»Jeg ventede på, at nogen sagde: Nu må du godt blive mor«

3 months ago

Html
Text

Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser

8. APRIL 2025

Som 24-årig var Selina Gin med sit band Nelson Can ved at skrive kontrakt med et pladeselskab. »Det var helt klart min oplevelse, at pladeselskabet var bekymrede for, at vi skulle have børn«. Foto: Thomas Borberg

Tommy Grøn

Digital nyhedsredaktør, Politiken Kultur

Kære læser,

Den danske sanger, sangskriver og producer Selina Gin stod i efteråret 2021 på den aarhusianske Spot Festival.

Bandet Nelson Can, hvor hun var forsanger, var gået i opløsning, og hun skulle til at spille en af sine første koncerter som solist.

På festivalen mødte hun musikeren Greta, som på det tidspunkt ventede et barn.

Synet af en gravid kollega endte med at få større betydning for Selina Gin, end hun først havde forestillet sig:

»Jeg blev sindssygt inspireret og tænkte, at det var det modigste, jeg nogensinde havde set. En kvinde, der var på vej op i sin karriere, og så var hun ovenikøbet gravid«.

Et år senere blev Selina Gin selv mor, efter at hun i flere år havde udskudt forestillingen om et familieliv.

»Jeg ventede på, at nogen sagde: Nu må du godt blive mor – eller: Alt, du har arbejdet på, forsvinder ikke, fordi du bliver gravid«, fortæller hun.

Brancheorganisationen Koda er netop udkommet med en undersøgelse, der viser, at Selina Gin langtfra er alene med de overvejelser.

Især kvindelige musikere er bekymrede for, at det vil skade deres karriere, hvis de får børn.

Forperson i Koda Loui Törnqvist mener, at undersøgelsen er et udtryk for, at kvinder bliver behandlet uretfærdigt i musikbranchen

Læs mere i artiklen herunder, som er skrevet af Karoline Bentzen:

»Det var helt klart min oplevelse, at pladeselskabet var bekymrede for, at vi skulle have børn«

I begyndelsen, da Rasmus Lyberth begyndte at lave musik, fik han kritik i sit hjemland. Mange var vrede over hans åbenmundede tekster om svære følelser og problemer

I Grønland kender man alt til voldsomt vejr.

Men den overrumplende donald-trumpistiske orkan, der blæser ind vestfra, er ny.

Også selv om grønlænderne faktisk ved alt om, hvordan det er, når en anden nation vil eje dem og deres land.

Sådan var det også for 300 år siden, da kolonisatoren Hans Egede lod sejlene fylde af en dansk og kristen dagsorden.

Men i vores tid er det for de fleste dybt chokerende, at USA truer Grønland og Danmark.

Truer forholdet imellem vores to lande.

Det er det forhold, forbindelsen imellem Danmark og Grønland, musikeren, skuespilleren og billedkunstneren Rasmus Lyberth altid har villet værne om.

Han har villet fremmane musikkens samlende kraft.

Han har insisteret på at synge sine sange på grønlandsk og har holdt sit sprog frem som en poetisk og presserende uundgåelighed.

»Alt, jeg nogensinde har lavet«, siger Rasmus Lyberth, »har været for at styrke forholdet mellem vores to lande«.

For nylig formulerede han sin position klart og tydeligt på Facebook:

»Kæreste onsdag, hermed vil jeg offentligt sige, at jeg aldrig vil være amerikaner«, lød ordene.

Trump har med andre ord også lagt sig ud med Rasmus Lyberth.

Journalist Gudrun Marie Schmidt har mødt den 73-årige multikunstner i hans hjem i Odense.

Og hun fik en helt særlig oplevelse med hjem:

Rasmus Lyberth har mørke drømme for tiden: »Jeg håber ikke, han kommer og tager Grønland, ham derovre fra«

Hovedet af en mumie, som egyptologen Valdemar Schmidt pakkede ud foran publikum i 1895.Foto: Medicinsk Museion

For tiden er egyptiske mumier og andre rester af døde mennesker i museumssamlinger til international diskussion.

I marts blev emnet debatteret i det britiske parlament på baggrund af en rapport, og politikerne nåede frem til en klar anbefaling:

Menneskelige knogler, skeletter, hud, væv og hår skal som udgangspunkt ikke længere kunne udstilles, hvis det har indgået i den koloniale handel.

»At udstille rester efter mennesker er uetisk, især når der ikke er givet samtykke«, lød det f.eks. fra et medlem af Labour.

På Antikmuseet i Aarhus og Glyptoteket i København stemmer man i.

»Der har virkelig været et stort skred i, hvordan man har set på det her materiale inden for en relativt kort årrække«, siger Glyptotekets egyptolog, Tine Bagh.

Det har blandt andet betydet, at man på Antikmuseet har skjult de jordiske rester efter tempelsangerinden Tabasety bag et forhæng - både af hensyn til publikum og af respekt for de døde.

Herunder kan du læse Camilla Stockmanns feature om emnet:

To mumier dukkede op i en kælder på Vesterbrogade. Den ene er i dag sporløst forsvundet

Og nedenfor kan du finde flere udvalgte eksempler på artikler fra Politikens kulturredaktion

Tak fordi du læste med.