Kære læser Senere i dag bliver det offentliggjort om Olga Ravn modtager Booker-prisen for sin tænksomme og originale science-fiction-roman ’De Ansatte’, som hun selv kalder en arbejdspladsroman fra det 22. århundrede. Spændende! Det er ikke hverdagskost, at en dansk udgivelse havner på den prestigefyldte bogpris’ shortlist, og hvis Ravn løber med prisen, er det en cadeau, der kan sætte yderligere fokus på dansk litteratur som helhed og føre til endnu flere oversættelser fra dansk til de store sprog – som det f.eks. er sket med Tove Ditlevsens erindringsbøger, der har fået strålende anmeldelser i bla. The New York Times. Kl. 19 dansk tid får vi besked. Her kan du læse vores anmeldelse af Ravns roman. Man kan også få en helt anden modtagelse af sin bog end den Ravn har fået. Det oplevede svenske Kristina Sandberg, som skrev en meget personlig bog om kræft. ’En ensam plats’ hedder bogen, som blev så kritisk bedømt af anmelderen Linda Skugge i Expressen, at det førte til en debat om hvad en anmelders funktion egentlig er. Den samme diskussion, som vi her på avisen bl.a. har haft i den seneste udgave af Bogfolk, vores podcast om litteratur. Linda Skugge er ikke engang sikker på, om der er tale om litteratur. »Det bliver ikke automatisk kunst, bare fordi man gentager og kursiverer jeg vil ikke dø fra mine børn«. Carsten Andersen skriver om sagen her. Hans Henrik Appel kan glæde sig over stor hyldest til hans bog. Hans værk om de fem Barrison-søstre, som var for frække til Danmark i 1890’erne, blev kåret til årets historiske bog. Søstrene havde superstjerne-status ude i den store verden, men Lona, Olga, Sophie, Inger og Gertrud Barrison gik siden i glemmebogen. Når de ikke måtte optræde med deres varieté-numre i Danmark, var det fordi de blev fundet moralsk anstødelige af politiet. De fem søstre blev udvandrede med deres far og mor til USA i 1986. Her blev de opdaget af impresarioen William Fleron, som havde en fortid som journalist på Louis Pios blad ’Socialisten’. Her kan du læse vores interview med Hans Henrik Appel. Olga Ravns roman er ren fiktion, Kristina Sandbergs bog om kræft er selvbiografisk, og Hans Henrik Appels kulturhistoriske værk er mikrohistorisk i sin tilgang. Masser af nye danske romaner, bl.a. Jesper Wung-Sungs ’Kvinde set fra ryggen’ tilhører genren ’exofiktion’. Her digter forfatterne videre på virkelige personers liv. Her kan du læse om de etiske problemer, den populære litterære tendens fører med sig. God læselyst! |
|
|