Infomail fra ISOVER Hvis du ikke kan læse denne mail, klik her.
ISOVER skifter varenumre – fremadrettet kun et varenummer per artikel


I dag har ISOVER produkter to varenumre samt DB-numre til samme artikel
afhængigt af, om det bliver bestilt som en løs enhed eller på palle.

For at gøre det nemmere for dig som kunde, har vi valgt at gå over til ét
varenummer per artikel, lige meget om der er tale om en løs enhed eller
en palle. Varenumrene for en løs enhed og en palle bliver slået sammen
til ét nyt varenummer, der får endelsen xxxxxxxx03.

DB-nummeret for de løse enheder bibeholdes, men DB-nummeret for
paller forsvinder.

Overgangen i praksis
For at gøre overgangen fra to til ét varenummer så nem for dig som muligt,
vil vi i en overgangsperiode angive både de eksisterende varenumre samt
de nye varenumre på etiketterne. Dermed vil du også kunne identificere de
artikler, der produceres inden den 31. december 2016, men først leveres
fra lager efter den 1. januar 2017.

Skæringsdatoen er 1. januar 2017, og på de produkter, der bliver produceret
fra 1. januar 2017, fremgår kun de nye varenumre.


Materiale til dig
Vi forbereder et excel-ark, hvor artiklernes nye og gamle varenumre fremgår,
og det vil være tilgængeligt på www.isover.dk/mitisover pr. 5. december.
Fra den 16. december ligger prislister med de nye varenumre klar på
www.isover.dk/mitisover. Byggebasen.dk bliver opdateret til de nye varenumre
pr. 1. januar 2017.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din salgskonsulent eller
Salg & Ordreservice på telefon 72 17 17 17.


Med venlig hilsen
Saint-Gobain ISOVER

Søren Møller
Salgschef Byg


Nyt på etiketten

Fremadrettet vil du se to varenumre på ISOVERs etiketter, her markeret med en rød cirkel:

- det nuværende varenummer gældende til
den 31. december 2016

- det kommende varenummer som gælder fra den 1. januar 2017



Information med følgesedlen

For at sikre, at vi får orienteret så bredt som muligt, vedhæfter vi denne information til følgesedlen resten af 2016.


Saint-Gobain ISOVER I 6580 Vamdrup I Telefon +45 72171717