middelfart Ungdomsskole 7. -10. marts 2024.
Det lyder måske lidt kedeligt og gammeldags med en western musical, men vi tør godt love, at det bliver alt andet end kedeligt. Ungdomsskolens musical GIRLWILL er en crazy komedie spækket med god musik og en flok unge lokale mennesker, der kan, vil og tør mere end det sædvanlige.
Så er der åbent for tilmelding til Eventyrløbet 2024
Eventyrløbet i Odense er en hyggelig dag med motion, koncerter og folkefest - alle er velkommen på koncertpladsen, så inviter gerne familie og venner med.
Distancerne er 2 km (Børneløb), 5 km, 10 km eller 5 km walk.
Er du kunde i Middelfart Sparekasse, kan du spare 25 kroner på dit startnummer.
Hver dag til og med 24. december trækker vi en vinder af et Supergavekort på 500 kroner til gogift.dk, og til slut trækker vi en vinder af hovedpræmien: Et gavekort på 5.000 kroner til din lokale handelsstandsforening.