| Julen er hjerternes og forbrugets fest: Forbrug.dk giver tips til højtiden | December er en måned fyldt med festlige begivenheder og indkøb. I dette nyhedsbrev giver forbrug.dk dig råd om fragt, nethandel og returret, så du trygt kan ordne juleindkøbet hele højtiden. Hør også, hvordan du kan forhandle prisen med din automekaniker, næste gang din bil skal på værksted i den nye episode af vores podcast Råd til Forbrug.
|
|
| | Fragthovedpine efter juleindkøb: Her er dine rettigheder | Har du købt en eller flere af årets julegaver på nettet, men ikke modtaget pakken? På forbrug.dk kan du læse om dine rettigheder i forbindelse med fragt, så du kan klare dine indkøb på nettet med ro i maven. Læs om dine rettigheder
|
|
---|
|
| | Vær opmærksom på pris og betingelser, hvis du køber julegaver udenfor EU | Køber du dine julegaver på platforme udenfor EU, risikerer du at skulle betale told og transportgebyr. Du har rettigheder, såsom to års reklamationsret, når du handler i EU, og butikken skal leve op til reglerne om produktsikkerhed. Køber du udenfor EU, vil du i nogle tilfælde kunne indbringe en klage for de danske domstole, men det kan være svært at få dit krav gennemført.
Lyt til podcast om nethandel udenfor EU
|
|
---|
|
| | Gaven rammer måske ikke plet – men hvad gør du så? | Du har selvfølgelig forsøgt at købe de allerbedste julegaver, men modtagerne kan jo have en anden mening. Vil du sikre dig, at gaverne kan byttes, hvis de ikke falder i modtagerens smag? I vores episode af Råd til Forbrug fortæller kontorchef Susanne Aamann fra Forbrugerpolitisk Center om dine rettigheder ved retur og bytte.
Lyt til podcast om bytte- og returret
|
|
---|
|
| | Undgå skuffelser til julens fester | Julen byder på mange festlige lejligheder som julefrokoster, juleaften og nytårsaften. Men hvis maden, du har bestilt udefra, ikke lever op til forventningerne, kan det hurtigt tage glæden fra festen. Derfor er det vigtigt at beskrive præcist, hvad du ønsker at bestille og sørge for at have dine aftaler om pris og levering på skrift, så du har beviser, hvis du senere vil klage.
Læs mere om fester og leje af udstyr
|
|
---|
|
| | Du kan måske spare penge hos dit autoværksted | Skal du have bilen på værksted, så kan du måske få et bedre tilbud fra din automekaniker, hvis du vælger at forhandle om prisen. En undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at dem, der forsøger at forhandle om prisen, ofte får noget ud af det. Det er dog de færreste af os, som prøver at forhandle. Lyt til den nye episode af vores podcast Råd til Forbrug og få tips til, hvordan du kan opnå en bedre pris hos autoværkstedet.
Lyt til podcasten
|
|
---|
|
|
| |