Kære John
Vi har fornøjelsen at invitere dig til ONLINE Masterclass den 25. juni. Her sætter vi fokus på, hvordan du øger cybersikkerheden i din virksomheds IoT-produkter ved at bruge standarder i udviklingsarbejdet.
Dette arrangement erstatter de fysiske møder, der tidligere har været annonceret. Vi har annulleret alle tidligere tilmeldinger, så du bedes venligst registrere dig på ny.
Målgruppe
Masterclassen er målrettet virksomheder, der bygger eller anvender IoT-systemer – eller som overvejer at indføre dem i forretningen. Det er gratis at deltage, og du behøver ikke være sikkerhedsekspert for at være med.
Det får du ud af at deltage
- Viden om standarder og rammeværktøjer for cybersikkerhed
- Viden om hvordan du anvender specifikke standarder i udvikling og produktion
- Indsigt i standardiseringsprocessen hos større standardiseringsorganisationer
Masterclassen gennemføres af Jeppe Pilgaard Bjerre, FORCE Technology, og udbydes i et samarbejde mellem InfinIT og CIDI-projektet samt DI – Tech der Tæller og Industriens Fond.
Tid og sted
Online-møde via Zoom
Torsdag den 25. juni kl. 9:00 to 15:00. Der vil være pauser undervejs.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Venlig hilsen
InfinIT-teamet og CIDI-projektet
Om CIDI – Cybersecure IoT in Danish Industry
Danske virksomheder kan opnå en styrket markedsposition gennem nye produkter og services baseret på IoT- og industri 4.0-teknologier. Men det kræver, at it-sikkerheden er i højsædet. Partnerskabet CIDI klæder danske virksomheder på til at være med i forreste række, når det handler om digital produktsikkerhed. Projektet er finansieret af Industriens Fond, og projektpartnerne er: Alexandra Instituttet, FORCE Technology, DTU Compute og IT-Universitetet. Læs mere om CIDI her.