‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
14. DECEMBER 2023
 
Louis Dohlmann Langen
Journalist
 
  Godmorgen.  
  Dagen efter, at håndboldkvinderne spillede sig i semifinalen under dette års VM, handler nyhedsoverblikket i dag om følgende historier:  
 
Liste ikon   Jødiske studerende holder sig væk fra universitetet
Liste ikon   Historisk klimaaftale med et par mangler
Liste ikon   Skal Ukraine med i EU?
Liste ikon   Truslerne mod Danmark vokser
 
nullFoto: Thomas Borberg
nullFoto: Thomas Borberg
  Jødiske studerende holder sig i stigende grad væk fra universitetet på grund af antisemitisme  
  Hagekors, antisemitiske plakater, tilråb, mobning og chikane. Sågar dødstrusler.  
  Det har for flere jødiske studerende på danske universiteter været en del af hverdagen, siden Hamas angreb Israel 7. oktober, og Israel svarede igen ved at angribe Gaza.  
  Og antisemitismen på landets universiteter er ingenlunde på tilbagetog. Tværtimod, vurderer uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), der er bekymret over udviklingen.  
  »Det er et stort problem. Vi har at gøre med et lille, udsat mindretal, som fortæller mig, at deres hverdag på nogle uddannelsesinstitutioner er blevet sådan nu, at der er flere og flere, som for eksempel vælger at udeblive fra undervisningen, fordi de ikke føler sig tilpas ved at møde op«, siger Christina Egelund.  
  Hun har i den seneste tid talt med en stribe studerende med jødisk baggrund, der har oplevet antisemitisme. Ministeren vil ikke udpege specifikke fakulteter, men fastslår, at antisemitismen er mere fremtrædende på nogle studieretninger end andre:  
  »På studier, hvor studiets indhold på en eller anden måde kredser om samfundet – samfundsfag, statskundskab, jura, de kunstneriske uddannelser – og studiets genstand handler om politik og samfundsforhold, der er problemet markant«.  
  Leder:Danske jøder har på ingen måde ansvar for eller lod og del i Israels gerninger  
nullFoto: Farah Abdi Warsameh/Ritzau Scanpix / Amir Alfiky/Ritzau Scanpix / Thaier Al-Sudani/Ritzau Scanpix / Thomas Mukoya/Ritzau Scanpix / Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix / Rafiq Maqbool/Ritzau Scanpix. Kollage: Rasmus Vendrup
nullFoto: Farah Abdi Warsameh/Ritzau Scanpix / Amir Alfiky/Ritzau Scanpix / Thaier Al-Sudani/Ritzau Scanpix / Thomas Mukoya/Ritzau Scanpix / Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix / Rafiq Maqbool/Ritzau Scanpix. Kollage: Rasmus Vendrup
  Historisk klimaaftale med visse smuthuller  
  I går blev landene under dette års klimatopmøde i Dubai enige om en aftale, hvor der opfordres til at komme af med de fossile brændsler. Det er langt bedre og mere ambitiøst, end det første udkast gav lovning på.  
  Det er også bedre, end hvad mange kritikere havde frygtet. Dog er der stadig en del smuthuller, som Politikens klimaredaktør, Magnus Bredsdorff, skriver i denne analyse.  
  For det første gælder udfasningen af fossile energikilder kun ’energisystemet’. En tredjedel af olien og gassen går til blandt andet gødning og plast, og på det punkt er der intet ønske om grøn omstilling.  
  For det andet er der en undtagelse for ’omstillingsbrændsler’. Hvad det er for nogle, definerer aftalen ikke, men de fleste frygter, at det er et til lejligheden opfundet synonym for fossil gas.  
  Explainer:Her er de mest kontroversielle dele af klimaaftalen  
  Leder:Med fire ord har verdenslederne skabt håb for fremtiden. Men håb er som bekendt ikke en strategi  
nullFoto: Sarah Meyssonnier/Ritzau Scanpix
nullFoto: Sarah Meyssonnier/Ritzau Scanpix
  Skæbnestund for Ukraine  
  I dag begynder et to dage langt topmøde i Bruxelles, hvor alle EU-landenes regeringschefer skal diskutere Ukraines fremtid. Det kommer til at handle om, hvorvidt Ukraine på længere sigt skal være medlem af EU.  
  Derudover skal Det Europæiske Råd også drøfte, hvordan den fremtidige europæiske støtte i form af penge og våben skal se ud. Der er allerede nu forlydender om, at Ungarns leder, Viktor Orbán, vil blokere for begge dele.  
  Medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti Anders Vistesen har også ytret visse forbehold ved at indlemme Ukraine i EU.  
  »Ukraine skal ikke optages i EU, hvilket eliten i Bruxelles arbejder ihærdigt på i disse dage«, skrev han på det sociale medie X.  
  Ukraine befinder sig på et kritisk punkt, hvor der er ikke er nogen nævneværdig fremgang i krigen mod Rusland, mens verdens opmærksomhed i øjeblikket er rettet mod Mellemøsten og krigen mellem Hamas og Israel. Topmødet er derfor en skæbnestund for landet, som snart har været i krig mod Rusland i to år.  
  Analyse:Alle i Bruxelles spørger sig selv, hvad det er, Orbán vil  
nullFoto: Tilde Døssing Tornbjerg
nullFoto: Tilde Døssing Tornbjerg
  Ifølge FE’s nye risikovurdering vokser truslerne mod Danmark  
  Forsvarets Efterretningstjeneste har i sin årlige risikovurdering opremset og analyseret de trusler, som Danmark står over for. Ifølge chef for efferetning i FE, Anja Dalgaard-Nielsen, har Danmark ikke stået over for et lignende trusselsbillede i over 30 år.  
  »Det er det alvorligste og mest sammensatte trusselsbillede siden Den Kolde krig«, siger Dalgaard-Nielsen til Jyllands Posten.  
  Det er stormagterne og konflikterne i verden, som har en indflydelse på Danmarks trusselsniveau. Rusland udgør en militær trussel, og frygten lyder, at de vil udføre sabotage på kritisk infrastruktur i Danmark.  
  Kina udgør først og fremmest en økonomisk trussel, men der også en trussel i rivaliseringen mellem Kina og USA. Krigen mellem Israel og Hamas samt koranafbrændingerne er med til at skabe grobund for terror  
   
  Det bedste fra Politiken  
nullFoto: Octavio Jones/Ritzau Scanpix
nullFoto: Octavio Jones/Ritzau Scanpix
  Trump lægger op til den mest radikale ændring af omvæltning af statsapparatet i 140 år  
  Er du enig eller uenig i følgende udsagn: »Præsidenten bør være i stand til at få sin politiske dagsorden gennem bureaukratiet uden indblanding fra ikkefolkevalgte føderale embedsfolk«.  
  Det er et af spørgsmålene, man skal svare på for at komme med i et kæmpe kartotek, som den amerikanske højrefløj er i gang med at opbygge.  
  Den historiske headhuntingkampagne skal samle titusindvis af konservative kandidater, der skal stå parat til at erstatte professionelle embedsfolk i ministerier, agenturer og styrelser, hvis der kommer en republikansk præsident i 2025.  
  Sådan lyder starten af andet kapitel i Politikens nye serie Trump 2.0, hvor journalisterne Jacob Fuglsang og Jesper Thobo-Carlsen forsøger at spå om, hvilken fremtid USA og embedsapparatet står over, hvis Donald Trump bliver valgt som præsident igen i 2024.  
nullFoto: Mette Mølbak
nullFoto: Mette Mølbak
  I en måned registrerede madredaktøren alt det mad, hun smed ud. Herefter krakelerede hendes selvbillede  
  Du har helt sikkert prøvet det. Resterne fra aftensmaden ryger ned i en plastikboks og ind i køleskabet med visheden om, at det skal du nok få spist. Pludselig har boksen stirret på dig i flere dage, uden at du har gengældt opmærksomheden. Nu må indholdet i skraldespanden.  
  Politikens madredaktør, Mette Mølbak, opfattede sig selv, som en der smider meget lidt mad ud. Indtil hun begyndte at registrere det... Samlet set bliver det til omkring 3,6 kilo på en måned. Omregnet i penge er det omkring 300-400 kroner. Alt sammen smid lige ned i skraldespanden.  
  Madspil er et stort problem, og en tredjedel af alt den mad der bliver produceret, bliver smidt ud. Samtidig udgør madspild på globalt plan 8-10 procent af vores samlede drivhusudledninger, mens 10 procent af verdens befolkning sulter. Læs hele fortællingen her.  
null
null
  Trump 2.0: Derfor frygter mange et diktatur i USA  
  Den Trump, som arbejder på at vende tilbage til Det Hvide Hus, er ikke den Donald Trump, vi kender. Han vil nemlig have hævn og endnu mere magt. Og for at få det er han parat til at lave det amerikanske demokrati om.  
  Politikens Jesper Thobo-Carlsen har i årevis dækket amerikansk politik og fortæller i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ om, hvordan Trump planlægger at ændre USA, så han som præsident bliver endnu stærkere.  
  Lyt også med i morgen for at høre om, hvad Trump har tænkt sig at bruge sin udvidede magt til.  
   
  Det sker:  
 
Liste ikon   I dag og i morgen er der topmøde i Bruxelles, hvor det Europæiske Råd mødes. På dagsordenen er blandt andet drøftelser af krigen i Ukraine og den europæiske støtte til landet. Derudover skal EU’s ledere også drøfte den nuværende situation i Mellemøsten, EU’s udvidelsespolitik samt langsigtede budget.
Liste ikon   Boligsiden offentliggør i dag Boligsidens Markedsindeks for november. Indekset viser udviklingen i salgspriser på villaer/rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse.
 
 
Liste ikon   Retsudvalget har kaldt justitsminister Peter Hummelgaard (S) i åbent samråd om FE-sagen.
 
   
  Dagens tegning  
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
  Succes!  
 
     
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Skuespiller Amalie Lindegård: Da min mand kommer hjem klokken 7.30 fra byen, ved jeg, at den er gal igen
 
 
 
2 »What«, udbryder Dan Jørgensen og får gåsehud, da Kinas forhandler prikker ham på skulderen med en god nyhed
 
 
 
3 Bliv hjemme, hvis du føler dig syg: Covid-19 spreder sig i stor stil
 
 
 
4 »Vi cyklede af sted mod teatret, og jeg følte nærmest, at min sadel var tæt på at få mig til at komme«
 
 
 
5 Hver gang julen nærmer sig, bliver problemet med min kæreste tydeligere
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Afdelingsleder til Drift og Anlæg
 
Frist:­ 10/01/2024   Solrød Kommune Læs mere
 
  Hospitalsdirektør – Sclerosehospitalerne
 
Frist:­ 09/01/2024   Sclerosehospitalerne
 
  To byplanlæggere til Haderslev Kommune – en byudvikler og en lokalplanlægger
 
Frist:­ 21/01/2024   Haderslev Kommune Læs mere
 
  Museumsdirektør
 
Frist:­ 07/01/2024   Museum Nordsjælland Læs mere
 
  Børne- og Ungedirektør
 
Frist:­ 07/01/2024   Frederiksberg Kommune Læs mere