Hej John Do ISS har haft et svagt andet kvartal målt på organisk vækst, men har udsigt til en gradvis højere organisk vækst i andet halvår. Der er imidlertid ikke udsigt til et nær så stærkt andet halvår som tidligere ventet. Selskabet har udfordringer i Sverige, Kina og Brasilien, som bliver addresseret, men de vil fortsat tynge andet halvår. Selskabet arbejder samtidig på at mindske omfanget af den tabte forretning med et par udskilte forretningsområder fra it-selskabet HP. Udfordringerne for selskabets organiske vækst bør ses i sammenhæng med indtjeningsmarginalen, der er marginalt stigende. Det understreger efter vores mening selskabets fokus på langsigtet værdiskabelse. Selskabet går ikke på kompromis med afkastkrav på nye kontrakter og søger dermed ikke at opnå en højere omsætning på den korte bane på bekostning af indtjeningsmarginalen på den længere bane. Vi ser fortsat pænt potentiale for ISS-aktien og gentager vores købsanbefaling af aktien. Vores beregnede fair værdi pr. aktie i ISS udgør 279 danske kroner baseret på en relativ værdiansættelse. Læs hele vores ISS-anbefaling her. Med venlig hilsen Sparekassen Kronjylland |