‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
17. JUNI 2024
 
   
  Oplev den dansk-ghanesiske musiker Carlloyaboy til Københavns varmeste endagsfestival. Foto: Pr.  
Lucas Arturo Ramsøe Willkens
Journalist
 
  Kære læser  
  Vidste du, at en krise er ved at udspille sig her i byen?  
  Du og din løbeklub har simpelthen fortæret så mange BMO’er (boller med ost), at den populære ost Gammel Knas nu er udsolgt de fleste steder.  
  En halvpanisk stemning er ved at sprede sig i brokvartererne, hvor flere nok undrede sig over, at hvad, der føles som tidens vigtigste forsyningskrise af dem alle, ikke var hovedtemaet i de nye anbefalinger vedrørende forsyninger i krisetid, som forsvarsministerens præsenterede i weekenden.  
  Den gode nyhed er, at Arla har øget produktionen med 50 procent. Den dårlige nyhed er, at osten er mindst to år om at modne, så den øgede produktion først vil lande i surdejsbollerne i 2026.  
  Her kommer en håndfuld anbefalinger, du kan trøste dig med, til ugen i København.  
   
  OPLEV! Vil du gerne på festival, men ikke på sådan en dåsetuns-agtig måde? Behold dine hvide sneakers på og tag lørdag 22. juni til Onkel Dannys Plads på Vesterbro, hvor der er festival under titlen ’Hafla Haven’. Bag festivalen er Mino Ung København, som er en organisation, der arbejder på at udbrede forståelsen af, at »alle minoritetsdanskere har hjemme i Danmark«. Under mantraet »Københavns varmeste endagsfestival« vil festivalen forene musik, kunst og fællesskab i et forsøg på at få dig i dit bedste sommerhumør – hvilket måske er ret så tiltrængt for nogle i denne juni, der snarere føles som september.  
  Festivalen har i tråd med Mino Ung Københavns formål fokus på repræsentation, lyder det fra arrangørerne: »Både når det kommer til artisterne på scenen, deltagerne blandt publikum og arrangørerne bag«. På scenen kan du opleve et mangfoldigt program af artister herunder Matongo, Carlloyaboy, Goldie og Rami Kuma, samt dj’s som Mabiniti, Elijah Kashmir, Karlitas Way Savannah og Ruth Belai, der vil spille alt fra hiphop og trap til amapiano og bailefunk. Entréen er fri. Læs mere her.  
   
  OPLEV! Er du mere til Mozart end Metallica, og er weekendens Copenhell lidt for voldsom til en bratsch-kinda-gurl som dig, så læs med her. For onsdag 19. juni begynder den fire dage lange musikfestival Festival & Friends, som foregår i Koncertkirken på Nørrebro. Det er dog ikke en helt traditionel musikfestival. Musikken er ikke pop- og rockmusik, men derimod er klassisk, og festivalen vil gerne udfordre, hvordan klassisk musik normalt bliver opfattet. Du kan opleve flere af den klassiske musiks »udødelige mesterværker«, men også moderne værker af mindre kendte komponister. Dertil vil musikken også krydres med navne fra den elektroniske musikscene og jazzscenen.  
  Festivalen begynder med en åbningskoncert onsdag 19. juni, hvor du kan opleve alt fra romantiske melodier til »festlige grooves«. Du kan nemlig opleve et soloværk af en percussionist, en violinsonate og en klaver kvintet og kvartet. Hvis du bliver hængende i kirken, er der samme aften også koncert med den elektroniske musiker og producer Mike Sheridan, som senest har udgivet albummet ’Atmospherics’, der modtog fire hjerter her i Politiken. Til denne koncert får han selskab af percussionist Lorenzo Colombo og pianisten Gustav Piekut. Billetpriserne begynder ved 50 kr. for unge. Se hele programmet her.  
   
  FEST! Det er nok at fejre i ugen i København: For eksempel noget med noget fodbold, en ny metrolinje og at frederiksbergborgere har fået deres svømmehal tilbage. Og så er det også sommersolhverv og Sankthansaften. Her er to lidt atypiske fester, hvor du kan fejre alt det gode på dansabel vis. Onsdag 19. juni er der ’Running Rave’ i Fælledparken. Konceptet er, at en dj-pult monteres på en cykel, og at dansegulvet er en seks kilometer lang løberute, som starter og slutter ved den del er parken, som er tættest ved Trianglen Station. Efter løbeturen kan du slå dig ned i græsset og slukke tørsten. Det er natklubben Culture Box, der står bag festen. Medbring vand og »gode vibes«, forlyder det. Festen er gratis. Læs mere her.  
  Er du tatoveret, bosat på Nørrebro og savner du tiden fra dit sabbatår i Berlin? Så læs med her. Et nyt søndags-festkoncept er kommet til byen. ’Goodness’, hedder festen, og den første af sin slags finder sted søndag 23. juni på det halvmystiske venue ikke åbent, der over foråret er dukket op ved Prøvestensbroen på Amager. Festen byder på et »warm and welcoming« dansegulv i timerne fra 12-01 med musik fra dj’s som Audrey Danza, Kasper Marott og Téa. Så afsted til Amager med dig. Ifølge Google Maps er det kun en 23 minutters cykeltur fra Det Grønne Loppemarked. Entré er 125 kr. Læs mere her.  
  God fornøjelse.  
 
     
 
FIK DU LÆST?
 
 
Det er jo sindssygt, at det her er Københavns bedste restaurant
Madanmelder: Det er jo sindssygt, at det her er Københavns bedste restaurant Det er jo sindssygt, at det her er Københavns bedste restaurant
 
 
 
FIK DU LÆST?
 
Alle i området på Østerbro kendte facaden. Nu er den væk
Alle i området på Østerbro kendte facaden. Nu er den væk Alle i området på Østerbro kendte facaden. Nu er den væk
 
 
FIK DU LÆST?
 
Faktisk er jeg chokeret over, at en så garvet smørrebrødskæde kan behandle deres brød så dårligt
Faktisk er jeg chokeret over, at en så garvet smørrebrødskæde kan behandle deres brød så dårligt Faktisk er jeg chokeret over, at en så garvet smørrebrødskæde kan behandle deres brød så dårligt
 
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 »Det er mærkeligt at have været rost og anerkendt i 20 år og så pludselig blive hældt ud«
 
 
 
2 »Da jeg var yngre, var jeg udelukkende min seksualitet — det og så min skønhed«
 
 
 
3 Antropolog: Her er de mænd og drenge, Europa frygter allermest
 
 
 
4 Seneste nyt fra EM: Usædvanlig tysk trøje er et kæmpe hit
 
 
 
5 FM-radio skal formidle vigtig kriseinformation. Men... Skulle FM ikke lukke?
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Pædagoger til Specialfritidsinstitutionen ved Øresundsskolen
 
Frist:­ 27/06/2024   Københavns Kommune Læs mere
 
  Dekan for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet Engineering
 
Frist:­ 19/08/2024   Aalborg Universitet Læs mere
 
  Ambitiøs jurist søges til central rolle med fokus på forsyning af lægemidler
 
Frist:­ 20/06/2024   Lægemiddelstyrelsen Læs mere
 
  Netværksskabende leder til Danish Data Science Academy
 
Frist:­ 21/06/2024   DTU - Danmarks Tekniske universitet Læs mere
 
  PUBLIKUMSCHEF
 
Frist:­ 28/06/2024   Vikingeskibsmuseet Læs mere