‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Til patienter og pårørende 04-03-2022

Jettes søn blev kun 24 år. 'Vi bliver aldrig færdige med at tale om Jeppe'

At begrave sit eget barn er ikke bare helt forkert, det er enhver forældres værste mareridt. For Jette Milwertz blev det den barske realitet. Sønnen Jeppe døde af kræft, 24 år gammel. Sorgen har sat dybe spor i hende både fysisk og mentalt. Men med tiden har hun lært at se sorgen i øjnene og finder i dag mening i at hjælpe andre i sorg.
Læs Jettes historie

Kommer du med?

Når kræft rammer, rammer det ikke kun den enkelte patient. Det rammer også ens nære og kære. 1 ud af 3 danskere under 75 år får kræft - men vi bliver alle pårørende. Kun sammen kan vi gøre en forskel. Landsindsamlingen 3. april er en dag, hvor alle indsamlere i fællesskab sætter fokus på kræftsagen. Det tager kun 2-3 timer at indsamle omkring 1000 kr. - og kun få skridt at blive indsamler. Gør en forskel - det nytter!
Bliv del af fællesskabet og meld dig som indsamler her

Nyt supermikroskop stiller skarpt på kræftforskningen

Forskere hos Kræftens Bekæmpelse er eksperter i at bruge mikroskoper i kræftforskningen. Og nu skal et nyt supermikroskop styrke forskningen for blandt andet at finde nye lægemidler, der kan bruges til kræftbehandling. Indkøbet bliver muligt takket være en stor bevilling på 49,7 mio. kr., som samtidig vil styrke det nationale samarbejde inden for billedanalyser.
Læs mere om supermikroskopet

Næsten hver tredje 15-17-årige har haft blackout efter druk

Det er ikke kun tømmermænd, som rammer helt unge, når de møder dansk alkoholkultur. Hele 31 pct. af 15-17-årige har haft blackout og næsten ligeså mange er kommet til skade på grund af alkohol, viser ny undersøgelse.
Læs mere her

Holder du dig fortsat hjemme af frygt for coronasmitte? Så er du ikke den eneste kræftpatient, der har det sådan!

Hver tredje kræftpatient er utryg i det genåbnede samfund, og en del holder sig hjemme for at undgå coronasmitte. Det viser rundspørge i Kræftens Bekæmpelses brugerpanel. At tallet er så højt, er bekymrende - og skidt for livskvaliteten, fortæller patient- og frivilligchef i Kræftens Bekæmpelse, Pernille Slebsager.
Læs mere om, hvilke forholdsregler kræftpatienterne fortsat tager

Det skriver andre medier om kræft
 

Hanne er fortsat bange for at få corona: - Ingen ved, hvordan mit immunforsvar har det

(bt.dk 28-02-2022)

70-årige Hanne er en af de danskere, der fortsat holder sig fra socialt samvær, selvom coronarestriktionerne er ophævet. - En ting er, at du får en kræftdiagnose, du ikke kan blive helbredt for. Det føles, som om du har en pistol stående for tindingen, som man venter på går af. Og så kommer der corona oveni… det er en pistol på den anden side af tindingen, siger hun.
Læs mere her

Kim fandt støtte efter hustruens død: Sorg er kærlighedens pris

(Ugeavisen Svendborg 25-02-2022)

Kim Mølgaard oplevede en stor og tyngende sorg, da han mistede sin hustru gennem 35 år. Deltagelse i en netværksgruppe under Kræftens Bekæmpelse i Svendborg, hvor han kunne møde og tale med andre efterladte, viste sig at blive vejen ud af sorgen.
Læs mere her

Tre store tobaksselskaber hiver Sundhedsministeriet i retten

(dr.dk 01-03-2022)

Da en handleplan mod børn og unges rygning blev præsenteret i december sidste år, faldt det nogle tobaksselskaber for brystet. Nu hiver tre selskaber Sundhedsministeriet i retten. De mener, at det skærpede reklameforbud mod e-cigaretter samt reklameforbud mod tobaksfrie nikotinposer strider mod EU-lovgivning. - Det er en kendt strategi, som tobaksindustrien har forsøgt i mange lande. Men de vil ikke have held med den, siger sundhedsministeren.
Læs mere her

Det sker i Kræftens Bekæmpelse
 

Kampagneledere søges: Kender du nogen?

Kender du verdens bedste ’blæksprutte’ eller har du selv lyst til at prøve kræfter med opgaven som kampagneleder for Landsindsamlingen – måske sammen med et par gode venner? Så kan I melde jer nu og sammen gøre en indsats for kræftsagen i jeres lokalområde. Landsindsamlingen løber af stablen 3. april.
Læs mere om stillingen og meld dig her

Vores rådgivninger er åbne for alle - også ukrainske kræftpatienter på flugt

Vores rådgivninger og Kræftlinjen er åben for alle – også ukrainske kræftpatienter og pårørende, der er flygtet hertil! Vi rådgiver, støtter og vejleder gratis - også på ukrainsk og engelsk, det hjælper vores dygtige tolke os med. Vi håber, I vil hjælpe os med at dele denne vigtige viden, så flest mulige ukrainske flygtninge, der er ramt af kræft, får at vide, at de kan henvende sig til os.
Læs mere her (på engelsk og ukrainsk)