‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
 
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
 
 
 
 
POLITIKEN iByen
 
 
 
Kunstmuseet Louisiana i Humlebæk er genåbnet med håndsprit, afstand og udvidede åbningstider. Foto: Jens Dresling
Kære læser
 
Danmark er i fuld gang med at genåbne, og nu er turen kommet til landets museer, og måske er det her ugen, hvor du skulle tage en tur til Louisiana, der for en sjælden gang skyld er turistfrit område? Har du ikke mulighed for at tage så langt, skal du kun et smut til Vesterbro for at finde en ganske særlig kunstoplevelse på tagtoppene – eller gruer du endnu for at gå ud, er der fortsat rig mulighed for at støtte byens kulturliv hjemmefra.
 
Her er vores anbefalinger til din uge.
 
     
 
Kig!
 
Egentlig skulle de først være åbnet 8. juni, men i sidste uge meldte regeringen ud, at flere dele af kulturlivet kunne genåbne før tid. Det har fået en række af landets museer til i hast at finde håndspritten frem, og et af dem er Louisiana i Humlebæk nord for København.
 
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
 
For at sikre afstanden har de nu udvidet åbningstiderne med 60 procent, så de har åbent helt til klokken 23 om aftenen. Lige nu kører udstillingerne ’Per Kirkeby - Bronze’, ’Hot Pink Turquoise’ og ’Nancy Spero’, og det eneste krav for at se dem er, at du bestiller et timeslot, så de har nogenlunde kontrol over antallet af gæster. Det gøres lige her.
 
     
 
Oplev!
 
Har du lagt mærke til det 12 meter lange lysskilt, der pryder toppen af en nedrivningsejendom i Den Hvide Kødby på Vesterbro? Siden 2019 har det fungeret som en udstillingsplatform, og nu er de klar med syv nye værker af kunstnerne Kay Rosen,Arnfinnur Amazeen, Bjørn Poulsen,Jytte Høy, Kristofer Hultenberg, Poul Pedersen og C. Y. Frostholm, der kan ses i løbet af 2020.Kristofer Hultenberg er den første i rækken til at udstille med værket ’Det gældende er et lille sted’, der løber fra 29. maj til 26. juni. På fredag klokken 19 er der fernisering. Læs mere om det aktuelle værk og ferniseringen her.
 
     
 
Smag!
 
Selv om byens værtshuse og barer har fået lov at åbne igen, er coronakrisen trods alt ikke ovre, og der er stadig god grund til at give dem en hjælpende hånd. Det kan du naturligvis gøre ved et besøg, men vil du stadig gerne holde afstand – eller er klokken slået midnat og baren beordret lukket – kan du i stedet få dem hjem til dig. Nogle af byens bedste cocktailbarer som Kyros & Co, Ruby, Duck and Cover, Bar Deco og Curfew er nemlig nu gået sammen med Collection Spirits om at lave såkaldte cocktailpakker, så du kan gøre dem kunsten efter derhjemme med for eksempel negronien fra Bar Deco eller Rubys ’Horses Neck’ med gin, ginger ale og citron. Pakkerne koster fra 299 kroner og kan købes her.
 
Foto: Willem Velthoven, bragt med tilladelse fra Mediamatic.
Foto: Willem Velthoven, bragt med tilladelse fra Mediamatic.
 
Vil du ud at spise og drikke coronasikkert, kan du fra denne fredag i øvrigt bestille bord i et af Meyers nye glashuse. Foran Meyers Deli på hjørnet af Gl. Kongevej og foran Ofelia i Skuespilhuset serverer Meyer alt fra morgenmad til særlige aftenmenuer i de i alt 12 små huse, der er lavet efter hollandsk forbillede og rummer op til fire gæster ad gangen. Se mere, og book en middag i huset her.
 
Hav en skøn uge.
 
 
 
Med venlig hilsen
 

Journalist
 
 
 
FIK DU LÆST?
 
 
 
Hvem havde troet, at folk, der ikke spiser gluten, havde humor?
 
 
 
Annonce
 
Annonce
Annonce
 
 
MEST LÆSTE DE SENESTE 24 TIMER
 
1 Da jeg trådte ud, var min genbo på vej ind gennem min låge: »Han tæver hende«, sagde hun. »Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre«
 
 
 
2 Han har været tavs i flere år. Nu går den ukendte partner til modangreb i danmarks-historiens største advokatskandale
 
 
 
3 Efter 4 samråd og 200 spørgsmål: Inger Støjberg hev ukendt notat frem som sit vigtigste forsvar
 
 
 
4 Danskere skabte timelang coronakø på Øresund
 
 
 
5 Live-blog: Støjberg afslutter afhøring med at afvise forklaring fra kronvidne
 
 
Annonce
 
 
 
Styrelsesdirektør til Motorstyrelsen
 
Frist: 11/06/2020 Læs mere
 
Chef til socialområdet i København
 
Frist: 14/06/2020 Læs mere
 
Erfaren planlægger til udvikling og salg af kommunale arealer i Aalborg Kommune
 
Frist: 14/06/2020 Læs mere
 
Dedikerede medarbejdere til projektsalg og arealudvikling i Aalborg Kommune
 
Frist: 14/06/2020 Læs mere
 
Leder for Byg og Plan
 
Frist: 10/06/2020 Læs mere
 
Se alle jobs