Det vigtigste NATO-topmøde i årevis er i gang, Mette Frederiksens prestigeprojekt lider et knæk, og så ville kulturministeren rive sig selv i håret, hvis han havde noget. Hele dit politiske overblik her.
ONSDAG DEN 25. JUNI 2025
Regeringen lægger ifølge Liberal Alliances vikarierende politiske leder op til kun at søge »kønnet had« halvt på nettet. Foto: Søren Bidstrup
God formiddag.
I dag trækker stats- og regeringscheferne i NATO-alliancen for alvor i arbejdstøjet i Haag i Holland.
Vip'erne er mange, men øjnene er særligt rettet mod én person i rummet, USAs præsident, Donald Trump.
På sit sociale medie, Truth Social, delte præsidenten i går en privat besked, han havde fået fra generalsekretær Mark Rutte:
»Du flyver ind i endnu en stor succes i Haag i aften. Det var ikke let, men vi har fået dem alle til at skrive under på fem procent!« lød det.
NATO-chefen taler om Trumps krav om, at medlemslandene skal bruge langt flere penge på forsvarsudgifter.
Store spørgsmål udestår stadig: Vil landene nikke ja til det, når det virkelig gælder? Hvornår skal målet være nået? Hvad kan landene helt præcist regne med?
For Danmark synes særligt meget at være på spil. Det er første lejlighed, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) måske kan støde fysisk ind i Trump, efter at han gentagne gange har gjort krav på Grønland.
Sker det, kan ét fejltrin være nok til at sætte ild til relationen mellem de to, vurderer B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup.
»Hvis jeg var hende, ville jeg være varsom med at være for kæphøj. Det kan slå hårdt tilbage – især med Trump,« siger han til B.T.
Mette Frederiksen ankom i går til Haag i Holland, hvor en officiel middag var første punkt på dagsordenen. Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix
Dagens utilfredse politiker
I går kom det frem, at regeringen vil bruge 700.000 kroner på at kortlægge den såkaldte manosfære i dansk kontekst.
Det er faldet Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliances vikarierende politiske leder, for brystet, hvilket hun giver udtryk for i længere opslag på sociale medier:
»Fint nok – men så må vi også se på den aggressive feminisme. Den, der tramper på mænd og drenge og kaster sig over enhver, der ikke er enige med den.«
Manosfæren er, som regeringen beskriver det, en fællesbetegnelse for online meningsdannere og fora, der »dyrker urealistiske maskulinitetsidealer« og »kritiserer ligestilling«.
Det er ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) og digitaliseringsminister Caroline Stage (M), der er øverst ansvarlige for projektet.
Undersøgelsen skal også tage højde for, om der eksisterer tilsvarende mandehadske fora på tværs af sociale medier og digitale platforme, står der i en pressemeddelelse.
Men som Sólbjørg Jakobsen ser det, har regeringen blot sat gang i en »halv« kortlægning af »kønnet had« på nettet, og hun sætter spørgsmålstegn ved, hvem der »passer på drengene og den gensidige tillid blandt kønnene«.
Sólbjørg Jakobsen oplever, at der fra »flere fronter« arbejdes aktivt for, at mænd og kvinder og drenge og piger skal have sværere ved at nå hinanden. Den »gensidige« mistillid tager ifølge den vikarierende politiske leder til i styrke, når den fodres.
»Men jeg er voldsomt uenig med regeringen i, at det kun skyldes drengene – den såkaldte »manosfære«,« skriver politikeren:
»Vi skal holde et vågent øje med det, hvis nogen skriver truende om kvinder. Men vi skal altså ikke mistænkeliggøre almindelige drenge, der pumper jern og læser om stoicisme.«
I en kommentar til opslaget på Facebook skriver Moderaternes ligestillingsordfører, Rosa Eriksen, at Sólbjørg Jakobsen har nogle »gode pointer« – hvilke specificerer hun dog ikke.
»Jeg synes bestemt, at det er værd at kigge på årsager fremfor at skabe splid,« skriver hun:
»Men måske første skridt er en afdækning af netop manosfæren og være nysgerrig på den! Så vi faktisk kan løse det problem, der er, fremfor at stille os i hvert sit ringhjørne.«
Dagens forsinkelse
Kulturpasset har været længe undervejs.
Men nu må de unge, der ventes at kunne gøre brug af det, vente lidt længere.
Den oprindelige plan var ifølge mediets oplysninger, at kulturpasset skulle præsenteres 1. eller anden 2. juli.
Men nu må de unge altså vente med at gøre brug af passet til at blive en del af samfundets kultur-, forenings- og idrætsfællesskaber.
Projektet er forsinket, fordi der mangler såkaldte »kortgodkendelser«, forklarer kulturministeren til Altinget.
»Det er meget irriterende, og jeg river mig selv i det hår, jeg ikke har, over, at det kan ske,« udtrykker Jakob Engel-Schmidt i et skriftligt svar til Altinget.
Nu er det uvist, hvornår de unge kan gøre brug af kulturpasset, som kulturminister Jakob Engel-Schmidt er øverst ansvarlig for. Foto: Søren Bidstrup
Dagens prestigepolitiske knæk
Et af Mette Frederiksens allerstørste politiske slagnumre trækker også overskrifter.
Der er tale om den såkaldte Arne-pension, som Mette Frederiksen ligefrem har erklæret, at hun »elsker«.
Nu viser en forudsigelse fra Finansministeriet, som Ritzau, Avisen Danmark og Børsen har set nærmere på, at langt færre end forventet ventes at gøre brug af den.
I en ny fremskrivning lyder forventningen fra Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet, at der i 2030 vil være 6800 modtagere af Arne-pensionen opgjort i helårspersoner.
Det er et markant fald i forhold til seneste fremskrivning fra februar, hvor forventningen lød på 13.100 personer.
Ritzau har talt med både Enhedslisten og SF, der mener, at Arne-pensionen virker for ringe efter hensigten, og at den derfor bør forbedres. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
»Arne-pensionen er hastigt på vej til at afvikle sig selv. Der er langt færre, som gør brug af ordningen, end man havde regnet med,« siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Avisen Danmark.
I regeringen vil den ansvarlige minister dog ikke sætte tal på, hvor langt tallet skal ned, før ordningen ikke længere er relevant.
»Vi tager ikke let på, hvis de her tal bliver for lave. For så betyder det, at vi ikke har løst opgaven med at sørge for, at ordningen bidrager til, at vores samlede pensionssystem afspejler de forskellige arbejds- og seniorliv, som vi har,« siger hun til Ritzau.
Da den politiske aftale om ret til tidlig pension blev indgået i 2020, blev det estimeret, at 16.500 personer ville være på Arne-pensionen i 2030.
Dermed er forventningerne blevet justeret ned med i alt tæt på 60 procent nu.
Dagens korte
1. Danske medlemmer af Folketinget er blandt de parlamentarikere i hele Europa, der får højest løn. Det viser en oversigt, som Altinget har samlet med data fra Verdensbanken og organisationen Inter-Parliamentary Union.
2. Trods politiske målsætninger og skåltaler om flere celler i danske fængsler er antallet stort set ikke øget de seneste fem år, skriver TV 2.
Dagens program
Der er også andet på programmet end det vigtige topmøde i Haag, der er værd at bemærke.
Klokken 10 præsenterer regeringen og en række partier en aftale om en ny strafreform. Det sker i Justitsministeriet med Peter Hummelgaard (S) i front.
