Inspiration til ledelsesinformation og kurser i grundbudget og udgiftsopfølgninger
2017-02-20
Lancering af inspirationsmateriale om ledelsesinformation
Moderniseringsstyrelsen har i efteråret 2016 været på besøg i flere statslige styrelser og departementer for at indsamle gode eksempler på, hvordan man udvikler og fremstiller styringsrelevant ledelsesinformation.

Resultatet er publikationen ’Inspiration til ledelsesinformation’, der indeholder vejledende materiale til udviklingen af ledelsesinformation og cases fra 15 forskellige statslige styrelser og departementer. Publikationen sætter fokus på vigtigheden af at overveje og udvikle sin ledelsesinformation løbende og giver inspiration og ideer til udviklingen.

Publikationen består af tre dele. Delene kan enten læses i sammenhæng eller hver for sig, alt afhængig af behov og interesse.

Del I henvender sig hovedsageligt til lederen. Den præsenterer visionen for god ledelsesinformation og forudsætningerne, der skal til for at opnå den.
Del II leverer den teoretiske ramme, som praktikeren kan benytte i arbejdet med ledelsesinformation. Her præsenteres læseren for, hvad god ledelsesinformation består af, samt ideer til tilrettelæggelse og udvikling.
Del III indeholder gode eksempler på ledelsesinformation i staten, som både lederen og praktikeren kan hente inspiration i, samt yderligere ideer til operationalisering af tilrettelæggelsen af ledelsesinformation.

Inspirationsmaterialet kan findes på vores hjemmeside.
Miniseminarer
Som led i lanceringen af publikationen om ledelsesinformation i staten, afholder Moderniseringsstyrelsen to identiske miniseminarer. Her vil de generelle læringspunkter fra undersøgelsen blive præsenteret og fem case- institutioner kommer og fortæller om deres erfaringer med at arbejde aktivt med ledelsesinformation. Tilmelding foregår via Campus.

Godmorgen-møde torsdag d. 2. marts kl. 9.00 - 11.30

Gå-hjem-møde torsdag d. 16. marts kl. 15.00 - 17.30
Kurser i grundbudget og udgiftsopfølgninger
Moderniseringsstyrelsen udbyder kurser i grundbudget og udgiftsopfølgning fra foråret 2017
Fra foråret 2017 udbyder Moderniseringsstyrelsen kvartalsvise kurser i grundbudget og udgiftsopfølgning til medarbejdere i staten, der enten er ansvarlig for eller deltager i ministerområdets arbejde med grundbudgetter og udgiftsopfølgninger.

Formålene med kurset er at forbedre deltagernes kompetencer i arbejdet med interne budgetter, grundbudgetter og udgiftsopfølgninger samt at skabe dialog og mulighed for faglig sparring mellem institutioner.

Datoer for kurset i foråret 2017 (Bemærk der er tale om fem identiske kurser)

Tirsdag den 21. marts kl. 9-15.

Torsdag den 23. marts kl. 9-15.

Mandag den 27. marts kl. 9-15.

Onsdag den 29. marts kl. 9-15.

Fredag den 31. marts kl. 9-15.

Kurserne udbydes uden betaling.
Afmeld nyhedsbrevet her
Moderniseringsstyrelsen
Landgreven 4
DK-1017 København K
T: 33 92 80 00
E:
modst@modst.dk