‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
27. MAJ 2024
 
   
  Gadefestivalen Distortion er tilbage på Nørrebro. Men det bliver ikke helt, som det plejer. Arkivfoto: Olivia Loftlund.  
Lucas Arturo Ramsøe Willkens
Journalist
 
  Kære læser  
  Hvad med at begynde ugen med lidt konstruktive nyheder på sådan en grå mandag?  
  I slutnignen af sidste år sagde vi københavnere farvel til en indgroet del af bybilledet. Erik H. Andersen, bedre kendt som Hejremanden, der var ven med byens fiskehejrer, som cirklede rundt om ham, mens han fordrede dem med små kødlunser ved Frederiksberg Have.  
  Nu får Hejremanden sit eget mindesmærke på en bænk i rosenhaven mellem Frederiksberg Biliotek og Retten på Frederiksberg. Mindesmærket bliver sat op næste uge med musik fra musikeren Malte Ebert, a.k.a. Gulddreng, der også har betalt for mindesmærket. Det skriver KøbenhavnLiv.  
  Fra gode nyheder til en masse gode events. Her kommer en håndfuld anbefalinger til ugen i København.  
   
  FEST! Distortion er tilbage på Nørrebro. Og om du altså igen vil iføre dig en bøllehat og blomsterkrans, mens du drikker dyre drinks og pumper din basarm i gaderne omkring Assistens Kirkegårds gule mur, må du selv om. Men lige meget hvad er ikke alt som det var for fem år siden, da Distortion sidst var på Nørrebro. Ifølge arrangørerne bliver festen i en meget mere »moden« retning. Hvad så end det betyder, går det i hvert fald løs torsdag 30. maj. Den del af programmet, der kaldes ’Nørrebro Street Party’ er gratis. Og her kan du blandt andet opleve JJ Paulo på Dronning Louises Bro, et hav af Drag Queens og disco ved Rust på Guldbergsgade, Brasiliansk Funk i Ravnsborgade og Queer Distortion på Kapelvej. Læs mere om det her.  
  Vil du opleve endnu større acts, og har du 250 kr. tilovers her sidst på måneden, kan du også købe billet til den del af programmet, der kaldes Distortion X. Med sådan et armbånd får du adgang til tre aflukkede scener ved Den Røde Plads og Nørrebro Skatepark, hvor navne som Artigeardit, Noah Carter, AV AV AV og Kind Mod Kind vil spille op. Læs mere her. Desuden er der også Distortion onsdag 29 maj på Rådhuspladsen, på byens natklubber onsdag og torsdag og i weekenden på Refshaleøen til Distortion Ø. Læs mere her.  
   
  LYT! Hvordan er det at leve og skrive i eksil? Og hvilke muligheder og begrænsninger giver den position? Det ved Atefe Asadi noget om. Hun er forfatter, oversætter og sangskriver fra Irans hovedstad Tehran og skriver blandt andet om sit hjemlands sociale, politiske og religiøse udfordringer herunder emner som køn, seksualitet og kvinderettigheder. Et arbejde, der har medført politisk pres i Iran og gjort, at hun nu er bosat i Tyskland.  
  Tirsdag 28. maj kan du opleve hende på Nørrebro Bibliotek i en samtale med digter og oversætter Shadi Angelina Bazeghi, der kom fra Iran til Danmark som barn i 1986, da krigen mellem Iran og Irak hærgede. Sammen tager de to forfattere temperaturen på iransk litteratur lige nu og taler om, hvordan det er at skrive i eksil. Samtalen er kurateret af den queer-feministiske boghandel Det Lilla Rum i samarbejde med Nørrebro- og Blågårdens Bibliotek samt Icorn, som arbejder med at give midlertidig beskyttelse til forfulgte kunstnere. Det er gratis at deltage. Læs mere her.  
   
  FEST! Er ugens Distortion en tand for vild til dig, og vil du ikke risikere at blive udfordret på at overholde dit nytårsforsæt om at være sober-curious findes der et alternativ, som ikke bare er at blive hjemme og se Badehotellet. I Valbyparken lørdag 1. juni finder den alternative kulturfestival Copenhagen Mela Festival sted. En ’desi’-festival, der hylder kulturen i lande som Indien, Pakistan, Sri Lanka og Afghanistan og folkene der er tilknyttet dem. Festivalen har fundet sted i byen siden 2015.  
  På programmet er der massevins af »autentisk desi mad«, et marked for kunst og håndværk, og så kan du også danse og få lagt henna. Musik er der også fra lokale og internationale acts som Fouli, ZK, Zack Knight, Haseeb og Mukki. Festivalens vært er den tidligere tv-vært Rushy Rashid, og overborgmesteren kigger også forbi. Billetprisen er 50 kr. Læs mere her.  
  God fornøjelse.  
 
     
 
FIK DU LÆST?
 
 
Kan de få en michelinstjerne i aften? Læs mere om spisestederne, der spås gode chancer
Kan de få en michelinstjerne i aften? Læs mere om spisestederne, der spås gode chancer Kan de få en michelinstjerne i aften? Læs mere om spisestederne, der spås gode chancer
 
 
 
FIK DU LÆST?
 
Det blev et fast ritual, når hendes kæreste var væk. Hun følte nærmest, at det var en affære
Det blev et fast ritual, når hendes kæreste var væk. Hun følte nærmest, at det var en affære Det blev et fast ritual, når hendes kæreste var væk. Hun følte nærmest, at det var en affære
 
 
FIK DU LÆST?
 
Navnet på Cofocos gigantsatsning siger det hele, men maden lever ikke op til hypen
Navnet på Cofocos gigantsatsning siger det hele, men maden lever ikke op til hypen Navnet på Cofocos gigantsatsning siger det hele, men maden lever ikke op til hypen
 
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Da spilleren med den sjældne sygdom kørte stadionet rundt med pokalen, lød et jubelgys hos tilskuerne
 
 
 
2 Lokoføreren tog fat. Hans vrede var intens og forståelig. Den unge mand fik sit livs skideballe
 
 
 
3 Novo-forsøg havde været uetisk at fortsætte. Nu fortæller forsker, hvor lovende det var
 
 
 
4 Topadvokat fældet af skjult kamera: Jeg har handlet »ubegribeligt dumt«
 
 
 
5 »Det er fuldstændig urimeligt«: Restauratører protesterer mod Wolts priskrav
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Direktør for Børn, Unge og Uddannelse - Næstved Kommune
 
Frist:­ 12/06/2024   Næstved Kommune Læs mere
 
  Head of People & Culture
 
Frist:­ 12/06/2024   UNICEF Danmark Læs mere
 
  HR-konsulent til kompetenceudvikling og læring
 
Frist:­ 31/05/2024   Dansk Sygeplejeråd Læs mere
 
  Centerchef til nyt nationalt center for praksisnær forskning i forbedring af sundhed og livskvalitet hos ældre borgere med multisygdom
 
Frist:­ 16/06/2024   Københavns Professionshøjskole Læs mere
 
  GDP-lægemiddelinspektør til Enheden Lægemiddelkontrol
 
Frist:­ 09/06/2024   Lægemiddelstyrelsen Læs mere