Kære byggesagkyndig
Uge 33 har desværre budt på et ikke-fungerende HE Web system. På trods af at alle gode kræfter har været kastet i problemløsningen denne uge, har vores leverandører endnu ikke kunnet løse alle de problemer, der opstod i kølvandet på juli måneds opgraderinger. Vi tilstræber løbende at holde jer orienteret, men der har desværre ikke været så mange gode nyheder. Der har været en del fremdrift i problemløsningen, men det ses endnu ikke i det samlede billede.
Vi går til weekend med et system, der delvist fungerer. Det er stadig ikke muligt at underskrive sælgeroplysningerne digitalt, og der kan være problemer med at åbne pdf’er i nogle browsere.
Vi orienterer jer igen i uge 34 på Huseftersynsinfo.dk under Aktuelt. Her vil vi orientere, så snart der er nyt.