‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
 
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
 
 
 
 
POLITIKEN iByen
 
 
 
 
 
Foto: Klaus Holsting
Kære læser

Ugen byder på masser af ting at give sig til i byen. Eller ingenting, hvis det er med skyklapperne på, og du allerhelst bare vil kramme med en håndbajer i sofaen.

Vi har nu alligevel tilladt os at finde 3 ting, du har mulighed for at tage til i denne uge. Måske er der også noget for dig?

 
     

SE!
Sådan har du aldrig, eller i hvert fald sjældent, set dem før. Fotograf Klaus Holsting har fanget 90 Christiansborg-politikere midt i et blink, og portrætterne, hvoraf nogle måler op til 2,25 meter gange 1,5 meter, kan fra onsdag 15. maj opleves i DGI Byens foyer frem til valget. Fotografen siger følgende om værkerne: »Ved et tilfælde kom jeg til at lægge de frasorterede politikerportrætter med lukkede øjne til side og blev slået af den kraft, de havde, når de lå der ved siden af hinanden. Det slog mig, at fotografierne tilføjede noget til det stereotype billede, vi kan have af de her mennesker«. Der er fri entré til udstillingen ’90’ i hele perioden.

FEST!
Fødselsdag i tre dage? What’s not to like. Jolene i Kødbyen fejrer sin 11-års fødselsdag fra 16.-18. maj, og der er noget at komme efter for både børn og voksne. Minifestivalen har nemlig, foruden et tre dage langt klubmarathon med 11 forskellige dj’s, fredag eftermiddag en lille fest for forældre og deres børn, som kan danse til disko, når den amerikanske dj Sadar Bahar står ved pulten. Som en lille hyldest til de gæster, der var med fra Jolenes begyndelse, og som nu har fået børn.

OPLEV!
I morgen, tirsdag, er der på Bryghuspladsen ved Blox fodboldturnering. Men ikke en hvilken som helst fodboldturnering. Holdene består af kvinder, både tidligere professionelle og helt almindelige kvinder, fra forskellige lande i Europa, Kenya og Saudi-Arabien, og alle har de kvalificeret sig til GGWCup ved at have valgt og arbejdet med et af FN’s 17 verdensmål op til turneringen – der i øvrigt har Pilou Asbæk, Cyron Melville, Sara Hjort Ditlevsen, Shaka Loveless, Kristian Jensen og Michael Falch som gæstedommere og kommentatorer. Ud over fodbold er der talks, loppemarked og mulighed for at købe mad. Se hele programmet her.

Ha’ en helt igennem fornøjelig uge i byen.

 
 
 
Med venlig hilsen
Malene Jensen
 
 
 
FIK DU LÆST?
 
 
 
Lad din smag i cocktails afgøre dit kryds i stemmeboksen
 
 
FV19
 
 
 
 
»Siden jeg begyndte at gå med cykelhjelm, har jeg ikke fået et eneste lummert blik fra en kvinde«
 
 
LISTEN
 
 
 
»Siden jeg begyndte at gå med cykelhjelm, har jeg ikke fået et eneste lummert blik fra en kvinde«
 
 
 
MEST LÆSTE DE SIDSTE 24 TIMER
 
1 Købere af sort arbejde skal straffes
 
 
 
2 Når du er færdig med at gokke, så stem på Jokke: LA-politiker annoncerer på verdens største pornohjemmeside
 
 
 
3 Farvel, Bispeengbue: Inden længe kan Nørrebro blive mere grøn, og åen kan genopstå
 
 
 
4 'Vikaren fra himlen' tager over: Kristendemokraterne skifter formand under valgkampen
 
 
 
5 DMI: »Torsdag får vi et markant vejrskifte