Så blev det den sidste dag i februar og hold nu op, hvor tiden går bare alt for hurtigt - der var vist en klog mand eller kvinde, som engang sagde, at når tiden går hurtigt, så er det fordi den går godt.

Måske var det den vinter og måske bliver det forår i weekenden, det ved vi ikke noget om med sikkerhed. Men med sikkerhed kan jeg sige, at her på Sønderbygaard er der travlt alle steder - ude og inde. Det vrimler med fantastiske mennesker og den sidste tid især fantastiske dygtige håndværkere, som prøver at få sat lidt skik på de skader som huset har lidt pga. diverse storme og de kæmpe mængder regn vinteren har budt os.

Det har været og er et stort projekt med renovering flere steder i huset og dette skal passes ind i en meget travl hverdag. Men sådan en renovering kan jo også være en inspiration og man får lyst til noget nyt - nye farver - nye møbler - nye fliser og naturligvis nye malerier. Og sidstnævnte skal der i den grad sættes gang i, da der for mig i de kommende måneder er skrevet flere udstillinger op i kalenderen. Det første som jeg skal være klar til, og også det værste, for det kommer til at ske her i huset, så alt det her renoveringsarbejde skal være afsluttet, så den næste måned bliver i den grad i arbejdets tegn.

30.- 31. marts åbnes dørene i Galleri Sønderbygaard iforb. med arrangementet SANS

2. maj vil jeg være at finde på en udstilling i København

I juli udstiller jeg på Galleri Langager på Helnæs, hvor jeg også skal lave en lille workshop

22. juni til 21. juli vil mine malerier blive hængt op i det smukke Vestjyllands Kunstpavillion i Videbæk

I starten af april skal kunstnerne fra Torsdags-maleholdet udstille i Vandtårnet i Vinderup

Og derudover skal der løbende males nyt til de to gallerier, hvor jeg fast udstiller hhv. Hjerm Kunstgalleri og Midtjyllands Kunstcenter i Bryrup.

Pyhhhh...... Jeg bliver helt svedt, men hvor bliver det også helt fantastisk. Jeg skal nok holde jer lidt opdateret undervejs, for lige nu har jeg da faktisk lidt svært ved at overskue det, men jeg glæder mig så meget og håber, at vi ses enten det ene eller andet sted.

For ikke at dette nyhedsbrev skal blive for langt lægger jeg lige en lille pdf. ind med den opdaterede kursuskalender på ArtAcademy.dk og du kan naturligvis altid tage et kig forbi vores hjemmeside for at læse mere.

Art Academy - sommer 2024.pdf

Vi ses og mødes i og for kunsten - derude i landet, online på ArtAcademy.dk og på Kunstskolen Sønderbygaard.

Lidt for travle hilsner

2.1 (2)