‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
 
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
 
 
 
 
POLITIKEN MORGEN
 
 
 
 
 
En kvæstet bliver bjærget af redningsarbejdere, der gennemsøger stedet, hvor Morandi-broen faldt ned. Foto: AP/Luca Zennaro.
Godmorgen.
Det blev en ganske dramatisk dag i går.
Det ramte Genoa, hvor en motorvejsbro pludseligt kollapsede og slog mindst 31 ofre ihjel og sårede yderligere 15. I dag har myndighederne travlt med at forsøge at finde eventuelle overlevende i betonbrokkerne, blandt andet ved hjælp af sporhunde. 12 mennesker er foreløbigt meldt savnede. Det næste, der skal findes, er en forklaring på, at broen overhovedet kunne styrte sammen. Indenrigsminister Matteo Salvini har bedyret, at de ansvarlige vil blive straffet.
Dagen blev også ganske dramatisk i London, hvor en mand ramte flere fodgængere og cyklister, inden han med høj fart bragede ind i betonafspærringerne uden for det britiske parlament. Sagen efterforskes som et terrorangreb. Ifølge BBC har politiet ransaget tre adresser i Nottingham, hvor gerningsmanden formodes at have holdt til. Han er endnu ikke officielt identificeret.
 
     
 
Ministeriet for livslang nysgerrighed
Lyder det lokkende? Det er i hvert fald alternativt: Uffe Elbæk og hans parti vil indføre 15 nye ministerier, hvis Alternativet får magt, som det har agt. Bag det ligger en opfattelse af, at det er nødvendigt at ændre de økonomiske prioriteringer markant for at få gjort noget ved det mest presserende problem. »Vi mener, at klimaforandringerne er vores politiske udfordring nummer ét«, forklarer Uffe Elbæk til Politiken. I øvrigt vil SF ifølge Information have et integrationsministerium, der ikke skal tage sig af asyldelen af indvandringen, men i stedet fokusere fuldt og helt på at få de tilrejsende ind i samfundet.
 
     
 
Venezuelanerne forlader deres land i stimer
2,3 millioner mennesker er i løbet af i år udvandret fra det kriseramte land. Det oplyser FN ifølge Ritzau. Dermed er befolkningen skrumpet med syv procent. som følge af især den mangel på mad, der plager det socialistisk styrede land. Nabolandet Ecuador har erklæret undtagelsestilstand for at sikre, at det kan få mandskab og ressourcer til at tage af de mange flygtninge.
 
     
 
Og vi bliver ved Venezuela
Landet minder nemlig på ingen måde om Danmark. Det var ellers det indtryk, den amerikanske talkshowvært Trish Regan videregav på Fox News-stationen. Nu slår hun bak og siger, at hun på ingen måde ville påstå, at forholdene i Danmark ligner den i Venezuela. »Jeg pointerede blot, at socialisme ikke er den rette vej«, siger hun ifølge Politiken.
 
     
 
Svenskerne - og især politikerne - holder vejret
Gårsdagens organiserede ildspåsættelser af omkring 90 parkerede biler i en række byer er noget, der tales om ved de svenske middagsborde. Og dermed noget, der kan få indflydelse på resultatet af det kommende riksdagsvalg den 9. september, forudser den politiske redaktør Alice Teodorescu fra Gøteborgs-Posten ifølge Berlingske. »Folk taler om den voksende usikkerhed, så det er klart et problem, som der er brug for at tage op«, siger hun. Svenske aviser skriver, at man risikerer nye ildspåsættelser de kommende dage. Det har fået Sverigedemokraterne til at kræve, at militæret sættes ind for at genvinde kontrollen over de udsatte områder, skriver Politiken.
 
     
 
Det bliver en onsdag med:
 
 
en retssag i Glostrup 09.00, hvor syv mænd står tiltalt for at have indsmuglet store mængder kokain.
 
 
en ankesag i Vestre Landsret i Aarhus, hvor en kenyaner vil have omstødt den udvisningsdom, han fik efter tre gange tidligere at have fået betingede udvisninger.
 
 
et åbent samråd 13.15 i Folketinget  om Danske Banks ivrige hvidvask af store summer.
I øvrigt er dagens navn Maria himmelfart, en tidligere helligdag for at mindes Marias ankomst til Paradis, hvor hun kunne blive kronet som himmeldronning.
 
Årsdage:
 
 
For 20 år siden eksploderede en kraftig bilbombe med 225 kilo sprængstof i Omagh i Nordirland. Den kostede 29 mennesker livet, sårede mindst 200 og blev, antages det, gennemført af Real IRA, en udbrydergruppe af den IRA. Der var blevet indtelefoneret en advarsel til myndighederne, men den gav forkerte oplysninger om placeringen af bomben, og befolkningen blev derfor evakueret hen mod bomben, ikke væk fra den. På tidspunktet for angrebet var der indgået en aftale om en fredsproces i Nordirland. Lederen af Real IRA blev i 2003 dømt for terror.
 
 
For 71 år siden fik Indien og Pakistan deres uafhængighed efter næsten 200 år under den britiske krone, godt hjulpet på vej af frihedshelten Mahatma Gandis fredelige oprør mod kolonimagten. Området blev delt, og det muslimske Pakistan blev til et eget land. Og overgangen fra britisk styre til selvstændighed skete ved midnat mellem den 14. og den 15. august. Pakistan markerer sin uafhængighed den 14. Inderne gør det den 15.
 
 
For 175 år siden åbnede Georg Carstensen sin forlystelsespark, Tivoli, lige uden for Vesterport. Det blev hurtigt en populær sommerforlystelse, godt hjulpet på vej af musiceren fra Lumbyes orkester, pantomimerne og Pjerrot. Det fejres - selvsagt - med fødselsdagsfyrværkeri 23.45 og med en jubilæumsparade 17.00. Nå ja, der åbner også en ny vild forlystelse.
 
 
 
Med venlig hilsen
Søren Astrup
Journalist  på Politiken
 
 
 
Annonce
 
 
DEBAT:
 
 
 
Sundhedsvæsenet er fyldt med homofobi og sexisme
 
DEBATINDLÆG
 
 
Sundhedsvæsenet er fyldt med homofobi og sexisme
 
 
 
ANNE LINNET:
 
 
 
»Jeg har det superfint med at kunne være et talerør for bøsser og lesbiske«
 
KULTUR
 
 
»Jeg har det superfint med at kunne være et talerør for bøsser og lesbiske«
 
 
 
MEST LÆSTE DE SIDSTE 24 TIMER
 
1 Fox News har ret i pointer om Danmark
 
 
 
2 Trods skyhøje skatter er Danmark et forbillede for et land som USA
 
 
 
3 Portræt af tv-værten, der har set sig sur på Danmark
 
 
 
4 Rufus Gifford forsvarer Danmark over for Fox-vært
 
 
 
5 Død over intramonsteret!