‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Til patienter og pårørende 09-06-2020

Isolation påvirker os som mennesker

Danmark lukkede ned for store dele af samfundet i kølvandet på corona i marts og satte de fleste af os i husarrest derhjemme. Men for 8-årige Julius er isolationen ikke ny. Julius har nemlig kræft. For anden gang: 'Nu ved folk, hvordan vi har det', siger hans mor Liff Olivia Bytov.

Skridt for skridt er landet ved at lukke op igen, og vi skal vænne os til en ny hverdag, hvor corona er i blandt os. Det betyder, at visse risikogrupper, herunder nogle kræftpatienter, skal passe ekstra godt på ikke at blive syge. Men det er ikke nemt at holde afstand til sin familie og venner.
Læs temaartikel om isolation fra tæt på kræft

Vi har brug for dine tårer: Seniorer søges til vigtigt forsøg

Forskere i Kræftens Bekæmpelse er ved at undersøge, om man i tårevæske kan spore hjernekræft. I den forbindelse efterlyses raske forsøgspersoner på plus 60 år.
Læs om det spændende forskningsprojekt - og meld dig til

Det skriver andre medier om kræft
 

Ung kræftramt får tro og energi fra videomøde

(Sjællandske Nyheder 09-06-2020)

En videoløsning, hvor unge kræftramte kan mødes online, har sikret, at unge som 24-årige Henriette Sønderskov Karlsen får den støtte, de har har behov for - også under Corona-nedlukningen. Bag video-møderne står Region Sjællands initiativ Mod!Kræft.
Læs mere her

Kræftens Bekæmpelse vil have åbnet hospitalerne for pårørende igen

(Berlingske 09-06-2020)

Både Kræftens Bekæmpelse og Gigtforeningen opfordrer nu Sundhedsministeriet til at åbne for pårørende på hospitalerne igen. - Tre måneder er utrolig lang tid, når man er alvorligt syg. Når man er syg, har man brug for at have sine nærmeste tæt på, siger Pernille Slebsager, afdelingschef for Patient- & Pårørendestøtte i Kræftens Bekæmpelse. Sundheds- og Ældreministeriet oplyser til Berlingske, at 'der arbejdes på en løsning, og at der snart kommer en model for genåbningen, som efterlever sundhedsmyndighedernes anbefalinger.'
Bemærk: Artiklen er bag betalingsmur

Kræftens Bekæmpelse støtter 'henstilling' om røgfri fodboldbaner

(TV2 Fyn 08-06-2020)

Et flertal i Odense byråd har fejet et forslag om forbud mod rygning på kommunes fodboldarealer af banen. I stedet har man vedtaget en 'henstilling' til publikum om at afholde sig fra at ryge. Og det støtter Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses lokalformand på Fyn, Jesper Rotvig-Jensen, siger, at det er en god begyndelse, men at der skal lovgivning til. Rådmand Susanne Crawley (Rad. V) fastholder imidlertid, at hun vil genfremstille forslag, der skal gøre Odenses boldbaner og idrætsanlæg helt røgfri.
Se indslaget

Solsikre børn klar til sommer

(Vendelboposten 08-06-2020)

45.000 børn har været med i kampagnen 'SolSikker', hvor børn i børnehaver og legestuer lærer om solbeskyttelse. Initiativet er led i kampagnen 'SolSikker', som Derma og Børneulykkesfonden står bag.
Læs mere her

Det sker i Kræftens Bekæmpelse
 

Læs det nye nummer af 'tæt på kræft'

I dag udkommer vores medlemsblad 'tæt på kræft'. På grund af coronakrisen er bladet denne gang kun digitalt, men med det samme gode indhold. Læs temaet om isolation, om arvelig kræft og få et overblik over HPV-vaccinens historie, og hvad den beskytter mod.
God læselyst
Læs tæt på kræft

Online møde med Niels Frid om bogen 'I en tynd tråd'

Hvad sker der, når man går fra at være en højt feteret kulturjournalist, der rejser verden rundt for at møde filmstjerner på luksushoteller, til at blive en skrøbelig patient, der skal finde et nyt fællesskab på patientgangen på Bispebjerg? Se med 10. juni kl. 17, når Niels Frid i et videointerview med HjernetumorForeningens formand Karen Risgaard fortæller om sin nye bog 'I en tynd tråd', der handler om livet med en hjernetumor. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til Niels undervejs. Mødet foregår via Microsoft Teams.
Læs mere og tilmeld dig