|
| Hvordan ser en klumpfisk ud indeni? Den 22. april kan du være med på første parket, når vores biolog Kristina vil foretage en dissektion af den klumpfisk, der blev aflivet i efteråret 2016, og siden har været opbevaret i en fryser. Klumpfisken vejer 165 kg, så det er en ordentlig krabat, selvom den ikke var fuldt udvokset. Klumpfisk kan blive over 3 meter i diameter og veje over 2 ton! Ved dissektionen fortæller Kristina om klumpfiskens levevis i naturen, og måske kan hun finde ud af, hvad den var syg af. Vi vil helt sikkert finde ud af, om det var en han eller hun. Det er også et forskningsmæssigt formål med dissektionen, da vi samler al mulig data ind på alle de klumpfisk vi har. Der er en ret begrænset viden om klumpfisk, så de informationer der samles er ret værdifulde. Dissektionen starter kl. 11.30 foran oceanarie-ruden. Se aktivitetsoversigten |
|
| NY rabatordning for årskortholdere Når du har årskort til Nordsøen Oceanarium kan du nu besøge Kunsten i Aalborg og få 50% rabat på din entrébillet. Læs om flere fordele ved årskort her! |
| FiSK: Nak og æd! I forårets små ferier sætter vi fokus på lystfiskeri, klargøring og tilberedning af fisk. Du får en masse fif om, hvordan du får succes som lystfisker, hvilke fisk du skal gå efter på hvilke tider af året, og hvilken størrelse de skal have, for at du må tage dem med hjem. Du får masser af idéer til tilberedning, og spændende opskrifter med hjem. For de mindste gæster laver vi fiskedam med fangstgaranti! Se hvornår du kan lære mere om lystfiskeri |
|
|
|