Uden for coronatider er det sådan her, det ser ud hos Juno the Bakery på Østerbro. Nu bringer de ligesom mange andre bagere og specialbutikker ud til din dør. Foto: Jacob Ehrbahn |
Kære læser Hvilken karantæneweekend er vi oppe på? Vi er stoppet med at tælle, men én ting er sikker: Vi savner alle sammen København. Normalt modtager du vores nyhedsbrev hver mandag, hvor vi under overskriften Ibyens Top 3 udpeger ugens vigtigste begivenheder på Københavns spillesteder, museer, teatre, restauranter, barer, you name it. Nu, hvor coronakrisen har bænket os alle derhjemme, skal du naturligvis stadig have dit kulturelle fix. Derfor har vi omdøbt vores nyhedsbrev til Ibyen Hjemmefra, et nyhedsbrev, hvor vi mandag og fredag serverer anbefalinger til nogle af de lyspunkter, der findes i byen på den virtuelle måde. Nederst finder du også ugens tidsfordriv: en københavnerquiz! Her er weekendens anbefalinger til dit hjemmeliv: RAP! Foto: Mads Salbæk I de snart tre ugers lockdown har vi set flere og flere danske artister dele ud af deres musik gratis med diverse ’coronakoncerter’. Og tusind tak for det! Fredag 3. april giver den fremadstormende hiphopduo FRAADS en livekoncert på Instagram. Det sker klokken 20.00. Følg duoen her, så du er sikker på, at du ikke misser det. Der er blevet lovet teasers fra deres kommende album, og så kan du genhøre den seneste single ’Ingen er ligesom dig’. SE! Selv om Østerbro Teater har tomme scener for tiden, så har de sørget for lidt gratis forkælelse til de teaterglade. En række af Danmarks store forfattere har nemlig hver især skrevet en såkaldt ’coronamonolog’ af 7 minutters varighed, som bliver fortolket af danske skuespillere. Danske forfattere skriver tekster fra coronaisolation. Nu bliver de til teater på din skærm Navne som Christina Hagen, Thomas Korsgaard og Madam Nielsen er skaberne bag. Og de bliver fortolket af skuespillere som Ellen Hillingsø, Ida Cæcilie Rasmussen og Signe Egholm Olsen. Du kan allerede se den første monolog her, skrevet af Christina Hagen og fortolket af skuespiller Ida Cæcilie Rasmussen. HØR! nullFoto: Morten Holtum/Gyldendal Du kender måske allerede Gyldendals ’Forfattermorgen’, hvor vært Mikkel Fønsskov hver hverdagsmorgen interviewer en ny forfatter og livestreamer det hele, så du kan se det fra din stue. Men stod du ikke op tidsnok til dagens snak med Kirsten Thorup (ja, det var allerede 8.30), er der også noget for b-menneskerne. I samme tråd laver de nemlig også ’forfatteraftener’, hvor danske forfattere læser godnathistorier op for dig, så lejligheden føles lidt mindre ensom. I aften er det arkæolog og forfatter Jeanette Varberg, der giver en lektion i dansk sagnhistorie med oplæsning fra ’Oldtidssagaerne’. SPIS! Det vrimler med folk, der bager bananbrød og kanelsnegle i fad på de sociale medier. Rastløsheden gør os sultne, men det er helt okay, hvis du ikke er en af dem, der flygter fra virkeligheden ved at lave surdej eller dekorere kager. Du kan også købe dig til alt det gode. Nogle af Københavns bedste specialbutikker er gået sammen om en ny takeawayservice, Gourmetmarked, hvor du kan stashe op på alt fra stenbiderrogn til friskbagte doughnuts og få det hele bragt til døren. Du kan blandt andet bestille brød og kage fra Juno og Bageriet Brød, naturvin fra Rødder & Vin, kød fra Slagteren på Kultorvet, bagværk fra Dough GirlsDoughnuts og kaffe fra Darcy’s. Det hele foregår her. Så blev karantænen lige lidt sjovere. Ikke mæt? Som organet for den højeste oplysningkan vi desuden fortælle, at pizzakæden Gorm’s har bestilt for meget mozzarella. På grund af corona har man valgt at lukke alle restauranter, og derfor står de nu med 12.672 poser til overs. Hentes lørdag 4. april mellem 14 og 16 hos Gorm’s Pizza i Herlev. Løb! SPIL! Foto: Jens Hartmann Schmidt Ingen karantæneuge uden virtuelt tidsfordriv. Forleden lavede vi et puslespil til dig, og nu skal du gætte en udsigt. Politikens fotografer bevæger med jævne mellemrum op i København højere luftlag og fotograferer byen fra oven. Men hvor er dette foto eksempelvis taget? Mærsk Tårnet? Rundetårn? Amager Bakke? Se, hvor hurtigt du kan genkende udsigten på billederne via denne quiz. Nyd weekenden i coronaskjul. | Med venlig hilsen Emma Louise Stenholm Jensen Journalist |
|
| Med venlig hilsen Sidsel Welden Journalist |
|
|
|
|