Kære John, Med en dugfrisk reportage fra Østrig, får du her status på landets situation og deres tiltag netop nu, for at kunne åbne for skiløb denne vinter. Er der åbent for skiløb? Som du helt sikkert har set i corona nyhedsstrømmen har myndighederne rundt omkring i Europa, indført hårde restriktioner, for at overvinde smittespredningen. Østrig har indført en ny lock down, der ligner den fra foråret, der gælder indtil den 6. december, for drastisk at reducere smittespredningen. Vil dette have effekt? Vi ser stadig positivt på vinteren og håber, at de nye restriktioner, der netop er trådt i kraft, vil have en effekt, således vi stadig kan gennemføre vores rejser. Set i lyset af de regionsopdelte rejsevejledninger, som der bliver indført i dag - så giver det også en lysere fremtid for skiferie i 2021. Skulle det ikke være tilfældet vil vi 2 uger før afrejse kontakte dig og tilbagebetale dig det indbetalte beløb. Hvad laver vi lige nu på hotellerne i Østrig? Lige nu bruger vi dagene, på at forberede os på vinteren så godt vi kan. På hotellerne er nye procedurer, som skal indlæres og øget rengøring og desinficering skal indarbejdes. Vi tager endnu større forholdsregler på hotellerne end dem, der anbefales af myndighederne. Her gør vi alt, for at reducere risikoen for at sprede virus, så du kan slappe af og føle dig tryg på din ferie. Her kan du læse mere om vores tiltag og se spørgsmål og svar om skiløb under pandemien. Vi havde faktisk gjort alt klar til at afholde vores årlige guideuddannelse og hotelpersonale uddannelse. Men dette blev umuliggjort af nye restriktioner, så det har naturligvis skuffet både os og de unge skipassionerede mennesker, som havde glædet sig til at tage til Alperne og som lige nu er i venteposition... Hvad laver vi på kontoret i Danmark? På kontoret har vi ikke så travlt som vi er vant til, i denne tid, så her bruges langt størstedelen af tiden på at kigge på hvordan vi kan: - Forbedre rejseoplevelsen til EGNE HOTELLER - Digitalisere håndholdte og papirtunge processer - Styrke vores sommerrejseprodukt Alt dette arbejde sker primært fra vores respektive hjem, da stort set alle arbejder hjemmefra - for at bidrage til mindske smitten. Vi besvarer også mange spørgsmål fra gæster og til jer vil vi gerne sige tusind tak! Tak fordi I kontakter os, bestiller rejser, stiller spørgsmål eller bare sender os en varm tanke i denne tid. Det betyder meget!
Vi håber, det bliver en skifyldt vinter for jer alle! Med venlig hilsen Højmark Rejser |