| Politiken sætter i en stor artikelserie fokus på læsehad. Foto: Miriam Dalsgaard. | |
| Tommy Grøn | Digital nyhedsredaktør, Politiken Kultur | |
|
|
| Læsehad er et stærkt ord. Men måske er det på tide at bruge voldsomme ord. | |
| På trods af talrige initiativer vokser antallet af børn, der ikke kan lide at læse. | |
| Når man måler børns læselyst i 65 lande, ligger Danmark i bunden. | |
| Forældre med børn, der hader at læse, er desperate. | |
| På gymnasier magter flere elever ikke at læse hele bøger. Også voksne hjerner har sværere ved at finde ned i bøgerne. | |
| Det har Politikens journalister Birgitte Kjær og Søren Korsholm undersøgt de seneste to uger i en artikelserie, vi altså har valgt at kalde Læsehad. | |
| I dette nyhedsbrev har jeg samlet 6 nedslag i serien, så du nemt kan stå på. | |
Anna fra Espergærde synes, det er tidsspilde at læse bøger.Foto: Nicolai West |
| 1: Danske børn gider bare ikke | |
| I seriens hovedartikel møder vi børn som Bertram, Anna og William, der alle udtrykker en stærk modvilje mod at læse. | |
| Når de bliver bedt om at sætte sig med en bog, reagerer de med frustration og kedsomhed. | |
| Bertram slår på en pude, Anna dækker ansigtet med hænderne, og William sukker opgivende. | |
| Forældrene prøver alt fra at betale deres børn for at læse til at slukke for wi-fi eller nægte legeaftaler. | |
| Alligevel er det en kamp, der ofte ender i konflikt. | |
| En rundspørge foretaget af Megafon for Politiken viser, at en ud af fem forældre har haft en konflikt med deres barn om læsning inden for den seneste uge. | |
| Anna på 11 år fra Espergærde siger det klart: | |
| »Jeg hader at læse. Når jeg så sidder med en bog, synes jeg, at det spilder min tid«. | |
| Hendes far, Christoffer Nyborg, prøver alt for at få hende til at læse, men uden held. | |
| Han tilmelder hende læseprojekter, køber populære bøger som ’Ternet Ninja’, og læser højt for hende. | |
| Anna synes stadig, det er kedeligt. | |
| Men vent! Der er faktisk håb! | |
| Læs artiklen og bliv klogere på problematikken: | |
Skolebiblioteket i Læringshuset Nærheden er blandt andet indrettet med læsehuler, hvor man kan sidde og fordybe sig i en bog eller være flere, der dykker ned i den sammen. .Foto: Miriam Dalsgaard |
| 2. Stor forskel på børnebiblioteker | |
| Hvordan ser et skolebibliotek ud, der virkelig kan vække børns læselyst? | |
| Politiken har besøgt to meget forskellige skolebiblioteker for at finde svaret. | |
| På Karlslunde Skole er skolebiblioteket en trist affære. Lokalet er slidt, bøgerne er gamle, og der er ingen uddannet bibliotekar til at inspirere børnene. | |
| Skolebestyrelsesformanden beskriver det som et forladt museum, der ikke appellerer til børnene. | |
| »Min egen søn går i 5. klasse. Han kunne ikke drømme om at komme her. Det ser ud, som da vi andre gik i skole. Kedeligt!«, siger han. | |
| I kontrast står Læringshuset Nærheden i Hedehusene. | |
| Her er biblioteket et åbent og indbydende område med nye boghits og en engageret bibliotekar, der arrangerer ’læse-spa’ med aromaterapi og massage, og ’Hundemand-dage’ med donuts og fælles læsning. | |
| Læs artiklen og se billederne her: | |
Hjernen slapper mere af, når vi ser film eller slet ikke foretager os noget, har hjerneskanninger vist.Foto: Maud Lervik |
| 3. Derfor kan du ikke koncentrere dig om at læse | |
| Du har lige købt din yndlingsforfatters nyeste roman. | |
| Du sætter dig i sofaen med stille musik, en pude i ryggen og læselampen tændt. | |
| Men før du når halvvejs ned ad siden, rækker din hånd ud efter telefonen. | |
| Var der ikke noget på Instagram eller Aula, du skulle tjekke? | |
| Det er svært at koncentrere sig i en tid, hvor digitale medier konstant konkurrerer om opmærksomheden. | |
| Professor Adriaan van der Weel har forsket i den digitale revolutions betydning for læsning. | |
| Han forklarer, at selvom vi læser mere end nogensinde før, er det meste af det korte, fragmenterede tekster online. | |
| Denne type læsning forbedrer ikke vores ordforråd eller evne til at holde fokus på længere argumenter. | |
| Van der Weel understreger, at uden dybdelæsning mister vi evnen til at tænke dybt og kritisk. | |
| Så skal du droppe bogen? Hvis du kun søger afslapning og underholdning, kan du måske godt. | |
| Men hvis du ønsker at styrke din tænkning, empati og kritiske evner, er det værd at give bogen en chance. | |
| Læs artiklen - hvis du kan holde koncentrationen: | |
Birgitte Rye Lund har undervist i gymnasiet i 23 år og har bemærket en kedelig tendens.Foto: Jens Dresling |
| 4. Elever slår sig på ældre litteratur | |
| Forestil dig at skulle undervise i klassiske tekster som Thomas Kingos salmer, men ingen af dine elever forstår dem. | |
| Det er virkeligheden for Birgitte Rye Lund, der har undervist i gymnasiet i 23 år. | |
| Hun oplever, at selv de dygtigste elever kæmper med at forstå ældre tekster, og hun er begyndt at læse højt for dem i timerne. | |
| For ti år siden kunne Birgitte Rye Lund undervise i Kingos salmer med stor succes. | |
| Men i dag er teksterne for svære for eleverne. | |
| »Det var et tab for mig som danskunderviser at sige: Selv om det er en smuk tekst og et smukt stykke kunst, må vi droppe den«, siger hun. | |
| Hun understreger, at hendes elever er dygtige og reflekterende, men de er altså blevet dårligere læsere. | |
| Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, er dybt bekymret over udviklingen. | |
| Han påpeger, at selv de flittigste elever har svært ved at læse længere tekster. | |
Abdullah Hassan og hans søskende er vokset op i Trillegården i Aarhus V.Foto: Miriam Dalsgaard |
| Abdullah Hassan har haft en hård opvækst med kriminalitet og vold, men i dag finder han ro gennem læsning. | |
| Som bror til den kendte digter Yahya Hassan har Abdullah også en passion for ord og poesi, som har hjulpet ham med at navigere i livet. | |
| Abdullah har kørt rundt med et jernrør i bilen for at beskytte sin bror, men han har også en anden side, der handler om at læse og skrive. | |
| »Jeg er både dyrisk og lyrisk«, siger han. | |
| Han læser alt fra Sokrates og Machiavelli til Tupac Shakurs digte. | |
| Abdullahs læsning har givet ham en dybere forståelse af sin egen baggrund og de traumer, hans familie har båret med sig. | |
| »Jeg har kunnet søge tilflugt i mange af de bøger, jeg har læst. Jeg har haft brug for at komme væk fra hverdagen og ind i den her boble, hvor man dagdrømmer og lige pludselig er et andet sted«, fortæller han. | |
| Læs det store interview, som Jes Stein Pedersen har skrevet her: | |
Hvis der er en aktuel film, der bygger på en bog, kan det være en måde at finde frem til noget, som falder i dit barns smag. Det kunne for eksempel være 'Børnene i Sølvgade', der gik i biografen i efteråret, men bygger på bøger af Renée Toft Simonsen.Foto: Peter Gramstrup |
| Men hvad skal jeg gøre, hvis mit barn nægter at læse?, råber du måske desperat. | |
| Der findes desværre ingen snuptagsløsninger, men her har vi i hvert fald samlet 11 gode råd, der måske virker. | |
| Første råd handler om at være fælles om læsningen. | |
| Skab en hyggelig og fælles læsestund i sofaen, hvor I sidder side om side og læser. Gerne skiftevis for hinanden. | |
| Hvis dit barn ikke gider højtlæsning og hellere vil læse sin bog i fred, mens du læser din, så sørg alligevel for at læse den bog, han eller hun læser, så du kan stille relevante spørgsmål og tale med om handlingen. | |
| Et andet råd handler om at spore sig ind på barnets interesser. | |
| Har du et barn, der er til ponyer? Til Roblox? Til influencere? Til fodbold? Eller fantasy? | |
| Uanset hvad dit barn interesserer sig for, så findes der bøger om det. | |
| Et tredje råd handler om at kigge lidt længere efter inspiration. | |
| Det kan godt være, at du selv husker ’De fem’-bøgerne eller ’Tarzan’ som topmålet af læseglæde og tænker, dit barn skal læse det samme, men de vigtigste inspirationskilder til læsning for store børn er film, serier og internettet. | |
| For eksempel podcasts, fænomener som BookTok på TikTok eller bogbloggere på Instagram. | |
| Læs de andre råd herunder: | |
| Du kan læse flere artikler i bunden af dette nyhedsbrev. | |
| Hvis du klikker her, får du overblikket over alle de artikler, vi har bragt indtil nu. Flere vil komme til løbende. | |
Serien om Møgmis er på tre år vokset til et populært fænomen.Foto: Bogforside fra 'Møgmis'. Tegnet af Thomas Hjorthaab |
| Og så på falderebet: En opfordring! | |
| For hvis du endnu ikke har planer for onsdag i vinterferien, holder vi et særligt arrangement på Rådhuspladsen, du bør deltage i - og rigtig gerne med dit barn. | |
| Her hylder vi læsningen med to timers underholdning, oplæg, livetegning, fastelavnsboller, bogbytning og højtlæsning. | |
| Du kan blandt andet møde den ikoniske bogkarakter Møgmis samt en række eksperter og kilder fra artiklerne og de to journalister bag Læsehad-serien. | |
|