Kære John

På en konference den 31. marts sætter vi fokus på forklarlig kunstig intelligens (XAI) i praksis, og hvordan man griber mulighederne.

Der er store potentialer i at implementere kunstig intelligens i såvel offentlige som private organisationer. Men der synes at være en barriere, når vi skal gå fra gode intentioner til at realisere de nye muligheder – særligt når de kommer til at balancere potentiale, etik, tillid og gennemsigtighed i løsningerne. Forklarlig kunstig intelligens bliver set som en af mulighederne for at nedbryde den barriere – men hvordan kommer man i gang i praksis?

"Forklarlig kunstig intelligens er et fænomen, vi ofte taler luftigt om, fordi det er svært at blive konkret, når det handler om, hvordan vi skaber tillid til teknologien. Tilliden ligger nemlig ikke i den teknologiske løsning men hos brugeren af løsningen."

Det fortæller Marie Rørdam Fenger fra Alexandra Instituttet, der er en af arrangørerne bag konferencen.

”Men vi kan skabe forudsætningen for, at der er tillid til teknologien, og det handler blandt andet om, at teknologien skal tilpasse sig brugeren – ikke omvendt. Det går så hurtigt med udviklingen af kunstig intelligens, at vi skal have de forudsætninger ned på et operationelt niveau nu."

På konferencen får du inspiration, værktøjer og viden om, hvordan du helt konkret griber udviklingen af forklarlig kunstig intelligens an hjemme i din organisation/virksomhed.

Konferencen afholdes tirsdag den 31. marts 2020 fra kl. 12:00 – 17:00 i København. Tilmeld dig allerede i dag – der er få ledige pladser tilbage!

Læs mere her

Konferencen er tilrettelagt af Alexandra Instituttet, AAU’s Center AI for the People, Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) og InfinIT. 


Arrangementer i marts

12. marts i Hørsholm: STANDARDIZED PRODUCT-CENTRIC CYBERSECURITY
Når produkter kobles på nettet, udsættes de også for hackerangreb. På denne masterclass får du en introduktion til standarder og best practice for brug af standarder, når du skal udvikle sikre IoT-produkter og services. Masterclassen afholdes på engelsk. Læs mere og tilmeld dig her


16. marts i København: AI IN FINTECH (HOW) CAN WE TRAIN ALGORITHMS TO AVOID BIASES?
Kunstig intelligens har givet mange nye muligheder inden for fintech – men hvordan udvikler vi algoritmer, der ikke diskriminerer? Forskere og virksomheder inviterer dig til en formiddag med paneldebat. Arrangementet afholdes på engelsk. Læs mere og tilmeld dig her


20. marts i Aalborg: FIND DIN KOMMENDE INTERAKTIONSDESIGNER PÅ IXD EXPO
Studerende på interaktionsdesign inviterer virksomheder til et fagligt og netværksskabende arrangement, hvor de gennem prototyper og demoer vil vise, hvordan en interaktionsdesigner kan skabe værdi i din virksomhed. Læs mere og tilmeld dig her


24. marts i København: FINTECH TUESDAY – IMPACT INVESTMENT
På dette gå-hjem-møde kan du møde to virksomheder, der har sat fokus på bæredygtig investering, og du får nye indsigter fra forskningen inden for fintech. Arrangementet afholdes på engelsk. Læs mere og tilmeld dig her


27. marts i Lyngby: TEKNOLOGIMORGEN: FRA DATA TIL BUSINESS – AT STARTE SMÅT MEN TÆNKE STORT
Denne TEKNOLOGIMORGEN handler om den værdi, der ligger i data, og hvad data giver os af nye forretningsmodeller. Hør bl.a., hvordan virksomhederne Corebit og VP Securities er kommet i gang. Læs mere og tilmeld dig her


Glæd dig også til...



Tak for jeres bidrag 

Tak for alle jeres gode ideer og forslag, som er kommet ind via vores spørgeskemaundersøgelse.

Vi har sendt en boggave til to heldige vindere:

– Mathias Skifter Halfdaner
– Teddy Rørby


 

Venlig hilsen

InfinIT-teamet

.