Du modtager denne mail da du abonnerer på Det Økologiske Spisemærke nyhedsbrev Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Logo af Det Økologiske Spisemærke
Fødevarestyrelsens logo
 

SÅDAN FÅR DU BRONZEMÆRKE I ØKOLOGI

Som noget helt nyt afholder Fødevarestyrelsen tre økologi-events til efteråret. Her kan du blive klogere på, hvordan I kan lave økologisk, grøn mad med et lavere klimaaftryk.
 
Uanset om du arbejder i en daginstitution, kantine eller på et plejecenter, og om du er køkkenleder, kostansvarlig eller køkkenmedarbejder, har du mulighed for at komme med til et af Fødevarestyrelsens kommende øko-events.
 
Til eventet kommer du blandt andet til at møde økologisk køkkenrådgiver, Birte Brorson, som vil holde et oplæg om madspild og grønne menuer, der kan give luft i økonomien. Hun vil også præsentere konkrete værktøjer, som du nemt kan bruge i din hverdag.
 
Du vil også få viden om arbejdet med økologi i køkkenet, og hvordan man får Det Økologiske Spisemærke.  Og så kan du se frem til at møde kollegaer fra køkkener, der allerede har Det Økologiske Spisemærke, som vil dele ud af deres erfaringer i forbindelse med økologi, grønnere måltider og Det Økologiske Spisemærke.
 
Der vil være mødeforplejning og snacks i bælgfrugternes tegn.
 
Derudover uddeler Fødevarestyrelsen gratis merchandise og inspirationsmateriale, som du kan tage med dig hjem.
 
 
PRAKTISK
 
Daginstitutioner: D. 27. oktober afholdes det første event i Odense fra kl. 12-15 som er for dig, der arbejder som madprofessionel i en daginstitution eller i et dagtilbud.
 
Se det fulde program og få mere information om tid, sted og tilmelding her
 
Kantiner: D. 7. november afholdes det andet event i Odense fra kl. 12-15 som er for dig, der arbejder som madprofessionel på et plejecenter. 

Se det fulde program og få mere information om tid, sted og tilmelding her
 
Plejecentre: D. 23. november afholdes tredje event i Odense fra kl. 12-15 som er for dig, der arbejder som madprofessionel i en kantine.

Se det fulde program og få mere information om tid, sted og tilmelding her
 
Læs mere om eventet her
 

ØKOLOGISK INSPIRATIONSDAG 2023: MOD DEN ØKOLOGISKE FREMTID

Arbejder du med økologi til hverdag? Så har du nu mulighed for at komme med til Økologisk Landsforenings store inspirationsdag – helt gratis! Her bliver der sat fokus på fremtidens grønne, bæredygtige, smagfulde og klimabevidste økologiske muligheder.
 
Økologisk Landsforening har samlet branchens mest fantastiske øko-ildsjæle – så der er rig mulighed for at møde dem du kender og andre ligesindede med en passion for økologi.

Fødevarestyrelsen deltager også på dagen. Du kan møde os i Skuespilhusets foyer en snak om både Det Økologiske Spisemærke og De officielle Kostråd. Du kan også komme til oplæg med enhedschef i Bæredygtig Mad og Sundhed, Anne Pøhl Enevoldsen, som vil fortælle hvordan Det Økologiske Spisemærke gør ”en forskel til verden”.
 
Dagen vil også være spækket med økologiske samtalesaloner med nogle af branchens største øko-entuiaster. Årets øko-pris vil også blive uddelt til en helt særlig ildsjæl, som brænder for en økologisk fremtid.
 
TV-vært, Lene Beier vil tage alle godt igennem dagen, så der er god grund til at sætte kryds i kalenderen allerede nu! Se hele programmet for dagen og tilmeld dig via linket her
 
PRAKTISK

Tidspunkt:
Mandag d. 6. november 2023
Kl. 10.30-17.00

Sted:
Skuespilhuset
Sankt Annæ Pl. 36
1250 København K
 

STORT PORTRÆT: ILDSJÆLEN MARIE STÅR FOR ØKOLOGISK MADLAVNING TIL BØRN I AABENRAA

 
Hver dag serverer køkkenleder Marie Boye og kollegerne fra Børnehuset Bakkebo i Aabenraa økologiske måltider til cirka 90 børn.Her har man særligt fokus på at måltiderne er inspirerende, sunde og økologiske. Derfor består menuen ofte af retter med masser af bælgfrugter, fisk og grønt, som ofte tilgodeser De officielle Kostråd.
 
”Folk bliver altid imponerede over hvor meget økologi, vi kan få for pengene. Børn og forældre er vilde med de økologiske måltider. Vores forældre fortæller mig, at de er glade for den lækre mad, og for at børnene bliver introduceret til nogle andre smagsoplevelser end dem, de får der hjemme”, fortæller Marie.
 
Siden 2017 har Børnehuset Bakkebo haft Fødevarestyrelsens Økologiske Spisemærke i guld, og Marie udbreder gerne sin viden om økologisk madlavning og griber muligheden til at inspirere flere institutioner.
 
Læs hele interviewet og hør, hvad Marie Boye og resten af Børnehuset Bakkebo har gjort for at få Det Økologiske Spisemærke.      
Med venlig hilsen
Fødevarestyrelsens Økologi Team