‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
26. JUNI 2024
 
   
  Judy Gringer fortæller om sit liv i ny bog.  
Jes Stein Pedersen
Litteraturredaktør på Politiken
 
  Kære læser!  
  Så blev det sommer. Ferien står for døren og mon ikke mange af os allerede har småbunkerne med bøger klar? Jeg hentyder både til bunken med sommerferiebøger af første grad, dem man glæder sig til at læse, men også til den med bøger af anden grad. Måske’erne. Dem man ikke er sikre på endnu. Vil jeg f.eks. endelig få læst Kristin Lavrensdatter af Sigrid Undset, eller er det sommeren, hvor jeg tværtimod får has på noget spritnyt fra f.eks. Japan? Eller måske en anden klassiker, så mit læserhjerte kan banke muntert over, at der bliver sat et hak på listen læserforsømmelser?  
   
  Endnu ved vel kun få, hvad de med sikkerhed får læst denne sommer og det afhænger jo også af vejret. Der er simpelthen bøger man ikke kan læse i solskin.  
  En af dem er ’Forbrydelse og Straf’, som jeg i den grad forbinder med efterår og vinter og tæpper. Og læsekredse, hvor man med frost i snuden parkerer cyklen op ad en husmur inden de halvanden times gennemgang i venners lag af det mørke stof i gamle Fjodors ubegribeligt gode bog. Måske i en lejlighed, hvis indretning man i det skjulte studerer, fordi den siger noget interessant om beboeren.  
   
  Litteraturkritikerne på Politiken udvælger hvert år en enkelt bog til listen over vores sommeranbefalinger. Her er denne sommers liste som også omfatter ’Judy Gringer - en sexbombes bekendelser’.  
  Jeg var ikke i tvivl om hvilken bog, jeg selv ville pege på. ’Franny og Zooey’ af gamle J. D. Salinger (Ham med ’Forbandede Ungdom’) er en sublim (kort)roman både, hvad angår psykologisk dybde og sproglig elegance. Salinger kan virkelig noget helt enestående når han skriver om ungdommen i dens forskellige faser. (Det er i øvrigt interessant at bemærke, hvilken bog ens anmelderkolleger ender med at beslutte sig for. Det er jo et svært valg og det fortæller noget om anmelderen).  
   
  For nogle somre sider havde min bedre halvdel og jeg, hvad vi kalder vores Tiller-sommer, fordi vi begge læste Carl Frode Tillers trebindsværk ’Indkredsning’. Der var tale om skøn næsten synkron samlæsning, og jeg har anbefalet det vidt og bredt og er blevet skuffet, når folk efterfølgende har fortalt mig at de gik i stå i den. Men sådan er det jo. Vi er forskellige og har forskellige behov, når vi vælger lekture.  
  Jeg regnede engang ud, at jeg formentlig kan nå at lystlæse 50 større romaner, som skal presses ind i den pligtlæsning, som udspringer af mit job. 50 er ikke alverden, men dog så mange, at jeg vil kunne sætte adskillige hak på min mangelliste men samtidigt så få, at der ikke skal sløses med tiden. Det sidste gør, at jeg aldrig nogensinde får åbnet en hvilken som helst bog af J. R. R. Tolkien.  
  Til gengæld vil jeg blive ved med at genlæse den roman, som jeg i de tredive år, jeg har skrevet i denne avis, ofte har fremhævet som min ungdoms mest besættende læseoplevelse og som stadig bringer mig i kontakt med den tid. Det er selvfølgelig John Fowles’ ’Troldmanden’, jeg hentyder til. Vidunderligt at føle sin ungdom så stærkt som jeg gør det, når jeg læser den.  
   
  Bøger-sektionen holder sommerferie og det gør Bogfolk også. I den seneste udgave af Bogfolk taler jeg med Lise Garsdal om alle de bøger, litteraturredaktionen har anbefalet. Her er link til samtalen som kommer bredere rundt om bøgerne end artiklen med de korte præsentationer.  
  PS: ’Hvad skal jeg læste i nat’ er, som læseren af dette nyhedsbrev for længst har fundet ud af, en snyde-overskrift inspireret af Labans vidunderlige sang. Jeg beklager men sådan er (u)virkeligheden i mediebranchen, hvor overskrifter ofte bevæger sig temmelig langt væk fra, hvad anmeldelserne eller artiklerne handler om.  
  PPS: Det har jeg skrevet en kommentar om, som du kan læse her.  
  God sommer og god læselyst!  
Skribent
 
     
 
Hvor har det været godt for mig at læse denne bog
5 hjerter: Hvor har det været godt for mig at læse denne bog Hvor har det været godt for mig at læse denne bog
 
 
Ny bog gør os klogere på dansk kolonihistorie
5 hjerter: Ny bog gør os klogere på dansk kolonihistorie Ny bog gør os klogere på dansk kolonihistorie
 
Er det sjovt? Eller emmer hans univers efterhånden mere af reaktionær onkelfarhumor? Begge dele
Er det sjovt? Eller emmer hans univers efterhånden mere af reaktionær onkelfarhumor? Begge dele Er det sjovt? Eller emmer hans univers efterhånden mere af reaktionær onkelfarhumor? Begge dele
 
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Han har givet flere interview om stoffer end sit familieliv, og officielt spiser han ikke. Hvem er Niels Brandt egentlig?
 
 
 
2 Mental load i sølvbryllupskvarteret: »Min største lektie i mit ægteskab har nok været at fatte, at vi lever i forskellige verdener«
 
 
 
3 Verdensstjernen er et queer-ikon, men lige nu har hun et crush på en 73-årig hvid mand
 
 
 
4 Overlæge: Hvis jeg gjorde som Auken, blev jeg aldrig klogere
 
 
 
5 »Jeg forstår ikke, hvorfor de hader os. Vi har ikke gjort dem noget«
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  GENOPSLAG: Vil du styrke det inkluderende læringsmiljø på erhvervsskoler?
 
Frist:­ 05/08/2024   Suhm Ungdomsliv - med handicap Læs mere
 
  Vicedirektør for Bygninger Københavns Universitet
 
Frist:­ 06/08/2024   Københavns Universitet Læs mere
 
  Campusdirektør - Universitetsadministrationen, Campus Frederiksberg/City
 
Frist:­ 06/08/2024   Københavns Universitet Læs mere
 
  Skoleleder
 
Frist:­ 15/08/2024   Esrum Kost- og Friskole Læs mere
 
  Prorektor
 
Frist:­ 01/09/2024   IT-Universitetet Læs mere