Jubii - det bliver zoovejr i uge 42

3 years ago


Text only:

      Nyhedsbrev, 8. oktober 2015       Vejrudsigten lover tørvejr i Givskud hele uge 42   Uanset hvilken kilde du bruger, DMI, TV2 eller yr.no, så er de alle enige om, at vejrudsigten ser ret fantastisk ud for efterårsferien: Solskin og tørvejr langt de fleste dage. Skulle meterologerne nu alligevel tage fejl, så husk, at GIVSKUD ZOO er den eneste zoo i Jylland, hvor du kan tage din bil med ind i parken. Så kan du sidde varmt i bilen og opleve løver, griaffer og zebraer. Når sulten melder sig, har vi både overdækkede spisepladser og indendørs spisesteder. Der er masser af aktiviteter i GIVSKUD ZOO hen over efterårsferien, se nogle af dem her: PROGRAM 11:00 - 16:00 i zooteltet (ved legepladsen) Besøg det uhyggelige rum, og find de skjulte mus Spider Race Lav en hyggelig græskarlygte (kr. 15) Lav en farlig edderkop (kr. 5) Køb varm suppe med finger-brød (kr. 15)

11:30 - 16:00 i dinosaurlejren

Bliv malet som en uhyggelig dino (kr. 30) Støb en dino-tand (kr. 20) Mal din egen dino (kr. 20)

14:15 og 15:15 på scenen i dinosaurlejren

Uhyggelig dinosaurfodring

Derudover er der også fodring og berigelse af dyrene hver dag - læs mere nedenfor.

                EKSTRA I UGE 42: Dyreberigelse  

I anledning af efterårsferien er der ekstra gode dyreoplevelser i vente:

I løbet af dagen kan du sammen med en guide se nogle af parkens dyr blive "udfordret", når de skal finde spændende mad skjult i græskar.

Hvad stiller en ulv op med et græskar, der dufter af råt kød? Eller hvad gør kæmpeodderen, der får fisk "indpakket" i græskar?

Tjek dagens program på vores hjemmeside, og se, præcis hvilke dyr, der bliver beriget, på datoen for dit besøg. Husk at vælge korrekt dato i kalenderen øverst.

  Læs mere                   KAMELERNE ER KLAR HVER DAG KLOKKEN 11:00. ER DU?  

Der er ikke noget som helst uhyggeligt over kamelfodringen, selvom der er halloween-stemning i parken. Tværtimod er det en rigtig hyggelig oplevelse, som både store og små børn sætter pris på at deltage i. Så kom, og vær med. Kamelerne er klar.

Se tidspunkt for fodringerne i dagens program.

  Læs mere                   SPIDER RACE  

Hvilken edderkop fanger først fluen? Hvis du er god til at tæmme din edderkop, bliver det måske den, som først når hen til fluen.

Vær med til en sjov efterårsleg i zooteltet, hvor børne og voksne kan dyste mod hinanden med hver deres uhyggelige edderkop. Deltagelse er gratis.

                  GODT NYT FOR ÅRSKORTHOLDERE  

Du kan roligt forny dit årskort allerede her i uge 42. Vi kan nemlig afsløre, at GIVSKUD ZOO-årskortholdere også i 2016 kan få rabat på dagsbilletten hos henholdsvis LEGOLAND® (25% rabat), Djurs Sommerland (25% rabat) og Randers Regnskov (50%).

Og som du måske ved, gælder dit årskort ET HELT ÅR frem fra udstedelsesdatoen, så du får næsten hele sæson 2016 med.

Husk også, at du har 1 nyt besøg i henholdsvis Aalborg Zoo, Jesperhus Feriepark, Ree Park Safari og Odense Zoo, hvis du fornyer dit GIVSKUD ZOO-årskort.

  Læs mere                   TRÆNING AF DYREPASSERE  

Dyrepasserne i GIVSKUD ZOO har mange opgaver. En af dem er at tilse og rense elefanternes fødder, så der - populært sagt - ikke sætter sig alt for meget skidt under neglene. Men hvordan får man en fire tons tung elefant til at løfte en fod? Det er ret enkelt - hvis man altså er elefantekspert. En sådan havde GIVSKUD ZOO i september hyret til at træne, ikke dyrene, men dyrepasserne.

  Læs mere                   Vind årskort  

Vind 2 årskort, og kom i GIVSKUD ZOO hele sæson 2016

 

Hvornår har GIVSKUD ZOO sidste åbningsdag?

 

A. 18. oktober

B. 25. oktober

C. 31.oktober

 

- du kan få hjælp til svaret ved at klikke på linket herunder.

 

Send dit svar senest mandag 19. oktober kl. 12 til nyhedsbrev@givskudzoo.dk

Husk at oplyse navn og postadresse. Vinderen kontaktes direkte.

  Læs mere                   LØVERNE ER KLAR TIL EFTERÅRSFERIEN I GIVSKUD ZOO                       Du modtager denne mail, fordi du har tilmeldt dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev.
Klik her for at afmelde nyhedsbrevet.
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA · Løveparkvej 3 · DK-7323 Give
info@givskudzoo.dk · www.givskudzoo.dk
Bliv fan af Samson på facebook
Følg GIVSKUD ZOO på facebook    

Deel deze nieuwsbrief op

© 2018